”Netflix er en dræber for dansk kultur”

Den internationale streaminggigant Netflix buldrer frem i hele verden med stort anlagte film og serier af nogle af tidens største instruktører.

Senest har den stjernespækkede dommedagskomedie Don’t Look Up skabt stor debat, mens vi forleden kunne skrive, at danske Netflix-serier har overtaget magten ved Robert-uddelingen.

Men en af dansk films mest succesrige filmskabere i nyere tid – producent, instruktør og manuskriptforfatter Regner Grasten – giver ikke meget for streamingtjenestens indtog på det danske marked.

”Jeg ser ingen fremtid i, at Netflix går ind i dansk film. De arbejder kun med algoritmer. Hvad var det nu, der gik bedst? Det er kun smør på brødet for dem, som producerer for Netflix. Rent kunstnerisk og kulturelt giver jeg det ikke en chance,” siger Regner Grasten i et podcast-interview med mediet kino.dk.

”Hvis man (som producent, red.) satser på det og siger, at det skal man gå ud og støtte, kan man lige så godt lukke butikken. Netflix er en dræber for dansk kultur,” fortsætter producenten.

”Jeg synes, at det er forfærdeligt. Det må jeg sgu indrømme. Det er godt lavet, men kulturelt kunne du lige så godt skide i en spand.”

Bombet tilbage til 90’erne
Regner Grasten har i årenes løb stået bag de populære filmserier om Krummerne og Anja & Viktor, mens hans komedie Walter & Carlo – Op på fars hat fra 1985 er en af de bedst sælgende danske film nogensinde, siden man begyndte at opgøre billetsalg i 1976.

Men hans nye film led en krank skæbne, da regeringen lige inden jul lukkede de danske biografer indtil 17. januar.

Dermed blev producentens storsatsning Hvidstengruppen II: De efterladte – en opfølger til succesen fra 2012 – udskudt fra den eftertragtede premieredato 1. juledag til den 10. marts.

Og hans Krummerne – det er svært at være 11 år nåede akkurat at få premiere den 16. december, før biograferne tre dage senere måtte lukke. Filmen nåede at sælge omkring 18.000 billetter og venter nu på igen at kunne trække publikum i biografen.

Regner Grasten – der har en fortid som blogger hos Filmmagasinet Ekko – er selv blevet kritiseret for sine såkaldte romertalsfilm. Men han holder sig ikke tilbage i kritikken af de danske Netflix-produktioner.

”Al ære og respekt for Kastanjemanden, men det er at bombe os tilbage til 90’erne. Hvis alt skal bygges op om logaritmer, og hvad der har fungeret godt, og det samtidig skal støttes af staten, kan vi lige så godt dreje nøglen om,” uddyber filmskaberen til Ekko.

Luderarbejde
Han mener heller ikke, at Netflix’ prestigeprojekter med instruktører som Martin Scorsese og David Fincher giver noget til filmkunsten.

”De får opfyldt deres ambitioner om at tjene penge, men jeg giver sgu ikke meget for de film, de laver. Der er ikke noget nyt under solen som dengang, hvor Scorsese lavede Taxi Driver. Jeg synes ærlig talt, det er luderarbejde,” siger Regner Grasten.

– Så der er ingen forhåbninger om, at danske filmskabere kan lave noget kunstnerisk nyskabende for Netflix og andre udenlandske streamingtjenester?

”Jeg vil se det, før jeg tror det, men det er benhård business. Hver gang man klikker sig ind på en film på streamingtjenesterne, får man en anbefaling: ’Andre har også set.’ De har fuldstændigt styr på din profil, og fred være med det. Det er skøn tømmermænds-tv, men det slår ikke biografen. Hvis vi går på kompromis med det, får dansk film det svært i biografen.”

Knæfald for amerikansk kultur
Den for producenten kedelige udvikling fik for en måneds tid siden Regner Grasten til at melde sig ud af Producentforeningen, der varetager interesser for danske produktionsselskaber.

Producentforeningen har foreslået, at streamingtjenesterne i den kommende medieaftale skal pålægges at betale et såkaldt kulturbidrag på syv procent af deres danske omsætning.

Ifølge foreningen vil det give omkring 175 millioner kroner årligt. 75 procent af midlerne skal gå til Public service-puljen, som støtter danske fiktionsserier, dokumentarer og programmer til børn og unge.

Det får Regner Grasten til at kalde Producentforeningen ”en forening for Netflix-lejesoldater”, som er ligeglad med dansk kultur. Foreningen har fokus på tv-selskaber, som for manges vedkommende arbejder med streamingtjenesterne, og spillefilmproducenterne er blevet opgivet, mener Regner Grasten.

”Jeg kan ikke bruge dem til noget som helst. Men der er et halvt års opsigelse, så jeg skal være med lidt endnu,” griner producenten.

”Når Producentforeningens foreslår, at 75 procent af streamingafgiften skal gå til Public service-puljen – og ikke til spillefilm – er der ikke langt til, at de også skal have fingre i filmstøtten.”

”Hvis der overhovedet er nogen fornuft i, at streamingtjenester skal betale til dansk kultur, skal der gå 75 procent til danske film i biografen. Følger politikerne Producentforeningen, bøjer de sig for kapitalen og amerikansk kultur. De ødelægger dansk kultur,” siger Regner Grasten.

”Medieforhandlingerne er helt afgørende for dansk filmkultur. Hvis politikerne ryster på hånden og giver 75 procent til streamingtjenesterne, så er det slut.”

Svært at tage alvorligt
Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen, tager Regner Grastens udmeldelse med ophøjet ro.

”Producentforeningen er en frivillig forening, som man er velkommen til at melde sig ind og ud af. Det har Regner Grasten benyttet sig af flere gange, og det er hans beslutning,” skriver direktøren i en mail.

Han giver heller ikke meget for påstanden om, at foreningen er i lommen på Netflix.

”Producentforeningen har medlemmer, der producerer spillefilm, tv-fiktion, dokumentarfilm, tv og spil. Derfor repræsenterer foreningen flere interesser end blot Regner Grastens,” lyder det fra Jørgen Ramskov, der fortsætter:

”Producentforeningen anerkender, at der er brug for en ekstra indsats for spillefilm. Derfor har foreningens medlemmer også besluttet, at 25 producent af en forhåbentlig kommende afgift på streamingtjenester skal gå til Det Danske Filminstituts støtteordninger for spille- og dokumentarfilm.”

”Medlemmerne har også rejst krav om, at DR og TV 2 igen skal påtage sig en kulturpolitisk forpligtelse og støtte dansk film økonomisk i forbindelse med det kommende medieforlig. Samtidig er Producentforeningen klar til at rejse krav om en forbedret økonomi for spille- og dokumentarfilm, når filmforliget skal genforhandles,” skriver Jørgen Ramskov og tilføjer:

”På den baggrund er det svært at tage påstanden om Netflix-lejesoldater alvorligt.”