Top 10: Attentatfilm

Der findes en filmisk undergenre, som altid har dødelige konsekvenser: attentatfilmene. Sådan nogle film, hvor vi sætter os i det bløde biografsæde med sikker forvisning om, at nogen vil blive enten bombet, skudt eller halshugget i løbet af de kommende timer.

I en højere sags tjeneste og til stor fryd for øjet.

Hitler står for skud i den aktuelle Urmageren, men attentatet mislykkes, og derfor kommer urmageren Georg Elser i en alvorlig knibe med både blod, sved og tårer til følge.

De tre ingredienser, som altid forekommer i en god attentatfilm. 

Herhjemme er emnet noget, der har interesseret filmskabere i mange år. Allerede i 1980 fik vi Bent Christensens Attentat. Skud i Folketingssalen fører til politistatslignende tilstande. Imidlertid viser det sig, at motivet langt fra er politisk, men bunder i noget mere privat.

Indflydelsesrige mord
Attentat gik udmærket herhjemme, men det gjorde Annette K. Olesens genindspilning af Skytten (2013) til gengæld ikke, selvom den havde Kim Bodnia i terrorist-skarpretterrollen.

I år fik instruktør Manyar Parwani så afslag på en kommende dansk attentatfilm. Den om Krudttønden, husker I nok. 

Om filmen bliver til noget uden om støtteordningerne vides selvfølgelig ikke. Men under alle omstændigheder ville det blive en kontroversiel film.

Det så man også med The Interview fra forrige år, hvor James Franco og Seth Rogen dræber Nordkoreas leder Kim Jong-un. Den satte næsten verden i brand og førte til et hackerangreb mod filmens selskab, Sony.

Den slags gør hverken attentatfilm mindre populære eller interessante. Se blot på denne Top 10 over de bedste attentater i filmhistorien, hvor hele baduljen på en eller anden måde er politisk motiveret.

10. Sjakalen, 1973 

Fred Zinnemanns værk er nervepirrende, men også nærværende den dag i dag. Vi følger den nærmest pertentlige lejemorder med dæknavnet ”Sjakalen”, der er blevet hyret af en gruppe terrorister til at likvidere den franske præsident de Gaulle. 

Ingen kan imidlertid vide sig sikker på den onde attentatmand, som er professionel lejemorder i betegnelsens mest modbydelige forstand. Særligt scenen, hvor han går fra at grine sammen med en kunde og til at placere klør fem lige klokkeværket på selvsamme mand, er så dyster og brillant, at man gyser og smiler på samme tid.

Sjakalen er simpelthen en attentatfilm fra øverste hylde.

9. The Manchurian Candidate, 1962

Der er mord på det sort-hvide program i John Frankenheimers stærkt politiske film om en soldat, der er blevet hjernevasket til at dræbe.

Ind og ud imellem mordene flyder en aura af usikkerhed, politisk overmagt og overraskende plottwists. Mccarthyismen er på sit højeste, og konspirationerne flyder med overtoner af kommunisme eller angst for samme.

The Manchurian Candidate er en koldblodig film med en koldblodig attentatmand, der dræber i politikkens navn. Eller også er der bare nogen, som dræber igennem ham.

8. United 93, 2006

I virkelighedens verden skulle 11. september have været endnu mere omfangsrigt på selve dagen, end terrorangrebet blev. Det skyldtes, at attentatet imod flyet United Airlines 93 blev forpurret af en flok heroiske passagerer.

Den autentiske historie serveres med realisme og sveddryppende spænding i Paul Greengrass’ United 93, som udfører et attentat på dem, der egentlig er attentatmænd.

7. Targets, 1968

Findes der en mere modbydelig tagline end denne i filmhistorien: ”I have just killed my wife and my mother. I know they’ll get me. But before that many more will die.”?

Peter Bogdanovich’ gennembrudsfilm er så proppet med attentater, at det er svært ikke at blive berørt. Her går en mand amok og tager på drabstur igennem Los Angeles. Formentlig fordi Vietnam-krigen har ødelagt ham.

Efter flere tilfældige drab forstår man, hvor den danske Skytten har sin historie fra.

