Muldvarp skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajics karriere er ikke helt almindelig.
Hun startede som lovlydigt juratalent, blev kriminel advokat for rockere og banditter i habitter, indtil hun gik over på lovens side som spion i TV 2-serien Den sorte svane for så at ende tilbage i underverdenen.
Nu er hun for alvor havnet på den dårlige side af ordensmagten. I dag blev hun idømt tre måneders fængsel for dokumentfalsk af retten i Herning, skriver Ekstra Bladet.
30 dage af dommen skal aftjenes ubetinget, hvilket vil sige, at Amia Smajic kommer til at sidde i fængsel. Hun har nu fjorten dage til at anke.
LG-finten
Sagen drejer sig om et forløb i 2019, hvor Amira Smajic forfalskede en ansættelseskontrakt sammen med en frisør fra Ikast.
Frisøren, som ejede virksomheden, var også tiltalt, men blev frikendt. Frisørens forsvarsadvokat René Krøjgaard Knudsen påstod i retten, at hele operationen var Smajics projekt, skriver Ekstra Bladet, der var til stede i Herning.
Ifølge Knudsen var Majics plan at lave den såkaldte LG-finte, hvor man lader et selskab gå konkurs med lønudbetalinger til gode og derefter trækker penge ud af Lønmodtagernes Garantifond til sig selv ved hjælp af falske ansættelseskontrakter.
Amira Smajic er ironisk nok selv er med til at dokumentere denne metode som muldvarp i Den sorte svane, da hun hemmeligt optager advokaten Nicolai Dyhr, mens han taler med en kriminel om, hvordan man kan bruge finten.
Sygemeldt
Amira Smajic mødte ikke selv op i retten, da hun ifølge sin advokat var syg.
Forsvarsadvokaten Berit Holmstrøm krævede derfor sagen udsat. Men dommeren vurderede, at sagen skulle føres alligevel, da sygdommen ikke kunne dokumenteres af Smajic, som ikke sendte en lægeerklæring, skriver Ekstra Bladet.
28. maj blev Amira Smajic lynhurtigt landskendt som Mads Brüggers snedige muldvarp i dokumentarhittet Den sorte svane.
Hun havde selv kontaktet Brügger med et ønske om at gøre bod efter mange år som del af den kriminelle underverden.
Smajic chokerede med sit perfekte pokerfjæs og afsløringer af brutale rockere og lumske finanssvindlere, der talte forbløffende frit i hendes selskab, mens skjulte kameraer rullede.
I seriens sidste afsnit går det op for Brügger og de andre TV 2-journalister, at muldvarpen ikke kun snød de kriminelle, men også dem selv.
Det viser sig, at hun har et nært personligt forhold til en alvorligt kriminel mand, og sammen med ham kan man høre hende planlægge at udnytte TV 2-journalisterne til at fortsætte sin ulovlige aktivitet.
”Hvis I tror, I kan tage røven på mig, så kan I tro om igen,” siger hun, da hun opdager. at journalisterne er på sporet af hende. Derefter ophører samarbejdet, og uden held forsøgte Amira Smajic at få nedlagt fogedforbud mod dokumentarseri
Kommentarer