Musik til Bastarden er farligt tæt på Joker

Vinden fyger over en gold, nådesløs hede, mens lyden af ildevarslende toner fører publikum tilbage til en barsk tid, hvor Jylland var det vilde vesten. 

Med den grandiose åbning af Bastarden er der lagt i kakkelovnen til et stordrama, hvor kærligheden til konge og fædreland sættes på prøve af naturen. 

Dan Romers mørke musikalske univers understreger det altoverskyggende landskabs overherredømme og ubøjelige strenghed. 

Bastarden er med et budget på 58 millioner kroner en af de dyreste film herhjemme nogensinde, og som den første danske film i 33 år blev den udtaget til Venedig-festivalen, der regnes for verdens vigtigste festival efter Cannes. 

Med til at give filmen et internationalt format er verdensstjernen Mads Mikkelsen, men også den berømte amerikanske komponist Dan Romer, der er kendt for musikken til Hushpuppy, Luka og Beast of No Nation. 

Bastarden vandt for nylig hele ni priser ved filmbranches prestigefulde Robert-pris, hvor også Romer var nomineret for den originale underlægningsmusik. 

Men nu sætter en række danske filmkomponister, lydfolk og forskere spørgsmålstegn ved, om musikken er original. Den har nemlig en slående lighed med islandske Hildur Guðnadóttirs Oscar-vindende musik til Joker fra 2019. 

En af eksperterne er komponisten Jørgen Lauritsen, som er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium og har over tyve års erfaring med at skabe musik til film og tv. 

”Det er okay at lade sig inspirere, men det er forbudt at stjæle. Jeg ville ikke være gået så tæt på Joker, som Dan Romer gør. Jeg synes, det er farligt,” siger Jørgen Lauritsen og sammenligner med Kathrine Diez. 

Influenceren har måttet gå bodsgang i pressen og sige undskyld for, at hun gentagne gang har brugt formuleringer fra andre skribenter uden kreditering. 

Udtrykket er identisk
Sagen drejer sig nærmere bestemt om det gennemgående Joker-tema, der spilles på en ensom, elektrisk solo-cello – kaldet halldorophone – som Hildur Guðnadóttir er kendt for at benytte.

Det musikalske motiv optræder blandt andet i Joaquin Phoenix’ uforglemmelige transformation til Gotham-skurken over dem alle: Joker. 

Efter tre spontane drab er titelpersonens forvandling fra mand til klovn fuldendt. 

I et panisk forsøg på at gemme sig fra omverdenen låser han sig inde på et offentligt toilet. Her mister han forstanden og kaster sig ud i en galemands-dans akkompagneret af toner af Hildur Guðnadóttir, der i øvrigt var nomineret til Ekko Shortlist Awards i 2018. 

Joaquin Phoenix danser til Hildur Guðnadóttirs musik i den berømte badeværelsesscene, som sikrede dem begge en Oscar for Joker i 2020.

Musikken blev i 2020 belønnet med en Oscar, og instruktøren Todd Phillips har gentagne gange takket den banebrydende islænding for hendes enorme bidrag til filmen. 

Ifølge eksperter lægger Dan Romers tema Heden fra Bastarden sig i betænkelig grad tæt op ad Hildur Guðnadóttirs musik.

”Der er en lighed mellem de to soundtracks i melodik, harmonik og det helt overordnede musikalske udtryk,” forklarer Jørgen Lauritsen, der også sidder i Kodas musikfaglige referenceudvalg. Udvalget behandler blandt andet plagiatsager.

”Arrangementet består af et solo-instrument med en brummende, dyb drone under. Celloen har den samme spillemåde, samme oktav, samme toneart og det samme interval som i Joker.”

”Celloen i Nikolaj Arcels film er formentlig ikke elektrisk, men det musikalske udtryk er så identisk, at det er meget svært at høre en forskel.” 

Forarget kollega
Analysen bakkes op af Birger Langkjær, der er lektor i Filmvidenskab ved Institut for kommunikation, Københavns Universitet, med speciale i filmmusik. 

