Nyheder på hovedet

Er der baglæns budskaber i Anders Fogh Rasmussens taler? Hvorfor har IKEA en hyldevare med navnet ”KNEP”? Er formanden for Kritiske Licensbetalere et højreorienteret svin?

Alternative interviews som disse har gjort Mikael Bertelsen og De uaktuelle nyheder til kult. Højdepunkter fra det satiriske nyhedsprogram, der blev sendt på DR2 i 2002, er netop udkommet på dvd’en Bertelsen – De uaktuelle nyheder. Kombineret med indslag som ugens gæstereporter, telefonfis og breaking news som ”Alle skal dø” eller ”Bladene falder af træerne” gør programmerne grundigt grin med selvhøjtidelige journalister og studieværter, ligesom der leges med de velkendte nyhedsprogrammers form og genrer.

Ifølge Bertelsen var intentionen oprindelig ikke bevidst at udstille nyhedsgenrens virkemidler eller dens illusion af at præsentere en objektiv sandhed, da han sammen med Oliver Zahle gik i gang med programkonceptet. Men en lang række forskellige faktorer fik ham til at søge i den retning. Blandt dem en orlov i USA, hvor Bertelsen blev storforbruger af amerikansk nyhedsformidling.

”Min kone fik et job derovre, jeg var i princippet arbejdsløs og så meget tv,” siger Bertelsen. ”Det gav mig mulighed for at betragte tingene med nye øjne. Amerikansk tv er utroligt dramatisk. Konkurrencen er hård og virkemidlerne meget kraftige. Amerikanere er enormt gode til at dramatisere. Hvis man inviterer postbudet ind til en kop kaffe, kan han få en almindelig postrunde til at være centrum for hele verden. Det bliver så ganget med 1000 i nyhedsprogrammerne. Jeg kunne mærke, at det fascinerede mig.”

Irritationen meldte sig imidlertid hurtigt på banen. Især i forhold til visse studieværters hang til at ville indtage rollen som formidlere af den endegyldige sandhed:

”Jeg elskede visse studieværter, men hadede en masse andre, fordi de ligesom tog patent på virkeligheden. Med iscenesættelse og en masse teknik formåede de at give indtryk af at have ophavsret på tingenes sammenhæng. Det provokerede mig, ligesom jeg begyndte at spekulere over nyhedernes status som ’det fineste i tv’. Nyheder kan afbryde andre programmer og er ligesom det sidste hellige, fordi de går ind og får alvor og autoritet fra virkeligheden. Det var den autoritet, vi havde lyst til at punktere i De uaktuelle nyheder.”

Fik kolde fødder
Mikael Bertelsen hentede også inspiration i sit frivillige arbejde med teenage-mongoler i USA. ”Mongolerne lavede tv-programmer og havde nyheds- og væsentlighedskriterier, der lå langt fra de klassiske. De lavede for eksempel et interview med en præsidentkandidat fra 1980’erne, der var pensioneret og boede i nærheden. Interviewet fandt sted i hans rosenhave og blev bedre end de fleste andre interviews, fordi manden var mere ærlig og åben,” siger Mikael Bertelsen.

”Når man arbejder i TV-Byen, er tv enormt højtideligt. Det er sådan noget med: ’30 sekunder til optagelse. Absolut ro!’ I mongolernes nyhedsprogrammer og også i skole-tv-produktionerne på min datters skole var denne underlige højtidelighed fjernet, og det fik mig til at tænke, at så svært er det jo heller ikke. Og det er en meget god indstilling at have, hvis man har tænkt sig at punktere noget, som folk tager meget alvorligt.”

For at komme bag om nyhederne var Bertelsen i praktik på TV-Avisen. Det gav indblik i arbejdsgangene, men også kolde fødder i forhold til, om man overhovedet kunne tillade sig at gøre grin med nyhederne.

”Jeg var på redaktionen den uge, hvor 11. september indtraf. Inden da vidste Oliver og jeg nøjagtig, hvad vi ville med programmet, men pludselig tænkte vi: ’Hold kæft, det her kan vi ikke lave sjov med!’ Tre uger efter handlede en hel TV-Avis om, at man måske havde fundet anthrax i en HT-bus i Aalborg. Det viste sig senere, at nogen havde tabt noget vaskepulver. Så tænkte vi, ’okay, vi er tilbage i den gamle rille’ – og så gik vi i gang.”

Absurde statistikker
Bertelsen har en krøllet hjerne med sans for detaljer og spøjse indfald. Og det var netop hans ”hæmningsløse satsning på de skæve vinkler”, som indbragte ham Dansklærernes pris sidste år.

Et eksempel på hans humor er brugen af statistik og prognoser i De uaktuelle nyheder. I en kommentar til Dansk Folkepartis fremtidsprognose om, at hvis indvandringen fortsætter, vil hver tredje dansker være muslim i 2040, præsenterede Bertelsen en prognose om, at 42 % af os vil være med i et pige-popband i 2020, hvis dette fænomen fortsætter sin nuværende vækst.

”Man skal altid være opmærksom på ordet ’hvis’,” siger Mikael Bertelsen. ”Hvis tendensen fortsætter ... Det er jo ikke sikkert, at den gør det. Hvis Indre Mission havde fortsat den vækst, foreningen havde i det 18. århundrede, ville 95 % af alle danskere være indremissionske i år 2000. Men sådan blev det jo ikke. Vores indslag om pige-popbandet byggede på rigtige fremskrivninger. Vi havde regnet på det og brugt den samme statistik. Sjovere er det jo heller ikke.”

Pruttepuder
Blandt de mest omtalte indslag i De uaktuelle nyheder er Bertelsens konfrontation med Morten Messerschmidt fra Kritiske Licensbetalere, der mener, at DR er for venstreorienteret. Spørgsmålene bliver i begyndelsen ledsaget af et ”dit højreorienterede svin”, og senere opmuntrer Bertelsen Messerschmidt til fysisk at afstraffe studieværten, hvis Bertelsen går over stregen.

Sent vil man glemme Messerschmidts vantro mine, men alle gæster var faktisk fuldt ud indforståede med indslagenes forløb og spillede med på legen, fortæller Bertelsen. ”Det er forudsigeligt, at man på DR2 siger, at Dansk Folkeparti er dumme. Du ved, hvem du sender til, og de synes måske tit det samme som dig. Derfor tænkte jeg, at vi skulle prøve at lave noget sjov sammen med Dansk Folkeparti, og derfor kom Morten Messerschmidt med som gæst. Jeg havde set ham i Deadline, hvor han fik affærdiget sin pointe om, at al journalistik er subjektiv, hvilket han jo dybest set har ret i. Som journalist er man gennem sine valg altid en spiller i det samlede udtryk, og det er da værd at tage fat i.”

Bertelsen er i dag programredaktør på DR2. Men inden sin nye stilling nåede han at lave et radioshow på P1, hvor han blandt andet lod Søren Pind læse lyrik og interviewede Dansk Folkepartis Søren Espersen uden hverken at kunne høre eller se ham. Uforglemmelige højdepunkter, men når Bertelsen ser tilbage, er det ikke alle indslag i De uaktuelle nyheder, han er lige stolt over. Visse af dem finder han en smule forcerede.

”Et eller andet sted ville vi gerne forandre verden. Det blev nærmest en besættelse, og det var ikke godt for kreativiteten. På et tidspunkt måtte vi sige til os selv: ’Okay, så er det heller ikke værre. Vi kan også bare lave noget med en pruttepude,’” siger Bertelsen med et smil, der ligger langt fra hans velkendte studieværts stive pokerfjæs.