6. The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford, 2007

Man venter og venter. Man venter på det, som titlen på Andrew Dominiks film allerede har afsløret. Lige netop derfor er filmen om bank- og togrøveren Jesse James’ afgang fra Jorden da også så imponerende. 

Vi ved, hvad der skal ske, men de store vidder, den megen blæst og de interne spændinger i røverbanden gør, at man sidder i åndeløs spænding og venter på, at attentatet vil indtræffe. Vi forstår, at en stor leder skal aflives, men undervejs kommer vi mere og mere i tvivl om, hvornår det er et komplot eller en ensom ulvs egen bedrift.

Sådanne attentatfilm findes der ikke mange af.

5. München, 2005

På mange måder er Steven Spielbergs film om en specialenhed, der bliver sat til at likvidere de attentatmænd og -kvinder, som stod bag mordet på elleve jødiske idrætsudøvere under OL i München i 1972, mere end almindeligt voldsom. Selvom den også er stille og rolig.

For det går egentlig ganske afslappet derudad med mordene, selvom der også er en fornemmelse af klassisk spion-thriller over filmen, hvor særligt den makabre likvidering af en ung, halvnøgen kvinde på en husbåd er et billede, som står prentet ind i bevidstheden efterfølgende.

München er en film om attentater på attentatmænd og en film, der viser, hvordan man i demokratiets navn afskrækker en befolkning på allermest effektiv vis.

4. Taxi Driver, 1976

Det er jo som sådan ikke filmens afslutning, man husker – men er du da tosset for en afslutning! 

Robert De Niro kører rundt i sin taxa og går mere og mere i hundene. Da hans planlagte attentat på en politiker mislykkes, går han i stedet til angreb på det moderne USA i form af hårde kriminelle og mafiosoer, der må lade livet for taxachaufførens pistol.

Filmens attentat var et indirekte angreb på et land, der svigtede sine soldater efter Vietnamkrigen, og De Niros scener foran et spejl med ordene ”You talkin’ to me” er siden blevet sindbilledet på det paranoide Amerika.

3. Julius Cæsar, 1953

Når vi taler attentater i filmhistorien, er det historiske attentat på Roms mest markante skikkelse nogensinde umuligt at komme udenom. 

Herskeren Cæsar er blevet mere og mere magtfuldkommen, men det har blot ført til en kæmpestor konspiration imod ham, og da Brutus dolker ham til døde i denne sort-hvide film, sidder man tilbage så underligt lettet, at det slet ikke klæder nogen som helst at føle sådan.

Rollebesætningen med Marlon Brando, James Mason og ikke mindst Louis Calhern som Cæsar er suveræn, og diskussionerne, der fører op til dette kejserlige attentat, er fængende som bare fanden. Det samme er filmens twist efterfølgende.

2. Dommedag nu, 1979

Et attentat på en bindegal og frafalden officer er, hvad vi får i Francis Ford Coppolas originale filmatisering af Joseph Conrad-romanen Mørkets hjerte.

Hele missionen ind i det ukendte mørke går ud på at finde og likvidere den sindssyge oberst Kurtz (Marlon Brando), og da det endelig lykkes, er det med intet mindre end en machete i det tempel, som generalen har opbygget.

Coppolas antikrigs-odyssé bliver ofte nævnt som én af de bedste i filmhistorien, og attentatets makabre udførelse (som foregår synkront med et ofringsritual af en vandbøffel og med The Doors-musik som underlægning) er så veltimet og smukt, at mordet får en skinnende glans af kunst omkring sig.

1. Inglorious Basterds, 2009

Quentin Tarantino er ikke bange for noget. Heller ikke for at skrive verdenshistorien om. 

Vi er bag den tyske fjendes linjer under Anden Verdenskrig, og her planlægger en række forskellige interessegrupper et dødeligt attentat på Adolf Hitler. Og det lykkes!

Inglorious Basterds er forrygende underholdning med replikkunst og vanvittigt mange seje soldater på samlebånd, men det kontroversielle og nærmest geniale er, at filmen går linen ud og afblæser verdenskrigen lige midt i en biograf, der bliver brændt ned til jorden. 

Meget mere potent bliver filmkunst vist ikke.