Nordisk Film vil satse på brands

Nordisk Film er allestedsnærværende i dansk film. Så når den administrerende direktør, Michael Ritto, pludselig forlader selskabet i november 2008, og hans afløser, Allan Hansen, som det første afskediger chefen for filmproduktion, Kim Magnusson, går det ikke ubemærket hen.

Hvad har Isbjørnen gang i? Hvad er strategien, og hvordan tegner fremtiden sig for verdens ældste, stadig producerende filmselskab?

Den nye direktør er ikke hentet udefra, men er en af selskabets egne soldater. Allan Hansen startede på Nordisk Film i 1989 og har både været direktør for Egmont Film, ansvarlig for Nordisk Films spilforretning og senest direktør for Nordisk Film Distribution.

Nu har han siddet i den øverste chefstol i nogle måneder. Egentlig henvender vi os blot for at få et telefoninterview om finanskrisens betydning for Nordisk Film, men Allan Hansen foreslår gæstfrit at slå porten op og rive en time ud af sin kalender. Da vi ankommer, er direktøren dog ikke alene. Han føler – som han siger – sig endnu ikke klædt på til at svare på alle spørgsmål, og derfor har han på eget initiativ taget den erfarne producer, Thomas Heinesen, med til interviewet.

– Allan Hansen, du har annonceret, at I er i gang med at ændre strukturen for Nordisk Film. Hvad går det mere konkret ud på

Allan Hansen: ”Ja, vi har sat et arbejde i gang for at finde en samlet plan for vores produktion af film i Norden. Rent strukturelt har vi sat vores egen produktion og vores partnerskaber, som i Danmark for eksempel er Zentropa, Fine & Mellow og A-film, under den samme division. Det har vi gjort for at se, om vi kan finde nogle fællesnævnere, der kan styrke os samlet set. Vi går ind og ser på hele værdikæden, så vi kan få et større råderum og et større indtægtsgrundlag. Vi vil meget gerne lave nogle film, som er levedygtige i alle de vinduer, hvor vi har indtægtsgrundlag. Vi kigger efter, om et projekt er gangbart i biografen, på dvd, betalings-tv og offentlige kanaler, og endelig om det er gangbart på eksportmarkedet. Jo flere steder et projekt er gangbart, des bedre er det kommercielt set.”

Levestandard sættes ned
– Hvad er det økonomiske succeskriterium for Nordisk Film fremover?

Allan Hansen: ”Vi skal give et mindre, men stabilt overskud. Det har jo været en del af vores DNA, at vi har levet på kanten. Nordisk Film har aldrig lavet et stabilt overskud i tre år i træk, og det er det, jeg skal prøve at sikre. Det er blandt andet derfor, at vi har igangsat et spareprogram. Vi vil simpelthen skabe noget mere luft, så vi også har råd til at eksperimentere og understøtte det kreative. Det er usundt for en virksomhed, hvis man altid skal ligge nede og balancere omkring et nulresultat, for så bliver beslutningerne meget kortsigtede. Vi vil gerne tænke mere langsigtet, og der har vi taget et greb, som har gjort ondt på organisationen internt, men som jeg mener er det rigtige fremover. Det er vigtigt at have det råderum, der gør, at man kan lægge en strategi, som man så kan holde fast i – også selvom der er finanskrise."

- Er I også pressede af ydre krav?

Allan Hansen: "Vi har ikke et krav fra vores aktionærer om, at vi skal give en kæmpe tilbagebetaling på deres investering i Nordisk Film, men de ser gerne, at vi er en mere stabil forretning. Der er to ting, vi kan gøre. Det ene er at lave nogle rigtig gode produkter – altså nogle rigtig gode film og underholdningsprodukter – og den anden er at kigge på vores omkostningsstruktur.”

– Hvad betyder det konkret?

Allan Hansen: ”Vi har bedt alle afdelinger om at spare ti procent, og i en stor virksomhed som Nordisk Film beløber det sig til over 100 millioner kroner, som vi gerne skal have frigjort inden 2010.”

– Hvad er det i filmproduktionsafdelingen, at I kan spare på?

Allan Hansen: ”Det kan være på lønninger, på rejser – ja, faktisk på alle faste omkostninger. Udviklingen af nyt talent skal vi holde fast i, for ellers kommer vi ingen vegne, men vi har måttet sætte vores levestandard ned. I hvert fald for en kortere periode.”

– Så stillingen som produktionschef er blevet nedlagt efter Kim Magnussons afgang?

Allan Hansen: ”Hvordan vi strukturerer det rent ledelsesmæssige, kommer an på den plan, vi er gået i gang med at arbejde på. Vi har mange gode ressourcer og meget knowhow omkring film i selskabet, så det bliver en bottom up-plan i stedet for, at der sidder nogen og siger, vi skal den og den vej. Men vi skal lave et stort analysearbejde og undersøge, om der er noget, vi på tværs af alle vores selskaber kan bruge fælles. Om det betyder, at der kommer en ny filmchef, det ved jeg ikke, for det kommer helt an på, hvordan planen kommer til at se ud.”

Thomas Heinesen: ”Må jeg så bare sige, at der jo også er sket det, at vi er fem producere, og vi arbejder sådan forholdsvis selvstændigt med vores ting, men vi har straks fået tættere kontakt med Allan, sådan at han er fuldt informeret om de ting, vi går i gang med. Vi vil jo ikke have, at vi går og tror, at et projekt er bæredygtigt, men når det kommer op i direktionen, så siger de nej.”

– Så du ser det som et fordel, at der er kommet et led mindre?

Thomas Heinesen: ”Jeg ved ikke, om det er en fordel, men man kan sige, at lige nu udfylder Allan jo i hvert fald det led, som har manglet, og så er det jo sådan – og sådan har det altid været – at producerne kører deres egne projekter så at sige.”

Hele Norden skal med
– Hvilken type film vil I satse på?

Allan Hansen: ”Det kan jeg ikke give et bud på. Det er det arbejde, vi skal kigge på. Der er to dele i det arbejde. Der er en forretningsmæssig analyse, og når vi har styr på den, vil der komme en kreativ analyse bagefter.”

– Kan du give eksempler på film, I har lavet, som lever op til kravene om at være gangbare i flere ”vinduer”?

Allan Hansen: ”Karla og Katrine er jo et godt eksempel på noget, hvor vi har taget et dansk bogunivers og levendegjort det i billeder. Det er det, der er vores metier, det er det, der er vores grund til at være her. Karla og Katrine har gået rigtig godt i biografen, og vi forventer, at det vil gå rigtig godt på dvd. Her bygger vi et brand, kan man sige – et brand, som vi kan bruge fremadrettet.”

– I vil med andre ord lave romertalsfilm?

Allan Hansen: ”Foreløbig glæder vi os til at komme i gang med Karla og Jonas, som nu har fået godkendelse af Det Danske Filminstitut. Karla er et brand, som kan opleves både på film og i bogform med forhåbentlig de samme associationer og værdier. Det er et spændende og relevant ungdomsunivers, som møder specielt unge piger i øjenhøjde.”

– Kan du give flere eksempler?

”Ja, Mænd der hader kvinder. Den films fordel er, at den er gangbar i mere end et land, og det gør den rigtig interessant. Som ventet er filmen blevet en enorm succes på tværs af Norden, den er allerede set af over to millioner mennesker, og vi har netop annonceret, at vi kommer med de to sidste film i trilogien senere på året. Det projekt er i høj grad med til at åbne alle de nordiske forbrugeres øjne for film fra nabolandene. Vi har jo haft stor succes med at være med i en norsk film, der hedder Max Manus (dansk premiere 7. august, red.), som er set over en million nordmænd, og som er et projekt, der er mindst lige så godt som Flammen & Citronen. Max Manus er et projekt, vi meget gerne vil fortælle den danske befolkning om.”

