Nanni Moretti i rollen som festivalleder

TORINO. Mange sortklædte journalister med det farvestrålende program, Torino Filmfestival 25, under armen hyggesnakker med hinanden foran Filmmuseet i Torino, et stenkast fra den italienske radio RAI's hovedkvarter.

Museet ligger i Mole Antonelliana, som med sin karakteristiske spids er byen Torinos vartegn. Den mærkværdige, 167 meter høje bygning blev konstrueret i 1863 efter et projekt af Alessandro Antonelli og skulle have været jødernes synagoge i Torino.

Bygningen blev solgt til kommunen i 1877, og inden "molen" blev filmmuseum i 1996, husede den blandt andet et museum for en samling om det moderne Italien.

Det er ikke tilfældigt, at Det Nationale Filmmuseum ligger i Torino, for her tog den italienske filmindustri sine første spæde skridt. Det var også i Torino, at man optog den første italienske kæmpefilm, nemlig Cabina, som man kan se dekorationer fra i et af museets rum.

Irsk film vinder
Filmfestivalen i Torino regnes for at være den alternative og hyggelige af slagsen. Her er ingen rød løber rullet ud eller smokingklædte mænd.

Festivalens nye leder, Nanni Moretti (der er kendt i Danmark for sine film Kære Dagbog og Il Caimano - mig og Berlusconi) er da også altid klædt i en afslappet sweater, når han optræder foran et publikum.

Lørdag aften den 1. december blev Lonard Abrahamsons irske film Garage vinder af årets festival. Filmen omhandler den milde Josie, der bestyrer en tankstation i udkanten af en irsk by, og som bliver venner med en noget yngre gymnasieelev, han i virkeligheden føler sig jævnaldrende med.

En moderne fabel, et nutidigt drama, der fortælles med ømhed og spilles af Pat Short, som er et kendt ansigt fra irsk tv.

Andre priser
Juryens specialpris gik til en film af Woo Ming (Malaysia-Holland), The Elephant and the Sea, som fortæller om livet for to indbyggere i den lille landsby ved den malaysiske kyst, der rammes af en mystisk epidemi.

Præmien som bedste skuespillerinde gik til Joan Chen i den australske film The Home Song Stories, og bedste skuespiller blev Kim Kang-Woo for den koreanske film The Railroad af Park Heung-sik.

Under kategorien italiensk dokumentarfilm vandt filmen La Nacion mapuce af Fausta Quattrini. Filmen omhandler Mapuce-folket og dets uventede muligheder, der også kan forstås i overført forstand.

Flot fremgang
I sit første år som festivalleder har Nanni Moretti formået at få sat turbo på festivalen. Salget er steget med hele 79 % og publikum med 70 % i forhold til i fjor. Og den romerske instruktør har netop lovet, at han også til næste år vil fortsætte som leder, inden han kaster håndklædet i ringen.

Kontroversielle Moretti, der er kendt for sit temperament og mange kanter, har dog også formået at tirre de udenlandske journalister, da han konsekvent har nægtet dem interviews. Og mens der er mange roser til Torinos Filmfestival i den italienske presse, har den udenlandske presse været mere forbeholden.

Doven Moretti?
Den britiske avis The Guardian var ikke imponeret over filmserier med John Cassavetes og Wim Winders, der med dårlige kopier og lav tilstedeværelse af skuespillere virkede "dovent", som avisen skriver.

"Tag Nanni Moretti, akklimatiseret og meget berømt filminstruktør," fortsætter The Guardian med bidende sarkasme. "Tag Gianni Rondolino, én af kulturpaverne inden for filmkritikken. Rør dem sammen i Torino, fødselssted for italiensk film og aktuel hovedstad for finansiering af italiensk film. Tilsæt lidt glamour, en masse politik, endda endnu flere penge og rør rundt. Derpå dækkes der til og der hviles et år. Og voilà: den appetitlige Torino Film Festival."

Der er også kritiske røster fra den ræverøde italienske avis Il Manifesto. Den skriver slet og ret, at festivalen er et statskup og klandrer Moretti for hans tunge spørgsmål til de gæstende instruktører, Wim Wenders og Francesco Rosi, som var længere end deres svar.

The Guardian afrunder således: "Kendthed og anerkendelse er to vidt forskellige ting. Er der ikke nogen i Italien, der kan fortælle Moretti det?"