”Jeg må knibe mig i armen”

Kristine Kujath Thorp er norsk films lysende stjerne.

Skuespilleren fik et gennembrud med sidste års Ninjababy og kan lige nu opleves i danske biografer i katastrofefilmen Nordsøen.

Men hun har arbejdet lige så meget i dansk film og blev i 2020 nomineret til bedste kvindelige skuespiller ved Ekko Shortlist Awards for rollen i Filmskole-afgangsfilmen Under bølgerne, over skyerne.

Skuespilleren har også hovedrollen i Zinnini Elkingtons Super16-film Gaia fra 2018. Men allerede fem år tidligere opdagede vi hendes energiske talent på Ekko Shortlist med den charmerende Dewey – The Musical, som hun lavede på European Film College.

På årets Cannes-festival har Kristine Kujath Thorp stjålet hjerter som skrækkelig narcissist i den herligt groteske body horror-komedie Syk pike – eller på dansk: Syg pige.

Og det er en noget starstruck Kristine Kujath Thorp, vi møder i det sydfranske med udsigt til festivalpalæet, hvor hendes nye film aftenen før havde verdenspremiere.

”Det er min første gang hernede, og det er så sindssygt. Jeg vidste godt, at det ville være stort, men det er kommet bag på mig, hvor vildt det faktisk er,” siger Kristine Kujath Thorp, der blev 30 år i april.

”Jeg har haft den der ’momma, I made it’-følelse mange gange, for jeg troede aldrig, at jeg ville få en rolle i en spillefilm. Den følelse er opstået hver gang, jeg har fået en stor rolle, men det var vildt at gå på den røde løber i går. Jeg sad i salen og måtte knibe mig i armen for at forstå, at vores film er i Cannes.”

Karriere bag kameraet
Kristine Kujath Thorp kommer oprindelig fra Oslo, men bor i dag i København og har i mange år været del af den danske filmbranche.

Og det ikke kun foran kameraet.

Efter at have gået på European Film College i Ebeltoft fandt hun nemlig ud af, at production design var spændende. Derfor startede hun på Den Danske Designskole, hvor man kan studere production design.

Mens hun gik der, arbejdede Kristine Kujath Thorp bag kameraet på en række Filmskole-kortfilm. En dag fandt hun modet til at fortælle filmfolkene, at hun også havde lavet skuespil.

Det samme skete på DR-hitserien Doggystyle, hvor Kristine Kujath Thorp lavede production design de første to sæsoner, men også havde en lille rolle foran kameraet.

Rollerne blev større og større, og en dag blev skuespilleren kaldt til casting på en film af Kristoffer Borgli. Kristine Kujath Thorp havde som håbefuld skuespiller for over ti år siden skrevet en fanmail til instruktøren efter at have set hans musikvideoer.

Skammen
Syk pike handler om Signe, der går til ekstremer for at få opmærksomhed, da hendes kæreste får succes som kunstner.

Hun opdigter en nødde-allergi og sætter et middagsselskab på den anden ende, da hun fingerer et kraftigt ildebefindende. Hun begynder også at tage euforiserende piller, der som en bivirkning fremkalder alvorlige hudlidelser.

Snart har hun hele hovedet pakket ind i bandage, mens hendes kæreste både er irriteret og bekymret. I en meget morsom scene har de sex, mens hun er iført bandagen og får orgasme til fantasien om, at folk græder ved hendes begravelse.

Det første møde med Syk pike og den selvoptagede hovedperson Signe vakte noget i skuespilleren.

”Første gang jeg læste manuskriptet, fik jeg en dårlig følelse indeni. Jeg skammede mig så meget over at være et moderne menneske, for jeg tror virkelig, at alle kan genkende sig selv i filmen,” siger Kristine Kujath Thorp.

”De fleste af os har jo en stopklods, så vi ikke gør det samme som hende. Vi har for meget skam. Men komedien rammer noget centralt i den moderne verden, hvor det i den grad handler om at blive set og finde meningen med livet. Du kan virkelig blive besat af det.”

”Det var fantastisk at kunne spille så usympatisk en karakter. Det er sjældent at se en kvindelig hovedrolle, der gør så mange fucked up ting. Det var svært at finde ud af, hvordan hun tænker og handler, så rollen krævede virkelig meget arbejde.”

Hårdt arbejde
Sammen med Katrine Brocks, der tog sin afgang fra Filmskolen med Under bølgerne, over skyerne, er Kristine Kujath Thorp på vej med instruktørens spillefilmdebut Den store stilhed.

Her spiller nordmanden en nonne, der op til at skulle aflægge sit løfte begynder at tvivle på Gud. Skuespilleren har fået tilbudt roller rundt omkring i verden, men hun er mest interesseret i dem, der udfordrer hende.

”Det er 100 procent sværest at spille roller, man ikke kan genkende sig selv i. Men de er også sjovest at lave. Alle kan nok se sig selv i Signe, men hun er så ekstrem, at jeg ikke spejler mig i hende,” fortæller Kristine Kujath Thorp.