– Men den nordiske ambition er tidligere flere gange slået fejl, for eksempel med Bornedals Jeg er Dina. Hvorfor tror du, at tiden er en anden nu?

”Jeg håber, at Mænd der hader kvinder bliver en mønsterbryder, som gør de nordiske biografgængere endnu mere nysgerrige på film, der er produceret i broderlandene.”

Partnerskaber
– I har købt jer ind i Copenhagen Bombay. Kan du sige noget om, hvad jeres fremtidige intentioner er med dem?

”Ja altså, Copenhagen Bombay er jo et selskab, som forsøger at kreere det, de kalder et tværmedialt univers. Det vil sige, at de ikke tager udgangspunkt i en enkelt film, men i et univers. Det, de kigger meget på, er børne- og ungdomsuniverset. Og jeg tror da fremadrettet, at Copenhagen Bombay har nogle gode bud på, hvordan universer bliver skabt uafhængige af medier, og det har været vores primære motivation for at gå ind i det selskab. Copenhagen Bombay er nu ved at få hul på bylden, og det fortjener de også, for de arbejder meget med tingene, men det er klart, at hvis man vil være frontløbere på noget, så er der også en risiko for, at du får én over snuden. Copenhagen Bombay har første lessons learned, ingen tvivl om det, men deres grundmission er intakt. Vi har investeret et betragteligt beløb i deres virksomhed, og det beløb må de skabe deres udvikling på baggrund af.”

– Hvad var så strategien for at købe jer ind i Zentropa?

Allan Hansen: ”Det var ud fra en nordisk strategi, hvor vi gerne ville have førende positioner inden for filmproduktion i Norden. Og vi ville gerne have en særlig platform i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I vor søgen efter selskaber dukkede Zentropa så op, og vi fandt ud af, at vi faktisk kunne have et fællesskab på en række ting. Blandt andet har vi jo oprettet et fælles eksportselskab, som giver rigtig god mening, fordi Zentropa har en lang tradition for at lave film til det internationale miljø. Vi behøver ikke at have dobbeltomkostninger på vores eksportsalg. Men vores investering i Zentropa er baseret på en lang horisont. Og vi er sikre på, at Zentropa har en bæredygtighed og bliver en succesfuld virksomhed. Investeringen i Zentropa er altså fremadrettet, samtidig med at vi har købt et filmkatalog.”

Thomas Heinesen: ”Ja, fremadrettet er det også en investering i alle de film, de har lavet. Det er med i pakken og vil jo fremover, lige så vel som vores egen titler, blive ved med at spille penge ind.”

– Hvad vil det sige, at I har købt Zentropas filmkatalog?

Allan Hansen: ”Vi har købt en andel i et selskab, hvor en del af aktiverne er et filmkatalog. Jeg har ikke lyst til at uddybe dette yderligere.”

– Vi har hørt at I overtager Zentropa om fem år?

Allan Hansen: ”Det indgår absolut ikke i mine planer, så dér må jeg melde pas.”

– Der går også rygter i branchen om, at I langsomt er ved at lukke for jeres filmproduktion i Danmark?

Allan Hansen: ”Det kan jeg på det bestemteste afkræfte. Altså vores investering i dansk film har aldrig været større, og vi har sådan set ingen intentioner om at nedbringe den samlede investering, vi har i dansk film.”

Tilstanden i dansk film
– Hvad er tilstanden i dansk film set fra din stol?

Allan Hansen: ”Jeg kan jo kun sige det ud fra min relativt korte tid som direktør for Nordisk Film, men status i dansk film er vel, at man er kommet ud af 2008 med en række gode succeser. Vi kan jo selv nævne Frygtelig lykkelig, som er produceret via Fine & Mellow, eller To verdener og Flammen & Citronen også. Fra en dansk vinkel har det været et af de bedste år i filmbranchen i mange år. Så udgangspunktet er godt, og jeg synes jo også, at der ligger en masse interessante film for 2009. På det kunstneriske ser det positivt ud fra mit udsyn.”

