Niels Jensen 1929-2010
”Den eneste trøst er, at der ingen trøst er.”
Sådan sagde en bekendt til mig i forbindelse med et dødsfald, og sådan føler jeg det i skrivende øjeblik, i forbindelse med filmskolelærer Niels Jensens død.
Niels Jensen blev 81 år gammel.
Niels, en betydningsfuld lærer og skikkelse på Den Danske Filmskole fra 1988 til 1999, og højskolelærer på Krogerup Højskole fra 1956-86.
Jomfruelig sansning
Det er et svært tab, for Niels var et sjældent generøst menneske, der gav ved dørene.
Om det var som lærer i filmhistorie, hvor han med sit store talent for at optræde, tryllebandt den ene generation af unge filmfolk efter den anden og berigede og inspirerede dem med filmhistoriens indsigtsfulde viden.
Eller som evaluator af elevernes film, hvor han gav sin jomfruelige sansning af filmene både ord og vid med på vejen. Og hvor den konkrete filmfortælling og dens udtryk straks blev sat ind i den filmhistoriske sammenhæng med al den alvor, som kun Niels kunne præstere.
En alvor, som efterfølgende hensatte eleven i en dobbelt tilstand af lammelse og berigelse. For Niels’ skarpe, men ærlige blik, og hans evne til at formulere sig spontant og perspektiverende på en og samme tid, denne sjældne pædagogiske evne til at tvinge og samtidig inspirere eleven – den mestrede han til fuldkommenhed.
Aldrig kedelig
Niels havde modet til at skabe et liv helt på egne betingelser.
Alt hvad han foretog sig – fra de store arbejdsmæssige beslutninger og foredrag til den mindste samtale – udsprang af en lidenskabelig optagethed af filmens sprog og betydning og af mennesket bag.
Og netop derfor var han aldrig kedelig at være sammen med.
For man var i selskab med et dedikeret og nærværende menneske, som greb hvert øjeblik i livet med en intensitet, der var smittende. Hvilken rigdom har mange generationer af filmfolk ikke oplevet netop i mødet med Niels, og hvilken betydning har han ikke haft for den succes, dansk film har haft.
Midt i sit livs testamente
At jeg selv gennem årene har haft stor støtte i samarbejdet med Niels, både som lærer og prorektor for Den Danske Filmskole, som menneske og som ven, gør blot tabet endnu større.
For det menneske Niels var, har givet mit eget liv en berigelse, som jeg til stadighed vil kunne tappe af. Hans menneskelige klogskab, hans begejstring, den spontane latter, hans vilje og hans ambition på egne og andres vegne.
Niels var midt i arbejdet med sit livstestamente, et storværk om filmens historie i samarbejde med Filmskolens Efteruddannelse, da han døde onsdag aften. Han sad og skrev på værket til ud på aftenen, hvorefter han sagde godnat til sin hustru og gik op for at sove.
At han aldrig skulle vågne igen, vidste han ikke. En barmhjertig død, men et svært tab for de efterladte, ikke mindst hans familie.
Æret være Niels Jensens minde.
Kommentarer