”Den her sag rejser en principiel etisk diskussion om forskellen på motiveret lån og tyveri,” siger Birger Langkjær.

”I musik er det meget almindeligt, at man lærer og lader sig inspirere af, hvad der fungerer og er i vælten for tiden.” 

I Star Wars kan man eksempelvis godt høre sammenhængen mellem John Williams filmmusik og Gustav Holsts Planeterne, men det anses for at høre under inspiration og være en slags anerkendende hilsen. 

”Spørgsmålet er, hvor grænsen går. Det er generelt uklart, hvad der er respektfuld hyldest – homage – og hvad der er rent og skært tyveri,” siger Birger Langkjær. 

”Noget af det afgørende er, om genbruget er motiveret. Er der en pointe med at trække på et stykke velkendt musik, eller har det bare været for fristende at kopiere?” siger han og tilføjer:

”I tilfældet med musikken til Bastarden lugter det af det sidste.” 

At der måske er taler om mere end bare en homage, står klart, hvis man kigger på, hvor ofte der er musikalske ligheder mellem Joker og Bastarden. 

Underlægningsmusikken til Bastarden består af tyve numre – eller tracks – som alle er krediteret Dan Romer. I fem af disse numre fremgår temaet Heden, som tilsyneladende er en identisk gentagelse af Joker i op til 30-40 sekunder ad gangen. 

En toneangivende dansk komponist, der ønsker at være anonym, er overhovedet ikke i tvivl.

”Det kunne næsten ikke være mere én til én. Jeg er forarget over, at man ikke engang konverterer det til en anden toneart for i det mindste at gøre et forsøgt på at skjule plagiatet. Det er altså bare dovent,” siger komponisten og fortsætter: 

”Hvis du spiller det her for helt almindelige mennesker på gaden, vil nitten ud af tyve sige, at musikken er den samme.” 

Direkte dumt
I fem andre numre optræder Heden som base, mens variationer af temaet optræder i yderligere fire numre og har givet inspiration til yderligere ét. 

Dermed har femten ud af de tyve numre i Bastarden mindelser om Joker. Hyppigheden gør det ekstra problematisk, mener Birger Langkjær. 

”Hvis temaet optræder gennemgående i musikken til Bastarden, er det voldsomt. For så er det en kerne-idé, der udvikles over, og dermed kan det være definerende for det soniske udtryk i Bastarden,” siger Birger Langkjær.

”Her står det klart, at temaerne fra Joker og Bastarden er fuldstændigt den samme. Der er nogle små variationer, efterhånden som temaet udspiller sig, men det lyder ufatteligt ens.”

Jørgen Lauritsen er enig. 

”Et tema er definerende for scoret. Det er definerende for hele udtrykket, for signaturen. Og så er det ikke et lille sted, Dan Romer har taget fra.”

”Badeværelses-scenen i Joker er uhyre kendt og allerede en klassiker, og samtidig er Hildur Guðnadóttir en prominent komponist. Det er selvfølgelig aldrig i orden at stjæle ting fra sidegaden, men det her er jo direkte dumt.”

Forelsket i maskemusik
Ekko har kontaktet Nikolaj Arcel og Zentropa, der har produceret filmen. Her henviser man dog til Dan Romer i USA. 

“Det er en smuk film. Jeg gav den hele mit hjerte, og det samme gjorde vores instruktør Nikolaj Arcel og den legendariske Mads Mikkelsen,” skrev Dan Romer på sin Instagram-profil, da traileren blev offentliggjort den 23. august 2023.

Da filmen og underlægningsmusikken blev udgivet i USA, skrev komponisten et nyt opslag på sin Instagram-profil:

“Jeg tog til København og boede tre gader fra Nikolajs hjem for at skrive musikken. Herefter tog vi ned til Hamborg for at indspille med et lille ensemble. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg er spændt på at dele filmen og musikken med jer alle.”

Dan Romer har imidlertid ikke reageret på vores henvendelser. Men hans agent, som pudsigt nok også er agent for Hildur Guðnadóttir, har skrevet en kortfattet e-mail.