”Jeg kan godt forstå hende, men jeg kan ikke mærke det samme. Jeg bruger heller ikke mine egne minder i rollerne. Jeg arbejder ud fra en følelse, som jeg tilfører hendes minder.”

Tåkrummende humor
Norge har de seneste år ført sig frem med blandt andet Joachim Trier og Eskil Vogts forrygende film samt den internationale seriesucces Skam.

I slipstrømmen på de to førstnævnte filmfolk – hvis selskab Oslo Pictures har produceret Syk pike – finder man den 36-årige instruktør Kristoffer Borgli.

Han debuterede efter en række musikvideoer og reklamefilm i et længere format med mediesatiren DRIB, som Ekkos anmelder gav fem stjerner, da filmen i 2017 havde premiere på Cph:Dox.

Det er en hektisk metafilm, hvor virkelighed og fiktion smelter sammen. Instruktøren har også lavet Syk pike som en eksperimenterende genreleg, hvor gys og komik blandes frydefuldt.

”Rummet mellem gys og komik er ikke blevet udforsket nok. Jeg er draget mod smertefuld humor og elsker det tåkrummende. Jo mere jeg kan få af det i en scene, jo mere føler jeg, at det fungerer,” siger Kristoffer Borgli, da Ekko møder ham i Cannes.

Han arbejdede som teenager ligesom Quentin Tarantino i en videobutik, hvor han så en masse film og blev grebet af tanken om selv at leve af det.

Inspirationskilderne tæller David Lynch og Coen-brødrene, der blander komik og det bizarre i deres universer. Før verdenspremieren kommenterede Kristoffer Borgli på scenen i Cannes, at festivalens leder har kaldt filmen ”en slags komedie”.

”Det er en komedie, så det er helt i orden at grine. Find selv jeres øjeblik, hvor I slipper latteren løs. Det eneste, som ikke er tilladt, er overhovedet ikke at grine,” sagde Borgli og høstede allerede aftenens første grin.

Til Ekko uddyber han:

”Det er sjovt at lave situationer, der på en gang er morsomme og ubehagelige. Min favoritkomik er, når man bliver i tvivl, om det er i orden at grine. Og hvis man er skidt tilpas, kan det også frembringe latter.”

Kampen for en identitet
Kristoffer Borgli har boet det meste af sit liv i Oslo, men for fem år siden flyttede han til Los Angeles.

Flytningen skyldtes det gode vejr og den aktive filmbranche, og instruktøren er lykkedes med at få et amerikansk projekt finansieret, som han nu skal til at realisere.

Syk pike er med sin klare historie tydeligvis et produkt af instruktørens amerikanske forbilleder, men tilsat en nordisk realisme.

”Jeg var draget af body horror-genren, som jeg ville behandle på en anderledes måde. Det skulle være i et mere genkendeligt miljø, hvor man ikke forventer, at det går i den retning,” fortæller Kristoffer Borgli.

Han ville med filmen dykke ned i den iscenesættelse, som med sociale mediers dominans er blevet hverdagen for mange mennesker.

”I dag bliver vi nærmest tvunget til at se os selv som hovedpersoner. Vi har alle sammen en historie, som vi kuraterer, og der er nærmest et krav om at have en specifik fortælling,” siger instruktøren.

”I Skandinavien er vi så privilegeret, at der ikke er store klassekampe eller noget andet, som kan skabe en identitet. Derfor kæmper folk med at skabe en identitet, og Signe forsøger at få en fortælling som et offer eller en person, man burde have ondt af.”

”Hun roder rundt og ser hele tiden sig selv gennem andres øjne. Hun er aldrig oprigtig, men har hele tiden en maske på,” fortsætter Kristoffer Borgli.

”Autenticitet kommer af at have kæmpet med noget. Du skal være gået igennem svære tider, før andre gider lytte til dig. Hvis du ingen problemer eller bekymringer har, hvorfor så lytte til dig? Så er du bare et privilegeret menneske med intet unikt eller interessant at fortælle.”

Norges komiske rigdom
Syk pike blev lavet med nogle af de samme folk, der året forinden havde optaget Joachim Triers Verdens værste menneske, der får premiere i danske biografer den 16. juni.

”Vi havde de samme producere, og de sagde: ’Vi har allerede optaget på den her location til Joachims film!’ Det blev en stående vittighed under optagelserne, at han havde taget alle de gode locations,” griner Kristoffer Borgli.

Trods bosættelsen i USA har instruktøren planer om at arbejde videre i Norge. Dels fordi støttesystemet giver mulighed for en boomende filmbranche, og dels fordi det velstillede land ifølge Kristoffer Borgli er en guldgrube af komik.

”Det gav god mening at lave Syk pike i Norge, som vel er det mest privilegerede land i verden.”

”Der er noget grundlæggende morsomt ved, at vi har det så godt. Vi har ikke nogen undskyldning for ikke at have et fedt liv, og der er ingen, man kan give skylden, hvis man ikke har succes.”