Nyhed
17. juli 2019 | 15:10

Netflix fjerner kontroversiel selvmordsscene

Netflix
I slutningen af første sæson skærer Hannah Baker (Katherine Langford) begge sine håndled med en barberkniv i et badekar. Men efter oplysninger om en stigende selvmordsrate blandt unge mænd har man valgt at fjerne dele af scenen.

Streamingtjenesten har skåret brutal selvmordsscene ud af 13 Reasons Why af frygt for at inspirere unge mennesker. Det er ikke første gang, at selvmordsskildringer skaber røre.

Af Claus Christensen og Pernille Rübner-Petersen

Skildringer af selvmord kan have en smittende effekt, mener forskere.

Det har nu fået streaminggiganten Netflix til at fjerne en kontroversiel selvmordsscene i serien 13 Reasons Why, der er baseret på Jay Ashers roman med den danske titel Døde piger lyver ikke.

I slutningen af første sæson skærer syttenårige Hannah Baker (Katherine Langford) begge sine håndled med en barberkniv i et badekar og bliver fundet død af sine forældre.

”Imens vi gør klar til at lancere sæson tre, har vi hørt bekymringerne om scenen fra dr. Christine Moutier ved American Foundation for Suicide Prevention og andre, og vi er blevet enige med Netflix om at omredigere den,” siger serieskaberen Brian Yorkey.

Det betyder, at vi ikke længere ser Hannah skære sig selv, idet der klippes direkte fra, at teenageren kigger sig i spejlet på badeværelset, til forældrene finder hende i badekarret.

Fortæller sandheden
13 Reasons Why havde premiere i 2017.

Hannah har indtalt beskeder på kassettebånd til en række personer, som ifølge pigen har en medansvar for, at hun begår selvmord. Personerne modtager båndene efter Hannahs død, således at hun nærmest taler fra graven.

”Serieskaber Brian Yorkey formår dygtigt at anvende det tabuiserede emne til at fortælle en større og yderst vedkommende historie om mobning i en digital tid,” skrev Ekkos anmelder Jeppe Mørch og gav første sæson fire stjerner.

Efter premieren forsvarede Brian Yorkey selvmordscenen.

”Det var yderst vigtigt, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at fortælle sandheden. Med hensyn til de mere traumatiske begivenheder i serien følte vi et stort ansvar for ikke at lukke øjnene for dem,” sagde Brian Yorkey til Entertainment Weekly i maj 2017.

”Fristelsen for at fortælle historien på en måde, der gør det lettere at se, er ensbetydende med ikke at fortælle sandheden. Så dér hvor vi var dristige, var vi kun dristige, fordi sandheden er stærk og nogle gange vanskelig,” fortsatte Yorkey, der indrømmer, at selvmordsscenen var en udfordring.

”Det er en meget brutal scene og meget svær at overvære, og vi diskuterede den i vid udstrækning. Vi havde et par vidunderlige læger, der hjalp os med at forstå, hvad oplevelsen ville være for Hannah, og på hvilke måder tidligere afbildninger af selvmord – især af teenagere – var blevet æstetiseret og gjort smukt. Vi satte os for at vise det så sandfærdigt, som vi kunne.”

Selvmordsraten stiger
Selvmordsscenen affødte straks kritik, men Netflix stod dog fast.

To år senere – i april 2019 – offentliggjorde The Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry en undersøgelse, der viser, at selvmordsraten blandt drenge i alderen ti-sytten år steg voldsomt i måneden efter første sæson af serien.

Selvmordraten i april 2017 for drenge i den aldersgruppe var den højeste for de seneste fem år, skriver ENM News.

Efter undersøgelsen er serieskaber Brian Yorkey og Netflix kommet på andre tanker.

”Ingen scene er vigtigere end seriens liv og dens budskab om, at vi skal passe bedre på hinanden. Vi mener, at redigeringen vil hjælpe serien til at glæde flest mennesker, mens risikoen for særligt sårbare unge mindskes,” udtaler Brian Yorkey.

Brev på Instagram
Det er langt fra første gang, at skildringer af selvmord vækker debat – også herhjemme.

I starten af juli lagde den kendte blogger og influencer Fie Laursen et selvmordsbrev på Instagram, hvor hun har flere hundrede tusinde unge følgere. Trods protester lå brevet på den sociale platform i to dage, før det blev fjernet.

Det fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at foreslå, at bloggere pålægges redaktionsansvar. Det betyder, at de skal leve op til de presseetiske regler, hvori der står:

”Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.”

Ufarlig udstødning
I 2015 var der premiere på Jeppe Røndes Bridgend, der er baseret på en by af samme navn i Wales, hvor 79 unge mennesker begik selvmord i årene 2007-2012 ved hængning. De blev angiveligt inspireret af hinanden.

Filmen fik en blandet kritik, men blev opfattet som kunst og undgik måske dermed at blive anklaget for at tilskynde til selvmord.

Det gjorde et reklamekatalog fra urfirmaet Rem Rem i 1997 til gengæld ikke. Under det kække slogan ”Why Kill Time When You Can Kill Yourself” viste kataloget otte flot iscenesatte billeder med unge, der begår selvmord på spektakulære måder eller steder.

Det affødte en mediestorm, som endte med, at firmaet trak kataloget tilbage.

Den sydkoreanske bilfabrikant Hyundai måtte i 2013 også skrotte deres reklamevideo, hvor en mand forsøger at begå selvmord ved at tage en slange fra udstødningen ind i kabinen.

Pointen var, at bilens udstødning består af damp og derfor ikke kan dræbe, men trods det positive budskab fandt flere mennesker reklamen anstødelig.

Den unge Werther
Et tidligt eksempel på, at omtaler af selvmord kan lokke svage sjæle, er Goethes Den unge Werthers lidelser fra 1774.

I romanen skyder hovedpersonen sig i hovedet på grund af ulykkelig kærlighed.

Det gjorde et stort indtryk på læserne, og man mener, at over 2.000 mænd blev inspireret til at tage deres liv på samme måde. De var ofte ligesom Werther klædt i blå jakke og gul vest – og holdt en udgave af Goethes roman i hånden.

Den unge Werthers lidelser blev forbudt i blandt andet Bayern, Sachsen, Østrig, Danmark og Norge. Siden har romanen dog fået en hædersplads i den litterære kanon.

Trailer: 13 Reasons Why

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko