Ny generation af tv-forfattere

Forfatteren er forudsætningen for DR Fiktions eksistens,” siger Ingolf Gabold, chef for DR Fiktion. Til efteråret kommer Borgen, som skal videreføre DR’s succes med tv-serier.

Filmbranchen har på det seneste brokket sig over, at tv-stationerne sluger de bedste manuskriptforfattere.

Det er svært at hamle op med de attraktive tilbud om fast månedsløn, kontinuitet i arbejdet og muligheden for løbende at se de skrevne ord realiseret.

DR Fiktions indholds- og repertoirechef Ingolf Gabold kan godt forstå, at filmbranchen klager og lægger ikke skjul på, at han konsekvent udnytter den viden, han har om de nye forfattertalenter fra afdelingens efterhånden fasttømrede samarbejde med Den Danske Filmskole.

Tv-dramatikkens dogmer
I et semester på Manuskriptuddannelsens toårige forløb skal forfatter-eleverne samarbejde med producer-eleverne om at udvikle en tv-serie.

Undervejs er der rig mulighed for at fornemme de forskellige forfatteres interesser og kompetencer, så man kan afgøre, om de kan gøre sig gældende i DR’s fiktionsafdeling.

DR’s arbejde med at skabe tv-dramatik bygger på en række dogmer, hvoraf særligt to ifølge Ingolf Gabold er helt centrale. For det første skal forfatteren levere de samlende visioner og være drivkraften bag nye projekter, som - for det andet - skal indeholde ”den dobbelte historie”.

One Vision
”Forfatteren er forudsætningen for DR Fiktions eksistens. Vi opererer med begrebet ’One Vision’, hvor forfatteren er indehaver af den vision, som skal drive fiktionen. Når det er sagt, udvikler forfatteren materialet i tæt samarbejde med DR Fiktion, så hele vores udviklingsekspertise iværksættes,” siger Ingolf Gabold.

”Borgen er Adam Prices idé, og han har sammen med producenten Camilla Hammerich drevet projektet gennem de sidste tre år. I DR havde vi tidligere snakket om eventuelt at lave en politisk serie, men der var en generel opfattelse af, at folks politikerlede var for stor.”

”Adam præsenterede sin idé på en måde, hvor man kunne se det for sig, fordi det netop ikke handlede om at hænge politikere eller politiske partier ud. Han ville lave en serie, som viser, hvor vores demokrati er henne, og hvor vigtigt det er.”

Nye tider til nye navne
Blandt Adam Prices centrale samarbejdspartnere er Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram fra Filmskolens manuskriptlinje årgang 2007.

De er efter Ingolf Gabolds mening eksempler på, hvordan en ny, dygtig generation af manuskriptforfattere har fundet vej til tv-serierne.

”Tidligere var der ikke så mange forskellige forfattere bag serierne. Vi skamred nærmest Stig og Peter Thorsboe i en periode, fordi vi skulle have kontinuitet i produktionen. Det hjalp, da vi fik Søren Sveistrup (Forbrydelsen, red.) ind, og det har givet endnu mere luft at få Adam ind som hovedforfatter.”

”Samtidig har vi en række unge forfattere som Tobias og Jeppe, der tegner rigtig gode. Vi har også Maya Ilsøe, som har lavet vores to store julekalendere og nu er i gang med en stor serie om en arvesag, Arven efter Veronika, til foråret 2013. Karina Dam og Dunja Gry Jensen er to andre dygtige forfattere.”

Gerne flere eksperimenter
”Så vi har nu en forsyningssikkerhed, og vi har fået gennemført det generationsskifte, som er nødvendigt, hvis vi vil fortsætte de seneste års succes.”

”De unge forfattere synes, at tv-mediet er både vigtigt og spændende, og de elsker at tænke i seriebaner, hvor karaktererne kan folde sig ud i længere forløb,” konstaterer Ingolf Gabold, som håber på snart at kunne give flere af dem nye formater og sendetidspunkter at boltre sig i.

”Søndagsdramatikken er en særlig disciplin. Mit ønske er at få et hverdags-sendeslot i denne forligsperiode - en halv times sendeslot på DR2 og et tre kvarters slot på DR1 - for at kunne lave noget, som er en smule mere eksperimenterende i form og udtryk end det, vi laver om søndagen.”

Mere end en god historie
Hvis de nye slots bliver en realitet, må forfatterne imidlertid indstille sig på - som altid - at holde sig DR Fiktions andet centrale dogme for øje: den dobbelte historie.

”Det indebærer, at materialet indeholder den gode historie, som alle tv-stationer vil lave, altså dét der har fascinationskraft og skaber identifikation hos vores seere. Men samtidig har vi et public service-krav, som siger, at vi skal lave dramatik med sociale og etiske konnotationer, og den dimension giver den dobbelte historie.”

”I gamle dage var public service meget paternalistisk og ’nu skal I bare høre, hvad I har godt af at se og vide’. Det er vi blevet meget forsigtige med, men der er stadig et krav om, at der er noget andet og mere på færde end den gode historie,” forklarer Ingolf Gabold.

Eksemplarisk Borgen-serie
Han fremhæver Borgen som et oplagt eksempel på en serie med en dobbelt historie.

”På den ene side er der alle de dejlige plots og konflikter, som ligger i arbejdet med politik. Der er både stærke identifikationspunkter og en elementær fascinationskraft ved at komme ind i det politiske værksted. Det er den gode historie.”

”Det etiske handler om at vise vores tro på, at politik i et demokrati er forudsætningen for, at vi kan leve som samfundsborgere. Men det handler også om at diskutere, hvordan vi for eksempel håndterer vores angst for terror eller fremmede magter.”

”På det sociale plan er der en meget hård og klar diskussion om, hvad arbejdet kræver af de professionelle politikere, som må ofre noget af familielivet. Der kommer også helt uundgåeligt en god gang gammeldags sund, kønspolitisk diskurs ind i forbindelse med det at være kvindelig minister og have to børn og en mand, som også har en karriere.”

Læs tema om tv-seriernes guldalder i Ekko #50, der blandt andet byder på interview med Adam Price om Borgen.