”AI er vor tids Oppenheimer-øjeblik”

Hvem skulle interessere sig for det nu?

Sådan reagerede Christopher Nolans teenagesøn, da instruktøren for et par år siden fortalte, at han skrev på en film om manden bag atombomben.

På torsdag den 20. juli får Oppenheimer premiere. Og i dag, efter halvandet år med krig i Ukraine og Ruslands trusler om brug af atomvåben, stiller sønnen ikke det spørgsmål mere.

”Som samfund har vi et meget kompliceret forhold til atomvåben. Det ændrer sig efter det politiske klima, men det burde det ikke. A-bomben er aldrig holdt op med at være den største trussel imod menneskeheden,” siger instruktøren i et rundbordsinterview via zoom.

Christopher Nolan er med hjernevridende konceptfilm som Inception og Tenet bleveten af verdens mest respekterede og populære instruktører.

Han har tidligere lavet Dunkirk, hvor han med sin filmiske ekvilibrisme skildrer et slag under Anden Verdenskrig. Nu fortæller han en mere personlig historie om fysikeren J. Robert Oppenheimer – spillet af Cillian Murphy – som ledede det amerikanske atomprogram.

En mand, der både krediteres for at have afsluttet Anden Verdenskrig og for at have slået cirka 300.000 mennesker ihjel med bombningen af Hiroshima og Nagasaki i Japan.

Værste våben i verden
Oppenheimer er for længst død, men hans umenneskeligt svære dilemma er mere aktuelt end nogensinde.

Da han stod for den allerførste atomprøvesprængning i Los Alamos-ørkenen, var han bevidst om, at der var en risiko for, at han ville sætte ild til atmosfæren og dræbe alle mennesker på jordkloden.

Alligevel trykkede han på knappen.

”Jeg har talt med mange AI-forskere, som siger, at det her er deres Oppenheimer-øjeblik,”siger Christopher Nolan.

Temaet i det nye Ekko er netop den kunstige intelligens, som med ChatGBT er kommer tættere på vores hverdag.

Den hastige udvikling har også skabt frygt for, at robotterne kan blive svære at styre. Videnskabsfolk spekulerer på, om maskinerne kunne finde på at slå menneskeheden ihjel.

”Når først der er trykket på knappen, kan man ikke komme tilbage til verden, som den var før. Da Oppenheimer sprang sin første bombe, ændrede han verden, som vi kender den. Han gav mennesket midlet til at destruere sig selv. Det samme kan ske med AI,” siger Nolan.

”Atombomben var første gang, videnskab på den måde afgjorde en krig. Siden har politikere forsøgt at udnytte dens magt. Oppenheimer havde rene videnskabelige intentioner, men endte med at lade sig påvirke af politik og skabe det værste masseødelæggelsesvåben i verden.”

Totalt magtesløs
Filmen følger Oppenheimers rejse fra fysikstuderende med elendige laborant-evner over rollen som krigshelt til offer for McCarthy-æraens USA, der forfulgte ham som kommunistsympatisør.

På mange måder er det et kammerspil. Med tætte nærbilleder af Cillian Murphys Oppenheimer følger vi ham rundt i små rum og kommer helt tæt på hans geniale og neurotiske sind.

Nolan har atypisk skrevet scenerne, hvor Oppenheimer bliver afhørt af myndighederne under McCarthyismen, direkte fra Oppenheimers perspektiv.

I manuskriptet står der altså ikke ”Oppenheimer går ind i rummet og sætter sig”, men ”jeggår ind i rummet og sætter mig”.

Af samme grund ser vi aldrig det afgørende bombardement af Hiroshima og Nagasaki, som Oppenheimer ikke selv var vidne til.

”Oppenheimer hørte først om bombningen i radioen sammen med resten af landet. Han gik fra at være den vigtigste person i verden til at være totalt magtesløs, og jeg ville have at publikum skulle opleve den uforståelige sandhed sammen med ham,” forklarer Christopher Nolan.

Instruktøren fremhæver også filmens særlige musik, som er med til at gøre den store historie til et klaustrofobisk drama. Den svenske komponist Ludwig Göransson – der er kendt som sangeren Childish Gambinos faste makker – bruger en enlig violin til at lukke os ind i hovedet på Oppenheimer.

”Ludwig går fra herlige, elegante harmonier til hjerteskærende tonale sammenstød, der perfekt signalerer de ulidelige skift mellem orden og uorden i en genial forskers hjerne.”

Ingen computereffekter
Selv om Oppenheimer aldrig overværede de japanske bombninger, var han i den grad vidne til det historiske øjeblik, hvor Trinity-testenaf den første a-bombe blev gennemført i Los Alamos.

En central og mildt sagt overvældende scene i filmen.

I det nye nummer af Ekko kigger vi nærmere på nogle af de mest berømte og smukkeste filmiske skildringer af atombomben – fra et symbolsk træ i Miyazakis Min nabo Totoro over de lydløse lysglimt i The Day After til det smukke, uforklarlige skær i Solens rige.

Christopher Nolan ville noget nyt med eksplosionen i Oppenheimer.

”Jeg undgik bevidst at lave mig påvirke af tidligere skildringer på film. I stedet hentede jeg inspiration direkte fra de øjenvidneberetninger, der findes fra sprængningen. Ingen af de tidligere film indfanger den vanvittige oplevelse, som det må være at se det i virkeligheden.”

Instruktøren har før fremstillet en atomeksplosion med computergrafik i afslutningen på Batman-filmen The Dark Knight Rises. Til Oppenheimer var han nødt til at lave den bedste filmeksplosion nogensinde.

”Jeg var nødt til at vise Trinity-testen som det smukkeste og samtidig mest gruopvækkende syn. Så jeg udfordrede mit hold til at droppe computergrafikken og udelukkende eksperimentere med praktiske effekter.”

”Med bittesmå modeller, gigantiske konstruktioner og andre teknikker håber jeg, at vi har genskabt bare lidt af den rædsel og ærefrygt, som vidnerne må have følt. Jeg er selv fuld af ærefrygt, for det er ikke hver dag, man skal genskabe det vigtigste øjeblik i verdenshistorien.”