Filminstruktør lader børn gå amok

En doven sommerdag finder en gruppe børn et dødt dyr i vandkanten ved stranden. Impulsivt går børnene i gang med at skære det i stykker, helt opslugt af blodet og de indvolde, de finder inde i dyret.

To Open, To See (originaltitel: Å åpne, å se) er den norske Camilla Figenschous blot anden kortfilm.

På rekordtid er det lykkes den kunstuddannede, 35-årige instruktør at slå sit navn fast.

På den dvd’en Directors to Watch har Ekko sammen med svenske Flm, norske Rushprint og finske Episodi valgt Camilla Figenschou som en instruktør, man bør holde skarpt øje med i fremtiden. Dvd’en følger med det aktuelle nummer af Ekko.

– Camilla Figenschou, hvordan kom du på ideen til To Open, To See?

”Ideen kom parallelt med at jeg lavede et fotoprojekt, hvor jeg fotograferede børn i Lofoten, mens de holdt et hjerte fra en vågehval. Filmen blev en videreudvikling af disse fotografier, og jeg tog også flere af børnene fra projektet med over til filmen.”

”Det er altid vanskeligt at sige, hvor en ide specifikt kommer fra, fordi det jo er så sammensat, og så arbejder jeg oven i købet meget impulsivt.”

Fælles, kropslig energi
”Jeg tænkte meget over, hvad det er, som driver en handling fremad. I filmen leger jeg med tanken om, at børnene bliver mere og mere styret af en fælles, kropslig energi, som kommer fra naturen. En energi de både er en del af og offer for.”

– Hvad var den største udfordring ved at lave filmen?

”At overbevise producenten. Derefter var det at forberede sig så godt som muligt for så efterfølgende at kunne slippe kontrollen, blive i situationen, forholde sig i ro og lade det, der nu skete, ske. Da øjeblikket kom, hvor børnene endelig fik åbnet maven på marsvinet, gik der ikke lang tid før, de glemte alt om filmoptagelse, og i stedet blev opslugt af deres koncentration, nysgerrighed og krop.”

”Filmholdet var usynligt for dem, og jeg ville ikke gribe ind. Jeg skulle bare være til stede og opleve det. At være til stede i det uforudsigelige er en udfordring, men det giver et stimulerende kick, der minder om ekstremsport.”

Nysgerrighed som motor
– Hvilke følelser håber du, publikum sidder tilbage med, når de har set din film?

”Publikum skal nyde filmen, og de skal dele nysgerrigheden med børnene. Og så skal de have ambivalente følelser omkring det hele for til slut at sidde tilbage med en frygtindgydende glæde.”

– Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Meget. Den er blevet vist på festivaler, den har vundet priser. Filmen er meget typisk mig, og den indeholder mange af de samme ingredienser, som jeg også bruger i mine kunstprojekter. At folk kan lide filmen og vil se den betyder, at jeg kan fortsætte med at lave film.”

Publikum skal distraheres
– Hvorfor ser filmen ud, som den gør stilistisk?

”Fortællingen er et sted i tid og rum, hvor jeg kan bevæge mig rundt, og beskæftige mig med lige det, jeg ønsker. Jeg kan være fortællende, og jeg kan være observerende.”

”Jeg er ikke så interesseret i gode historier, jeg kan bedre lide bare at iagttage. At finde frem til en form til indholdet er det allersjoveste og det mest personlige. Det giver en fantastisk mulighed for at lave det, som jeg selv bedst kan lide at iagttage.”

”For mig er det at skabe et filmisk univers en måde at frigøre sig fra den virkelighed, vi lever i. Filmuniverset får sin egen logik og realisme. I den her film ville jeg gerne forføre og distrahere publikum, så de til sidst er fanget i midten af det hele. Jeg kan generelt godt lide at distrahere, for folk er så hurtige til at tage beslutninger.”

Frygtsom glæde
– Hvad synes du selv om resultatet i dag?

”Filmen er blevet sin helt egen ting. Jeg vurderer ikke længere, hvad der godt eller dårligt. Den eksisterer og bliver set af mennesker rundt om i verden. Jeg er også glad for, at jeg stadig mærker en frygtsom glæde, når børnene i filmen går amok.”

– Hvad var det vigtigste, du lærte af at lave filmen?

”At lade min egen vilje skinne igennem, og at det er vigtigt at arbejde med mennesker, som jeg bliver inspireret af. Jeg lærte generelt rigtig meget, for det var min blot anden kortfilm. Jeg lærte, at det er fantastisk at have en god indspilningsleder, han hjalp mig med at holde fokus.”

– Hvilke nordiske instruktører er du inspireret af?

”Bergman og von Trier.”

Flere eksperimenter!
– Hvordan vil du beskrive betingelserne for at lave spillefilm i Norden?

”Det er vanskeligt at klage, for forholdene her er sikkert meget bedre end i andre lande, i hvert fald når det gælder det økonomiske.”

”Jeg arbejder for tiden på en spillefilm, hvor min metode er organisk og ikke baseret på et typisk manuskript. Jeg er blevet overrasket over, hvor vigtigt det er med et manus og en ’god historie’ for at få støtte.”

”I filmverdenen oplever jeg tit, at diskussionen om form er vældig konkret og meget lidt reflekterende. Jeg vil tro, at forholdene er gode for dem, der ønsker at lave film på en bestemt måde, men jeg savner større muligheder for eksperimenter – også fra støtteinstitutionerne.”

Vil gerne arbejde med dansk klipper
– Hvis du kunne ændre én ting ved nordisk film, hvad skulle det så være?

”Jeg synes, at flere personer skal modtage færre penge, og at filmskabere, der vil til Hollywood, skal finde private investorer.”

– Hvilke filmfolk fra de andre nordiske lande ville du gerne arbejde sammen med?

”Jeg vil videreudvikle de samarbejder, jeg allerede er i, og så kunne jeg godt tænke mig at arbejde med den danske klipper Anders Refn.”

– Hvad skal din næste film handle om?

”Min næste film udspiller sig på et hestecenter i Nordnorge, som gør sig i terapi. Jeg tager en skuespiller med mig fra tidligere, og jeg vil gerne udforske forholdet mellem menneske og hest. Der bliver endnu mere krop, dyr, natur, blik og impuls.”