Ti film du skal se på festivalen i Odense

I disse dage løber Odense International Film Festival af stablen.

122 vidt forskellige film fra hele verden er på programmet i år og kæmper om priser i fem forskellige konkurrencer: hovedkonkurrencen, den danske konkurrence, animation, dokumentar og ungdom.

For en flad tyver kan man opleve fire til seks kortfilm på årets festival. Den blev skudt i gang den 30. august og fortsætter indtil den 5. september.

Her er ti film, som du ikke må gå glip af!

Three Songs for Benazir

Amerikanerne og de internationale styrkers tilbagetrækning og Talibans overtagelse har gjort Afghanistan til verdens brændpunkt nummer 1 igen. Det har gjort Three Songs for Benazir højaktuel, for den fortæller om det uroplagede land – set indefra.

Det er det afghansk-amerikanske par Elizabeth og Gulistan Mirzaei, der står bag filmen. I 2018 vandt de F:act-prisen på Cph:Dox med Laila at the Bridge. Den handler om opiumproduktion og stofmisbrug i Afghanistan.

I dokumentaren Three Songs for Benazir møder vi et ungt par, der er fordrevet og bor i en lejr i Kabul. De venter et barn og drømmer om en fremtid uden for lejrens indhegninger. Filmen, der er optaget over adskillige år, giver et sjældent indblik i de menneskelige omkostninger af krig.

 

The Drowned

The Drowned er noget så sjældent som en animationsfilm om sørøverhistorier fra Ærø. Og så er den sågar instrueret af en franskmand.

Efter en cykelferie på Ærø besluttede instruktøren Luc Perez sig for at filmatisere Carsten Jensens generationsroman Vi, de druknede. Det må siges at være et modigt træk at fortolke en roman, som står på mange danskeres bogreol.

Men måske netop outsiderens blik har gjort filmen til en perle. Den beretter på poetisk vis om en mareridtsplaget kaptajn.

Læs vores interview med instruktøren og Carsten Jensen.

 

Amourteur

Sylvia Le Fanu blev den helt store vinder ved Ekko Shortlist Awards i 2017 med sit lavmælte drama Abu Adnan. Siden er instruktøren blevet optaget på den norske filmskole i Oslo.

Det bliver derfor mildt sagt spændende at se hendes kortfilm Amourteur, hvor en ung kvinde famler efter én at kaste sin kærlighed på. Først vil hun have sin ekskæreste tilbage, men så møder hun Johan. Han bliver dog hurtigt træt af hende. Og så vil hun naturligvis have ham!

Filmen er optaget i sort-hvid og kan både i stil og tema minde om Noah Baumbachs indieklassiker Frances Ha, som ligeledes handler om ungdommelig rastløshed.

 

Natsværmer

I 2014 løftede instruktør Anders Walter og producent Kim Magnusson en Oscar-statuette for kortfilmen Helium.

Nu er de endnu engang gået sammen om at lave kortfilmen Natsværmer. En racerbane er scene for konflikten mellem en far og hans søn. Men selv om der er fart over feltet i flere scener, er Natsværmer ikke en actionsfilm. Tværtimod er filmen et medrivende drama om en ung mands opgør med sin far.

Skuespilpræstationer af de unge talenter Sylvester Byder (Erna i krig) og Clara Rosager (Før frosten) gør Natsværmer særligt seværdig. Om filmen er Danmarks næste bud på en Oscar-vinder, vil tiden vise.

 

Inherent

Pirrende og mystisk.

Det må være de ord, der bedst beskriver Nicolai G. H. Johansens kortfilm Inherent. Den lovende instruktør har to år i træk været nomineret til Ekko Shortlist Awards med henholdsvis Vægge af beton og Nøcken.

I sommer var Inherent udtaget til kortfilmprogrammet i Semaine de la Critique på filmfestivalen i Cannes.

Det er en stemningsfuld gyser om en ung kvinde, der bor i en lille flække og er fascineret af en fyr. Men der er mere på færde i filmen, som nu endelig kan ses herhjemme.

 

Incident at School

Firetyve rædselsfulde minutter. Så længe er man som seer sammen med en ung kvinde, der gemmer sig under et skoleskyderi på universitetet i Incident at School.

Med få, men effektive virkemidler giver Ekko Shortlist-veteranen Jacob Thomas Pilgaard os et indblik i, hvordan det føles at vente i frygt for sit liv. Størstedelen af filmen er et langt nærbillede af den unge kvinde, der skiftevis græder lavmælt og krymper sig i chok.

Den unge kvinde spilles med stor overbevisning og indlevelse af den forholdsvis uprøvede Cecilie Elisabeth Bogø Bach.

 

Star Wars: The Last Padawan II

Den 50 minutter lange The Last Padawan II er en vaskeægte fanfilm og et friskt dansk bud på Star Wars-universet.

Som titlen indikerer, er The Last Padawan II en efterfølger til Tønnes’ The Last Padawan. Den har over 3,5 millioner visninger på YouTube.

Selv om den er optaget i Vestjylland for blot 200.000 kroner, er der ikke meget jantelov over instruktøren Jesper Tønnes’ ambitioner. Han har lavet en storslået film om Jedi-yndlingen – kaldet The Padawan – som spilles af Tønnes selv.

Carsten Bjørnlund (Arvingerne) og Rasmus Hammerich (En frygtelig kvinde) er i øvrigt at finde på rollelisten.

 

Young

Kristian Håskjolds Young er en intens ungdomsfilm. Med insisterende lyd og skrappe farver viser Håskjold fermt, hvordan det føles at være ung.

Et falskt rygte får tre veninder ud på et hævntogt. Filmens autentiske skuespilpræstationer kan på nogle måder minde om Skam, men Håskjolds skildring af de unge mennesker er mørkere og mere rå.

Young er instruktørens afgangsfilm på Super16. Den nåede helt til semifinalen i konkurrencen om den såkaldte baby-Oscar og fik roser – samt fem stjerner – med på vejen af Ekkos anmelder.

”Young tegner ikke et rosenrødt billede af Danmarks ungdom, men filmen tilfører den evigt interessante genre et skud kulsort energi,” skrev Ekkos anmelder.

Kristian Håskjold vandt hovedprisen ved Ekko Shortlist Awards i 2018 med det sublime kærlighedsdrama Forever Now.

 

Fugleflugten

Han har tidligere hittet med numre som Yo Yo og Million. Nu er Joey Moe klar med kortfilmen Fugleflugten, der er med i den danske konkurrence på Odense Film Festival.

Fugleflugten er en blanding af dokumentar og fiktion. Den handler om Moes barndomsven og tidligere bandemedlem, Michael ”Fuglen” Fuhlendorff.

Fuglen spiller sig selv i filmen, hvor han løslades fra fængsel og tager en taxa. Taxaturen byder på en gådefuld chauffør – spillet af Niels Olsen – og et bittert møde med Christian Fuhlendorff, som er Fuglens bror i virkeligheden.

 

The Bath

The Bath tager udgangspunkt i noget så simpelt som en far, der skal give sin lille søn et bad. Men filmen tager en dyster drejning, da samværet med sønnen minder faren om en dyster hemmelighed.

Filmen viser skønne billeder af Tunesien side om side med farens traumatiserende minder.

Fransk-tunesiske Anissa Daoud startede som skuespiller og har sidenhen produceret en håndfuld film, før hun sprang ud som instruktør. Hun instruerede sin første kortfilm, Best Day Ever, sammen med Aboozar Amini, der åbnede programmet Director’s Fortnight på Cannes i 2018.

The Bath er Daouds anden kortfilm.