– 2008 har været et rigtig godt publikumsår, men alligevel kæmper en masse selskaber for at overleve. Hvordan hænger det sammen?

Allan Hansen: ”Det er meget tidligt for mig at svare på.”

Thomas Heinesen: ”Når Filminstituttet laver en statistik over, at det går ret godt for dansk film, så må man se på det samlede antal danske filmpremiere. Er indtægterne spredt ud over flere titler? Man må også tage i betragtning, at de penge, som producenterne får fra Filminstituttet og tv-stationerne, har været mere eller mindre låst fast i de seneste seks år. Det er klart, at når efterspørgslen stiger, fordi vi producerer flere film, så stiger priserne også. Der er over de sidste tyve år helt sikkert kommet mere privatkapital i de enkelte titler, og det gør jo selvfølgelig, at hver eneste titel er mere sårbar overfor, om det går godt eller dårligt. Det er klart, at alle regner selvfølgelig på, at hvis man får én stor succes, så kan den succes løfte de andre ting op. Men hvis den succes udebliver, så sidder man tilbage med en virkelig skrøbelig økonomi på hver enkelt titel. Selvom det udefra set virker som et godt støttesystem, er der en kæmpe økonomisk risiko forbundet med hver eneste titel, vi sætter i gang.”

– Hvilken effekt får finanskrisen på dansk film efter din vurdering?

Allan Hansen: ”Jeg tror ikke, at krisen vil have en negativ indflydelse på billetsalget; tværtimod er der nogle, som vil prioritere at gå i biografen eller købe en dvd. Vores film har sikkert også gode muligheder i en lavkonjunktur. Til gengæld kan de penge, der er til rådighed for at finansiere film, godt være pressede. Det er blevet sværere at gå ned i sin bank og fortælle, at man har et godt filmprojekt, og få dem til at investere i det. Dér vil være færre penge, og det er også det, vi prøver at tilpasse os.”

– Der har jo været meget diskussion om det seneste filmforlig. Hvad kunne du ønske dig for det næste?

Allan Hansen: ”Det er meget tidligt for mig at svare på det spørgsmål. Hvad er vores holdning til det, Thomas?”

Thomas Heinesen: ”Ja, altså generelt har vi vel den holdning, at det var en fejl, at så stor en del af de offentlige penge bliver kanaliseret ud gennem tv-stationerne. Det giver usikkerhed i udviklingen og opstarten af filmene, fordi tv-stationerne ikke har den tradition, som Filminstituttet har med at udvikle projekter, hvor man mødes om synopsis, følger udviklingen og hele tiden er på banen.”

– Hvad er så det bedste, man kan gøre for dansk film lige nu?

Thomas Heinesen: ”Ja, vi sidder jo altid og piver over det. Markedet har en størrelse, der gør, at det er svært at producere professionelt i Danmark og tjene pengene hjem. Jo mere statsstøtte vi kan få, des bedre – ja, det er simpelthen nødvendigt. Vi gør jo selv alt, hvad vi kan for at kigge ud i verden og for at få pengene ind på andre måder, men der er en grænse for, hvor meget man kan skaffe hjem til film, som er danske. Hvis man har Lars von Trier eller en anden, som er et stort navn ude i verden, så er det nemmere. Men vi skal også lave danske film, og det bliver ikke nemmere, når vi nu sidder midt i en finanskrise. Det handler om at kigge på, hvad indtjeningsmulighederne er på en god dansk film, og hvad man så har brug for i støtte. Det er ikke blevet justeret i rigtig mange år, men priserne bliver ved med at stige.”

Allan Hansen: ”Så en ydmyg indeksregulering ønsker vi os.”