Motorsave på film

Dennis Hopper er altid god som galning, ikke mindst som selvtægtshævner i Tobe Hoopers galgenhumoristiske The Texas Chainsaw Massacre 2, der havde dansk premiere i 1986 med den mindeværdige danske titel: Motorsavsmassakren 2.

Filmen har to højdepunkter.

Scenen, hvor Hopper er på motorsavsindkøb og går amok, mens han tester diverse motorsavsmodeller. Og hans efterfølgende motorsavsduel med Leatherface.

Sidstnævnte udført med krydsede klinger som en gnistrende vanvittig parodi på kårde & kappe-genrens romantiske fægtekampe.

Bonds snedige ur
Selv om James Bond gennem årtierne har været udstyret med alle mulige typer våben, er motorsave ikke det første, vi forbinder ham med.

Men i Live and Let Die fra 1973 har Bond faktisk både en elektromagnet og en lille motorsav indbygget i sit Rolex Submariner-armbåndsur.

Således udstyret kan Roger Moores 007 elegant hjælpe unge kvinder ud af deres tøj samt gennemskære reb, når kvinderne og han fanges og bindes af skurkene.

I Tomorrow Never Dies fra 1997 har Pierce Brosnans Bond foran køleren på sin BMW 750iL en skjult, dobbeltklinget motorsav, der kan aktiveres, ifald skurkene skulle have spændt en stålwire tværs over kørebanen.

Bond-filmenes skurke har naturligvis også motorsave.

Her tænkes ikke på savblads-yoyoen i Octopussy (1983), som drives ved håndkraft, men på The World Is Not Enough (1999), hvor Agent 007 (Pierce Brosnan igen) og atomfysikeren Dr. Christmas Jones (Denise Richards) udforsker en kaviarfabrik.

I nærheden fældes der træer ved hjælp af kæmpemæssige savkæder ophængt under en helikopter. Og inden man kan nå at sige ”Shaken, not stirred”, går helikopteren til angreb.

De to hovedpersoner må springe for livet, mens den kæmpemæssige motorsav fræser tværs gennem alt på dens vej, som var det smør, inklusive Bonds BMW Z8. Der venter Bond en skideballe, når Q hører om dét!

Ballings rundsav
Netop nu fejrer vi 100-årsjubilæet for Erik Balling (1924-2005), som blandt mange fortræffeligheder stod bag den mest mindeværdige motorsavsscene i dansk film, nemlig i 007-parodien Slå først, Frede! fra 1965.

Med Morten Grunwald og Ove Sprogøe i hovedrollerne hører Slå først, Frede! blandt filmhistoriens allerførste spy spoofs og indeholder en scene, hvor svenske Essy Persson bundet fast til et bord trues af en savklinge, der langsomt nærmer sig.

Denne ikoniske scenetype går helt tilbage til Edgar Allan Poes novelle The Pit and the Pendulum (1842), hvor hovedpersonen er fastspændt under et svingende økseblad.

Men Ballings version refererer til den berømte scene i Goldfinger (1964), hvor en laserstråle langsomt nærmer sig de ædle dele mellem den fastspændte 007’s spredte ben.

Bonusinfo: I Ian Flemings romanforlæg fra 1959 bruger Goldfinger ikke en laserstråle, men – ligesom hos Balling – en rundsav.

Mordersaven i Scarface
En rød Homelite-motorsav spiller en gennemgående rolle i Evil Dead-serien.

Ikke blot bruger helten Ash Williams (Bruce Campbell) den til at skære sin højre hånd af, da denne besættes af dæmoner. Han monterer derpå motorsaven på sit afstumpede håndled og er nu klar til benzindreven kamp mod ondskaben.

Selv da Ash i seriens tredje film ender i middelalderen, er motorsaven hos ham.

I Brian De Palmas remake Scarface fra 1983 går Al Pacinos narkogangster Tony Montana i en fælde og må se hjælpeløst på, mens Hector the Toad flænser Montanas lænkede håndlanger Angel med en mordersav.

Scenens spænding bygges op, indtil den eksploderer i intens action.

Blandt filmhistoriens uløste gåder hører i øvrigt skønhedsdronningen Tammy Lynn Leppert, der spiller en lille, ukrediteret rolle som blondinen, der distraherer Montanas håndlangere Manny and Chi-Chi, mens blodet sprøjter.

Hun forsvandt få måneder efter optagelserne og er aldrig blevet fundet.

Sexede save
Skulle nogen finde på at spørge efter den mest sexede brug af motorsave på film, vil svaret være Fred Olen Rays horrorkomedie Hollywood Chainsaw Hookers fra 1988.

Gunnar Hansen, der spiller Leatherface i den oprindelige Motorsavsmassakren, dukker her op som lederen af en old-egyptisk motorsavskult i det moderne Los Angeles.

Blandt medlemmerne ses to af 80’ernes tre største scream queens, Linnea Quigley og Michelle Bauer, og i filmens bedste scene danser Quigley topløs med en fræsende motorsav i hver hånd.

Hendes krop er dekoreret med tatoveringer, der blev udført med stor omhu af hendes daværende kæreste, sminkøren Steve Johnson.

Sammen med åbningssekvensen, hvor en splitternøgen Michelle Bauer ituskærer sin elsker med en motorsav, så kropsdele flyver gennem billedet, er Linnea Quigleys Virgin Dance of the Double Chainsaws et af filmens to festlige højdepunkter.

Lige i overkanten
I Quentin Tarantinos Pulp Fiction fra 1994 fanges Bruce Willis’ bokser Butch og gangsterchefen Marsellus Wallace (Ving Rhames) af to ækle voldtægtsmænd.

Butch bindes til en stol, men vrider sig løs. Og mens vi rykker frem på stolekanten i åndeløs spænding, ser han sig om efter et våben, så han kan befri Marsellus.

En hammer? Næh, ikke voldsom nok. En baseballkølle? Bestemt en mulighed! En motorsav?! Hmm, måske lige i overkanten.

Han ender med at vælge et samuraisværd, men stoppes af Marsellus, der har noget mere middelalderligt i tankerne. Op med hænderne: Hvem ville ikke gerne have set Bruce Willis gå agurk med motorsaven?

Den danske Leatherface
At Lars von Trier har instrueret en fortsættelse af Motorsavsmassakren, vil komme bag på de fleste, måske også ham selv.

Men faktum er, at første sæson af Trier og Morten Arnfreds tv-gyser Riget indeholder to sekvenser, hvor man på Rigshospitalets søvnforskningsafdeling hygger sig med at se Motorsavsmassakren 2 på tv.

I afsnit tre, der havde premiere i 1994, ser vi på en tv-skærm et klip fra den rigtige film. Men klippet kostede åbenbart Zentropa så mange penge, at Peter Aalbæk Jensen bad om en alternativ løsning.

Så i afsnit 4 ser vi i stedet en efterligning af filmen, indspillet af Zentropa selv. Hvem der her spiller den danske Leatherface, hører til de uløste gåder i dansk filmhistorie, men det det er antageligt hverken islandske Gunnar Hansen (1947-2015) eller den danske sportskommentator Gunnar ”Nu” Hansen (1905-1993).

Det sidste havde ellers været sjovt.