”Hvorfor får kun mændene lov at space ud?”

Vi skal spille et spil.

Alba August inspicerer reglerne på det matte glasbord i suiten på d’Angleterre, hvor der ligger fem brikker med emner på: historie, rolle, casting, instruktør og girlpower. Det er nu op til Alba August at vælge, hvad hun finder vigtigst.

Hun har hovedrollen i The Rain, hvis anden sæson netop har fået premiere på Netflix. Den ligner ikke noget, vi normalt ser herhjemme. Serien er både skrevet og produceret i Danmark, og fortællingens kerne er en gruppe unge, som vandrer igennem et landskab, der er blevet ødelagt af regnen.

I første sæson markerede The Rain sig især med sine unge, danske skuespillere, og den er ifølge Netflix en succes over det meste af verden (og angiveligt nærmest kult i Sydamerika). I anden sæson er der kommet nye ansigter til den unge skare. Især Natalie Madueño og Clara Rosager lyser op sammen med Alba August.

”Jeg ved jo ikke, hvad Clara og Natalie vil sige, når du skal tale med dem,” siger August, som de fleste herhjemme nok bedst kender som Astrid Lindgren i Unge Astrid og lægger en hårlok om bag øret.

”Men jeg starter altid med historien. I The Rain er der action og underholdning, men jeg tror samtidig, man kunne placere serien på en high school, hvor unge mennesker forsøger at finde hinanden og selv sig. I sæson to har de fået et tættere og mere afhængigt forhold. Alt det udenom er fascinerende og uhyggeligt, men det er de unges tanker og følelser, der er essensen.”

På tynd is
Alba August smiler og skubber historie-brikken til side.

”Det fokus, der er på kvinder i filmbranchen i øjeblikket, gør vel, at jeg hellere må vælge girlpower, ik’?” siger hun og griner.

– Kun hvis den betyder noget for dig?

”Jamen, altså, girlpower er selvfølgelig vigtigt, men det er ikke noget, jeg tænker så meget på. Det ville være det fedeste, hvis det var fifty-fifty mellem mænd og kvinder, men jeg gad nu også godt, at køn ikke fyldte så meget i debatten.”

Alba August bider sig selv i læben, som om hun godt ved, at hun er på vej ud på en tynd is.

”Jeg interesserer mig mere for rollerne,” siger hun så og hiver fat i rolle-brikken.

”Jeg vil sindssygt gerne spille en stærk rolle, hvor jeg kan udtrykke noget i sig selv. For jeg oplever tit, at kvindelige roller har en funktion, der skal fortælle noget om andre roller i en film. Jeg stræber efter at skabe noget, der har sit eget projekt.”

– Er der for få af sådan nogle roller?

”Jeg tror i hvert fald, det er nemmere for en kvindelig forfatter at skrive en kvindelig rolle, og derfor tror jeg også, at hvis der kan skabes bedre balance på den front, vil rollerne komme mere naturligt.”

Kvindelig Joker
”Men hvis jeg skal være helt ærlig,” siger hun så og læner sig tilbage i den tunge hotelsofa.

”Så gider jeg ikke rigtigt bruge energi på det. For det er da ærgerligt, at man som kvinde skal sætte fokus på det her emne. Det burde være noget, alle tog hånd om, så det ikke kun var kvinder, der råbte op om det.”

Alba August bliver siddende i en tanke et øjeblik. Så hiver hun fat i instruktør-brikken.

”Netflix sætter nogle klare rammer for udtrykket i The Rain, men jeg skal også kunne være i det. Og det er jeg. Da jeg lavede Unge Astrid, provokerede og skubbede jeg til rollen, og det fik jeg lov til at gøre af Pernille Fischer Christensen. Det kan jeg godt lide, for jeg vil gerne have plads,” siger hun og banker let brikken ned i glasbordet.

”Når roller i film får lov til at space helt ud, er det tit mandlige roller. Jokeren i Batman for eksempel, og der er alt for få af sådanne kvinderoller. Jeg håber, det vil ændre sig fremover.”

Vigtigst er kvalifikationerne
Det er denne fandenivoldske tilgang, der ligger og simrer over The Rain.

Camilla Hjelm er fotograf på et par afsnit, og Josefine Kirkeskov – kendt for Heaven på Ekko Shortlist – har instrueret to afsnit, mens Alba August, Natalie Madueño og Clara Rosager spiller de bærende roller med vid og bid.

Hverken 22-årige Rosager, 25-årige August eller 31-årige Madueño ligner nogen, der har taget det gamle skuespillermantra om at være instruktørens instrument til sig. Tværtimod minder de alle om unge kvinder, der både tør skeje ud og spille selv.