”Jeg arbejder med både Dan og Hildur, og så vidt jeg ved, har Hildur ikke bidraget til Bastarden. Dan har skrevet en smuk, original underlægningsmusik,” skriver Thomas Mikusz fra White Bear Public Relations.

Det er Warner Bros., der har rettighederne til Joker-musikken, men det amerikanske selskab er heller ikke vendt tilbage inden deadline. 

Ludvig von Kahlen (Mads Mikkelsen) kigger i Bastarden ud over sit galemandsprojekt: opdyrkningen af den jyske hede.

Vi finder derfor næppe ud af, hvorfor musikken i Bastarden er endt med at lyde som en kopi af Joker. Der er ingen dokumentation for, at instruktøren og Zentropa har kendt til sammenfaldet. 

Flere fagfolk og eksperter fremhæver helt generelt en simpel forklaring på, hvorfor komponister indimellem kan komme til at lægge sig tæt op ad en anden filmmusik. 

Når en film bliver klippet, er det en gængs praksis at benytte en allerede eksisterende stykke musik – ofte filmmusik – som skaber den helt rigtige stemning. Man klipper efter maskemusikken – som den kaldes – mens man venter på komponistens værk. 

Ifølge Jørgen Lauritsen kan det være svært at tackle, hvis en instruktør er blevet forelsket i maskemusikken og presser komponisten i den retning. 

”Men det er efter min mening altid en komponists opgave og ansvar at undgå at komme for tæt på et eventuelt musikalsk eksempel,” siger Jørgen Lauritsen og understreger, at han ikke ved, hvad der sket i Bastarden. 

Klare regler
Plagiatsager dukker med jævne mellemrum op inden for populærmusikken. 

For nogle uger siden beskyldte repræsentanter for den danske musiker Gilli rapperen Gobs for at have plagieret nummeret Skarpt lys. Eksperter sår dog tvivl om, hvorvidt beskyldningen vil holde i retten, da hverken Gilli eller Gobs er originale i deres melodier. 

Når der er tale om popmusik, hvor størstedelen af alle sange er baseret på de samme fire akkorder, kan det være svært at afgøre, hvor grænsen går. Senest har Ed Sheeran vundet en retssag, hvor juryen mente, at han ikke har plagieret Marvin Gaye-hittet Let’s Get It On fra 1973.

Inden for filmmusik blev der i 2015 vedtaget klare regler for genbrug af musik.

The American Federation of Musicians of the United States and Canada havde råbt op om, at store Hollywood-produktioner bruger gammel musik i nye produktioner uden at betale.

I sagen blev der fremhævet et hav af eksempler, som da 33 sekunder af musikken fra Cast Away blev brugt i Brudepiger. 30 sekunder fra The Bourne Identity kan høres i The Office, mens 35 sekunder fra Kampen for abernes planet blev afspillet i Operation Argo.

Selskaber som Sony, Paramount og Disney medgav i forliget, at original filmmusik ”ikke vil blive brugt på noget tidspunkt, til noget som helst formål, undtagen til at ledsage det billede, som musik-soundtracket oprindeligt er blevet udarbejdet til”.

Det er lovligt at bruge op til to minutter af et gammelt score, men det kræver en tilladelse fra rettighedshaveren, der typisk også vil kræve en betaling.

Det er dog ikke kun i kroner og øre, at sådan et lån koster. 

I 2016 blev Hildur Guðnadóttirs nære ven og læremester, Jóhann Jóhannsson, diskvalificeret i forhold til en række prisuddelinger for sin ellers ikoniske underlægningsmusik til Denis Villeneuves Arrival. 

I anslaget til sci-fi-filmen figurerer nemlig Max Richters On the Nature of Daylight, som forinden var blevet brugt i blandt andet Shutter Island og Stranger than Fiction. 

På grund af sangens emotionelle effekt mente Oscar-akademiet, at publikum ikke ville være i stand til at skelne anslaget fra Jóhann Jóhannssons efterfølgende musik.