Når sex bliver et fix

I Manhattans subway spejder Brandon efter endnu et hurtigt sex-fix. I metroen mod Nørreport sidder Anette og kigger ind i sig selv, på vej hjem fra et møde i støttegruppen for såkaldt sex- og kærlighedsafhængige.

De er næsten ens, bortset fra at Brandon fra New York er en fiktiv person med et opdigtet problem, og Anette fra København er en ægte person med et reelt problem, når det handler om sex og kærlighed.

I instruktør Steve McQueens Shame (premiere 8. marts) spiller Michael Fassbender en mand, der er så besat af sporadisk sex, at det isolerer ham følelsesmæssigt og får fatale konsekvenser for én af hans nærmeste. Han knepper sig gennem natten og synes ude af stand til at finde et håndtag til sit hjerte.

Shame er bestemt en dans på neuroser, som det så fint er formuleret i Ekkos anmeldelse, der kan læses i #56, som er på gaden 29. februar.

En ny mand, et nyt kick
Sådan er det også for Anette. Hun er midt i livet, 40 år gammel, men først nu ved at gøre op med en tilværelse præget af det, hun selv kalder uhensigtsmæssige forhold til skiftende mænd. Hun forsøger nu at foretage en 180-graders vending væk fra det stof, hun i hele sit voksne liv har været dybt afhængig af: mænd og forhold.

”Jeg ville gøre alt for at få en mand og holde fast på ham, men når jeg så havde ham, så mistede jeg ofte interessen, fordi han efter et stykke tid ikke kunne fylde tomrummet i mig ud.”

”For jeg var også afhængig af drama og spænding og kunne dybest set ikke være intim med en anden, og så søgte jeg så videre efter et nyt stof, et nyt kick, en ny mand. Derfor var jeg stort set også utro i alle mine forhold. Hvor mange penge har jeg ikke brugt på mænd, som de ikke har brugt på mig,” spørger hun ud i luften.

Anette kender selv svaret bedst.

Vi har snakket i telefon i en times tid. Egentlig skulle hun have været med inde og se Shame, alene sammen med mig en stille formiddag, hvor ingen ville have bemærket os. Hun fortrød, for Anette vil ikke ses fysisk. Så tabuiseret er emnet.

Det er af samme grund, at jeg selv ender med at gå til et støttemøde for sexafhængige.

Her kan jeg konstatere, at det er mere kompliceret end som så at være en af de anonyme personer bag overskrifterne om, at danskerne i stadigt stigende grad er besat af en sygelig sexlyst. Den frit tilgængelige porno på nettet har fyldt venteværelserne hos sexologer og psykologer, og mange kvinder, men især mænd, døjer med en trang til sex, de ikke kan styre.

Hyperseksuel forstyrrelse
Flere af dem, inklusive Anette, mødes i foreningen S.L.A.A., som er en forkortelse af det amerikanske forbillede: Sex and Love Addicts Anonymous. På dansk kalder de sig Anonyme Sex- og Kærlighedsafhængige og er affødt af de samme helbredelsesprincipper som AA (Anonyme Alkoholikere).

At mennesket er besat af sex, kunne lyde som verdens ældste nyhed, men det opsigtsvækkende er, at både kvinder og mænd nu står frem, tynget af skam, skyld og dårlig samvittighed.

Det kan Gert Martin Hald, psykolog, tidligere ansat på Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet (men stadig tilknyttet klinikkens forskningsenhed) og adjunkt i medicinsk psykologi på Københavns Universitet, skrive under på. Han er en af dem, der tilbyder professionel behandling for en lidelse, man i klinisk forstand kalder for ”hyperseksuel forstyrrelse”, men som lægevidenskaben endnu ikke officielt har godkendt som sygdom.

De to store diagnosesystemer, der bruges herhjemme og internationalt er simpelthen ikke enige om sygdommens præcise karakter og dertilhørende behandling. Der mangler forskning i emnet, og måske derfor har mange af de mennesker, Gert Martin Hald møder, selv diagnosticeret sig som sex-og kærlighedsafhængige.

Det forstår han godt, for slår sexologerne op i diagnose-håndbogen, det såkaldte ICD-10 klassificeringssystem, så skal de også selv finde svaret. Det står i kapitel ”F 52: Non-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser” under kategorierne ”DF 52.7 Øget seksuel aktivitet” og ”DF 52.9. Andre uspecifikke seksuelle problemer”.

Fire grader af afhængighed
Gert Martin Hald kan oplyse, at han oftest ser mænd, der bruger pornografi og prostitution i svær grad. Kvinder har oftest et overdrevet behov for sexchat og dating. Men hvorfor?

”I lægeverdenen er vi ikke enige om, hvordan vi skal definere den her nye type sygdom, så foreløbig diskuterer vi fire forskellige tilstande,” siger Gert Martin Hald.