”Der findes ikke girlpower uden sårbarhed,” siger Natalie Madueño lidt længere nede ad gangen på d’Angleterre og samler straks samler brikken med ”girlpower” op.

”Kontraster er noget af det, der gør os til hele mennesker. De fleste rummer lidt af det hele. Selvfølgelig har vi forskellige forcer, men derfor er også vigtigt, at vi får gjort op med idéen om mande- og kvindeverdener i filmbranchen.”

Natalie Madueño drejer sit vandglas rundt på suitens overdimensionerede bord. Hun har de senere år markeret sig stærkt som Claudia i Bedrag og Søs i Kriger. I The Rain giver hun den som Fie, der forsøger at finde en kur imod regnens hærgen. Men netop nu smiler hun.

”Der har været en lang periode, hvor mange brancher har været præget af mænd, og det er kun godt og sundt, hvis vi får rystet posen. Men det er først og fremmest kvalifikationerne, der tæller. Kvalifikationerne er der, de skal bare sættes i scene!”

#MeToo har skabt forandringer
– Hvordan gør man det?

”Ved at fortsætte med at insistere på diversitet. #MeToo skabte en ny dynamik. Der er kommet et større fokus på kvinder, og jeg har eksempelvis først arbejdet sammen med en kvindelig instruktør på film og tv – nemlig Josefine Kirkeskov – efter bevægelsen kom op i omdrejninger.”

Natalie Madueño samler brikken med ”rolle”op og forklarer, at de roller, der tilbydes, sommetider bliver noget endimensionelle.

”Hvis rollen er for ensidig, skal der virkelig arbejdes. Jeg tror ikke, at mennesker er ensidige, men at vi består af forskellige og ofte modsatrettede følelser. Og så kigger jeg efter konflikter – indre såvel som ydre.”

Derfor er det også afgørende for hende, at omgivelser, medspillere og instruktør er i orden.

”Når jeg arbejder, prøver jeg at fjerne mig selv fra rollen. Nogle gange er det på et indre plan, andre gange er det større transformationer, der skal til. Man skaber rollen i samspil med instruktør og manusforfatter. Som skuespiller er jeg ikke bare et instrument, der skal spilles på. Det hele er noget, der bliver skabt i fællesskab.”

”Selvfølgelig er det instruktøren, som i sidste ende skaber helheden og er filmens overhoved, men derfor er det stadig vigtigt, at man som skuespiller er medskabende og kan mærke det, man laver.”

Skuespillerens blik
En etage længere nede sidder Clara Rosager.

”Det er historien og instruktøren, der virkelig betyder noget. De skaber rollen sammen med mig,” siger den unge skuespiller.

Hun smiler over sin egen udmelding og haler brikkerne til sig.

”Jeg har arbejdet med Christoffer Boe to gange allerede, og det var en god oplevelse, fordi jeg virkelig godt kan lide hans stil. Jeg føler, at han lytter, og det er vigtigt, at jeg har mulighed for at være med til at præge rollen og ikke bare stille mig til rådighed.”

Den unge skuespiller har de senere år gjort kometkarriere i de danske filmruller med roller i ungdomsfilmen En-to-tre-nu! og periodedramaet Før frosten. I The Rain spiller hun en syg, ung kvinde, der insisterer på at leve i tikkende åndedrag.

”Castingen er på en eller anden måde noget, der skal overstås,” siger hun, mens hun samler casting-brikken op.

”Det er måske ikke ligefrem en jobsamtale, men nærmere min mulighed for at præsentere mit blik på rollen. Hvis de så ikke kan lide det, kan det jo være, at vi ikke er rigtige for hinanden.”

Bevidst rollevalg
Clara Rosager går hurtigt videre til rolle-brikken.

”Jeg har svært ved at svare på, hvordan jeg går til en rolle, for jeg har ikke nogen teknik. Det har aldrig sagt mig noget, for jeg skal kunne mærke omstændighederne og fornemme, hvad min rolle vil.”

– Hvorfor har du egentlig ikke valgt girlpower-brikken endnu?

”Når jeg står på et film-set, er der ufatteligt mange mænd og meget få kvinder. Det overrasker mig faktisk hver gang, men det gør mig egentlig ikke noget. Der mangler kvinder, men vi skal også bare gå til det med selvtillid, så kommer det.”

Clara Rosager læner sig tilbage i sin stol og trommer fingrene imod bordkanten.

”Jeg har selv været ret heldig med de roller, jeg har fået, men jeg har også valgt mine roller meget bevidst,” siger hun så.

”Da jeg gik til casting på Journal 64, besluttede jeg mig for at gå efter rollen som en ung og dum kælling. Vi er alle sammen bygget af følelser, og det er fedt at få lov til at føle noget på vegne af andre.”