Og årets Robert går til … vennerne?

Når 16 af 26 danske spillefilm i år er nomineret til en Robert-pris, er der statistisk set større sandsynlighed for at blive nomineret end ikke.

Alligevel er en række fremtrædende filmproducenter utilfredse, når branchen på søndag den 1. februar i Cirkusbygningen i København hylder sig selv og sine medlemmer med priser i 26 forskellige kategorier.

Producent Regner Grasten og hans filmselskab har i flere år ligefrem boykottet Robert’en.

Den lugter!
”Vi har ikke deltaget siden 2005, for det år skete der nogle meget mærkelige ting. For eksempel fik Familien Gregersen, trods et stort arbejde med kostumer, ikke en nominering i Årets Kostumier. Til gengæld blev Pusher II nomineret i den kategori. Dér tænkte jeg: 'Nu lugter det!'” siger Regner Grasten.

Zentropa-produceren Meta Foldager er ikke ude i en boykot, men giver Regner Grasten ret i, at der er noget galt med Det Danske Filmakademi, som står bag prisuddelingen.

”Nomineringerne er ofte uambitiøse og ikke særlig nyskabende. Der er film, som ikke bliver budt ordentligt velkommen, fordi de ingen venner har,” siger Meta Louise Foldager og påpeger, at udvælgelseskomitéen ikke er uvildig.

Meler sin egen kage
”Som en del af den her branche har man venner her, der og alle vegne. Det tror jeg ikke, at man kan sætte sig ud over,” siger Meta Louise Foldager og fortsætter:

”Jeg ville også mele min egen kage, hvis jeg skulle nominere,” tilstår produceren, der i år har indstillet Dansen og Gå med Fred Jamil, som hun har produceret.

Ingen af filmene blev nomineret i de store kategorier. Gå med fred Jamil blev dog nomineret i kategorierne Årets Fotograf (Aske Foss) og Årets Scenograf (Thomas Bremer).

"Nomineringerne gik meget sigende til to hvide mænd, som allerede er en del af branchen,” konstaterer Meta Louise Foldager og hentyder til, at hverken den debuterende instruktør Omar Shargawi eller filmens multikulturelle cast blev fundet værdige til nominering, på trods af at filmen har vundet to filmfestivaler.

Nyt system, tak!
”Sidste år fik Nimbus’ film Fighter ikke en eneste nominering, og det er da langt ude, at den film hverken blev nomineret for bedste børne- og ungdomsfilm eller for Special Effects, når de nu havde hevet en af verdens førende kung fu-koreografer til landet.”

”Det er et underligt spil, hvor dem, der nominerer, åbenbart ikke er helt kompetente i alle kategorier. Fighters manglende nominering viser problemet i en nøddeskal: Ingen kendte manden. Han var fra Kina.”

Meta Louise Foldager opfordrer nu til, at man udarbejder et nyt nomineringssystem, som sikrer Danmarks Film Akademis egen fundats om ”at udbrede kendskabet til og fremme vilkårene for filmen som selvstændig kunstart i Danmark”.

"De ved, hvad de taler om"
I dag udpeger Danmarks Film Akademi en jury, som ser alle film og nominerer film i alle kategorier. Årets jury har bestået af en kritiker, instruktør, festivaldirektør, producer og biografdirektør, altså filmkyndige mennesker, men ikke eksperter i de enkelte fagkategorier.

Meta Louise Foldager foreslår, at fagfolk nominerer fagfolk, sådan at for eksempel klippere og sminkører indstiller i deres kategorier. Og kun, hvis de har set filmen. Ud fra devisen "de ved, hvad de taler om".

Den idé støtter Regner Grasten.

”Ligesom alle, der er medlem af akademiet, kan stemme, synes jeg også alle medlemmer skal have lov at nominere. Det skal være en rigtig branchepris, for det er det, der gør den attraktiv i forhold til Bodil-prisen (filmjournalisternes pris, red.),” siger han og peger på, at det dog er et problem, at jo større filmselskab, man tilhører, jo flere stemmer kan man i teorien høste.

Koordineringen
Producer og direktør i Nimbus Film, Bo Ehrhardt kan ikke afvise, at det har en betydning, hvor mange ansatte man har på sit filmselskab, når stemmerne skal fordeles. Især ikke, da det i branchen er udbredt at tilbyde sine medarbejdere et betalt medlemskab af Det Danmarks Film Akademi.

”Det er klart, at der en vis loyalitet hos de medarbejdere, der har arbejdet på en bestemt film,” siger han.

”For mig er spørgsmålet: Hvordan laver vi den bedste udvælgelse? Der er for eksempel ofte rigtig mange af medlemmerne, der ikke har fået set alle filmene. Her må filmakademiet i koordination med branchen sørge for at distribuere ordentligt, for eksempel via dvd,” siger Nimbus-direktøren.

Bør imødekomme kritik
Zentropas Peter Aalbæk Jensen mener, at det igennem for mange år har været en ”absurditet” med den hemmelige jury og støtter derfor forslaget om, at fagfolk skal nominere fagfolk.

Zentropa-bossen vil ikke købe medlemskab af Filmakademiet til ansatte, da han mener, at det er en tarvelig måde at vinde konkurrencen på.

”Min kritik startede i øvrigt, da vi i 2007 vandt for Drømmen. Dér truede jeg med at boykotte, fordi det var helt absurd med alle de nomineringer og priser, vi fik. Det så mærkeligt ud.”

”Men du må gerne citere mig for, at jeg altså har stor kærlighed til akademiet. Også derfor skal de overveje at imødekomme kritikken,” siger Peter Aalbæk Jensen.

Det samme hvert år
Formanden for Danmarks Film Akademi, Kim Magnusson, er med på at brede filmnomineringerne ud til en større gruppe af relevante fagfolk.

”Det kræver blot, at vi får nok medlemmer. Vi skal have så mange i de forskellige fagkategorier, at vi kan lave underudvalg. Vi vil netop gerne kopiere den mest reelle pris i verden, nemlig den amerikanske Oscar,” forklarer Kim Magnusson.

– Men hvad siger du til venneklubs-kritikken?

”Sådan lyder det hvert år fra dem, der ikke er tilfredse med deres nomineringer. For et par år siden var det Susanne Bier, der ikke var blevet nomineret og begyndte at råbe og skrige i branchen og ville boykotte, så hele Zentropa truede med at blive væk.”

Træt af brok
”Jeg er træt af alt det brok. Vi kan ikke tilfredsstille alle. I gamle dage var der faktisk en spiseseddel, hvor alle medlemmer kunne nominere alle danske film i alle kategorier,” fortsætter Kim Magnusson.

”Dengang var der også klager, da de film med flest medarbejdere, for eksempel Nils Malmros’ Barbara, selvfølgelig fik flest stemmer. Og i øvrigt var stemmesedlerne så blandede, at man ikke gjorde sig begreb om det. Dér kunne man virkelig tale om vennetjenester. Det er derfor, at jeg til festens velkomsttale vil sige: ’Hvis du er uenig i det, vi går og laver, så meld dig og støt organisationen,’” siger Kim Magnussen.

Når Danmarks Film Akademi kommer op på 1.000 medlemmer, er man nok til at danne grundlag for en ny slags nominering via underudvalg, mener Kim Magnusson. Der er nu cirka 450 medlemmer af brancheforeningen.