”Den første er en impulsforstyrrelse, altså et problem med at udsætte sine sexbehov. Den anden er en seksuel tvangstilstand, hvor sex bliver rituelt og angstdæmpende. Den tredje er en lyst og ophidselsesforstyrrelse, hvor behovet for sex er så overdrevet, at det bliver problematisk — det man ville kalde for nymfomani. Og så til sidst en sexafhængighed, hvor sex bliver brugt som en form for belønning. Noget, der styrker ens selvværd eller en måde at flygte væk fra andre problemer på,” forklarer han.

Det lyder måske teknisk, men behandlingen er foreløbig klassisk samtaleterapi, eventuelt kombineret med medicin, hvis der er andre markante lidelser blandet ind i affæren. Alkoholmisbrug eller depression for eksempel.

Gert Martin Hald slår fast, at lægevidenskabens syn på sagen adskiller sig radikalt fra S.L.A.A, som han kalder en grundlæggende kristen organisation.

”Generelt betragter S.L.A.A. sexafhængighed på samme måde som alkoholisme eller lignende afhængighed. Her er man et offer og har en sygdom, der ikke kan kureres, men som man må lære at kontrollere.”

Sex dulmer smerten
Anette går ofte til de ugentlige møder i S.L.A.A. Hun fandt gruppen via en sammenslutning kaldet ACA, som står for anonyme voksne børn af alkoholikere eller anden dysfunktionel familie.

Hun har en alkoholisk far og knudret opvækst, der spøger i baggrunden. Det er derfor, hun gerne vil snakke med mig. For at udhule et par myter om, hvad det betyder at være medlem af S.L.A.A.

”En typisk fordom er, at sexafhængige er nymfomaner, men i S.L.A.A. er der ingen fordømmelse. Foreningen bygger på det tolvtrinsprogram, man også har hos AA. Man kommer og går, som man har lyst til, og folk er i forskellige erkendelsesfaser. Det kan være meget hårdt på det første møde, det kan føles voldsomt at lette sit hjerte, men det bliver efterhånden en kæmpe befrielse.”

— Hvad er forskellen på at være sex- og kærlighedsafhængig?

”Det er blandet sammen for folk. På møderne er der ikke nogen, der som sådan kan fortælle dig, om de er enten sex- eller kærlighedsafhængige. De fleste er sex- og kærlighedsafhængige på én gang. Forelskelse er et drug. Sex er som et stof.”

”Man jagter en tilstand, som dulmer smerten fra de svigt, man har oplevet i sin barndom. Fordi man prøver at undgå at forholde sig til de ting, der gør ondt i ens liv. Det hele handler om en form for afhængighed, som når folk er afhængige af spil, mad, stoffer eller alkohol. Det er noget tvangsmæssigt, noget man ikke kan styre.”

”Man vil for eksempel gerne holde op med at udleve et bestemt seksuelt mønster, men man kan ikke. Man dulmer sin smerte med sex. Man kan jo sagtens have sex uden at være følelsesmæssigt involveret.”

Guds vilje
Anette kan ikke tage mig med til et møde i S.L.A.A. Pressen er ikke velkommen. Foreningen har sågar en nedfældet politik om at undgå al unødig opmærksomhed fra såkaldt offentlige medier. Medlemmer bliver udtrykkeligt frarådet at udtale sig om S.L.A.A., står der. Hvor gruppemøderne præcist afholdes, fremgår af S.L.A.A.’s hjemmeside.

Vi er tretten til bords i det højloftede mødelokale, og gruppen er nogenlunde ligeligt fordelt kønsmæssigt.

Stemningen er stille, nærmest andægtig. Jeg sætter mig ved siden af en mand, der er pakket ind i hue og hættetrøje. Te og kaffe bliver hældt op. En ældre herre med hat og et forsigtigt smil i mundvigen skubber en pjece med titlen Velkomstbrev til nykommere over til mig. Ifølge pjecen må jeg gerne nøjes med at sige mit fornavn og ikke mere. Man må også gerne opdigte sit navn, står der.

Aftenen bliver indledt af en mødeleder, der yderst formelt opremser regler og dagsorden. Efterfulgt af et minuts stilhed, hvor de fleste lukker øjnene. Herefter skal vi på skift, men frivilligt, læse en sætning fra De Tolv Trin, som man også bruger i AA. ”Alkoholisme” er blot byttet ud med ”sex- og kærlighedsafhængighed”.

Det første trin lyder: ”Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for sex- og kærlighedsafhængighed — at vi ikke kunne klare vort liv.”

Jeg skal læse nummer elleve: ”Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med en magt større end os selv, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var Guds vilje med os og om styrken til at udføre den.”

Så er der fri taletid.

Ingen sengekantshistorier
”Jeg hedder Anna. Jeg er sex- og kærlighedsafhængig.”

”Hej Anna!”

Alle skal, hvis de har lyst, fortælle, hvor de er lige nu. Det har alle lyst til. Anna fortæller om en date tidligere på dagen, der endte med lidt kysseri i en sofa hjemme hos en mand. Så gik hun, selv om hun godt kunne lide fyren.

Hun er ikke klar til et forhold endnu, siger hun. For hun er på Trin 4 — niveauet for moralske opgørelser.

Manges fortællinger er ukonkrete og blottet for detaljer. Her er ingen sengekantshistorier, men snarere forskellige former for fabulerende opremsninger af fortidig svigt og forsøgsvise målsætninger.

Tankespind og tilståelser fra mennesker, der er så usikre på sex og kærlighed, at deres bekendelser kan lyde banale, men i virkeligheden er så komplicerede, at sammenhængen næsten er umulig at forstå. I hvert fald for en udenforstående som mig.

Trang til prostituerede
Flere af pigerne siger, de har ”craving”. Altså trang. De sætter ikke ord på, hvad de specifikt har trang til, men taler længe om at lære at sætte grænser og frigøre sig.

En ung pige blev mobbet i skolen, lader hun os forstå. Og gav dengang drengene sin krop for at blive accepteret. Det prøver hun stadig at holde op med. At lade være med at chatte en mand op til sex, så kalenderen igen bliver fyldt for denne uge.

En mand angrer sin trang til prostituerede. Han er irriteret på konen derhjemme. Hun har ikke lyst til ham. Det er en ond cirkel. Han vil prøve ikke at være så vred på hende.

En anden ung mand er skamfuld over, hvor meget porno han ser. Og erkender i samme åndedrag, at skammen er en større kraft end ham selv, hvorfor han da også endte med at komme til mødet. Det var bare det, han gerne ville sige.

Resten af mødetiden læner hans pande mod bordpladen.

”Hej, jeg hedder Lars, og jeg ved ikke endnu om, jeg er sex-og kærlighedsafhængig, men min kone synes, jeg skulle gå herned,” siger jeg lettere skamfuld over, at jeg lister mig ind i en lukket klub udelukkende for at prøve at forstå en dybt tabuiseret tendens.

Livsfarlig besættelse
”Jeg har meget blokade på,” siger en ældre kvinde og fortæller om endnu en mislykket date.

En ældre herre udtrykker, at han næsten ikke kunne vente, til det blev hans tur til at lette sit hjerte. Det er ikke sex, han savner i sit liv, siger han. Det er nærvær. Så holder hans sidemand, mødelederen, ham i hånden i længere tid.

Vi læser igen på skift de tolv passager i ”Tegn på Helbredelse”. Jeg opremser nummer to: ”Vi er villige til at være sårbare, fordi vores evne til tillid er blevet genskabt af vores tro på en højere magt.”

Til sidst rejser vi os alle op og holder i hånd i en tavs rundkreds. Deltagerne har lettet deres hjerter, og der er stemning for at gå på cafe sammen og tale om helt almindelige ting. Hverdagsstof, der ikke gør ondt. At åbne op og betro sig til andre er det første skridt i en erkendelsesproces, forstår man.

For Anette er erkendelsen helt på plads.

”At være sex- og kærlighedsafhængig betyder, at du lader dig rive væk fra venskaber, familie og uddannelse, ligesom en stofmisbruger. Fordi dit stof bliver det vigtigste, ligegyldigt hvilke konsekvenser det har for dig selv og dine omgivelser. Derved får man kun endnu mere skyld og skam at bearbejde og endnu mere grund til at fortsætte misbruget.”

”Når jeg er i mit misbrug, så er jeg i livsfare, rent ud sagt, fordi jeg slet ikke kan passe på mig selv med sund fornuft. Jeg vil dø for ’kærligheden’. Det er derfor, at sex- og kærlighedsafhængighed er en meget kompleks og ekstremt smertefuld lidelse.”

Tomt hul i maven
Anette er i en sen alder i gang med at afslutte sin uddannelse. Hun kæmper for ikke igen at ende i forhold, der er præget af misbrug og vold, men hun ved, at hun igen kan lade sig narre af sin fantasi. At hun igen kan blive besat af en mand og nærmest stalke ham, indtil han er hendes.

”Det utrygge er trygt er for mig. Det var den måde, jeg som barn lærte kærligheden at kende på, ved at vokse op med en alkoholisk far. Og det er grunden til, at jeg ender med at være sammen med mænd, der ikke er hensigtsmæssige for mig. Fordi jeg tænker, at ingen andre i hele verden kan elske mig mere end den person. Det er lige præcis ham, som i virkeligheden skal udfylde det store tomme hul i min mave. Det handler ikke kun om sex, men om mangel på kærlighed.”

Anette søger ikke længere aktivt en partner, siger hun. Hun har et mønster, som hun ikke vil falde tilbage i, gentager hun. Det er en langvarig proces. Som at lære at leve sit liv på en hel ny måde. Filmen Shame glæder hun sig til at se sammen med sine venner fra S.L.A.A.

Først næste år bliver lægerne enige om, hvorvidt sexafhængighed skal godkendes som selvstændig diagnose. Eller om det skal betragtes som en sygdom, der er udledt af helt andre forhold.

Shame har danmarkspremiere 8. marts.