Selma Sunniva sejrer ved Ekko Shortlist Awards
Sikke en aften, det har været i Bremen Teater!
Danmarks største filmtalenter er ved Ekko Shortlist Awards 2023 blevet hyldet, og især én instruktør kan gå hjem med rigtigt højt humør.
Den utroligt intense psykiatrifilm Et eksempel: Dem på gulvet modtog den eftertragtede Shortlist Prisen, som kommer med en medgift på 25.000 kroner og udpeges af årets kvalificerede jury.
Juryformand Dar Salim og jurymedlem Marijana Jankovic overrakte prisen til filmens instruktør Selma Sunniva, der står bag dramaet om en særligt hård vagt på psykiatrisk afdeling.
Sunniva havde allerede været på scenen kort forinden for at modtage prisen for bedste fiktion og kan altså gå hjem med to af aftenens største priser.
Sunnivas førsteårsfilm på uddannelsen Super16 er inspireret af instruktørens egne oplevelser som indlagt på psykiatrisk afdeling. Her kæmper alt for få mennesker hver dag for at passe på samfundets svageste i et uendeligt og umuligt ræs, som filmen viser med stressende realisme.
Med to så store priser og i alt syv nomineringer kan hun nu kalde sig den helt store vinder ved aftenens prisfest, som værterne Lasse Dein og Kristoffer Eriknauer selvsikkert og underholdende styrede publikum igennem.
Teknisk triumf for incel-film
Dog er det en anden film, der går hjem med flest priser.
Den norske instruktør Marlene Emilie Lyngstads unikke afgangsfilm fra Filmskolen Norwegian Offspringhar vundet hele tre priseri aften.
Først fik Thomas Dyrholm prisen for bedste fotografering. Med fantasifulde, gudesmukke og til tider hæsligt grimme billeder er han en vigtig del af at fortælle historien om den norske incel-type Stein, som tager til Danmark for at have sex, få et barn og deltage i sin mors begravelse.
Senere kunne tonemesteren Emil Salling og hans kontrastfyldte og troværdige lyduniverser modtage prisen for bedste lyddesign. Og til sidst fik Ania de Sá prisen for hendes mesterligt dynamiske klipning i den dybt originale kortfilm.
Prisen for bedste kvindelige skuespiller gik til Maria Rich for hendes skrøbelige og længselsfulde præstation i rollen som den udkørte frisør Annie i Annie Forever.
Årets bedste mandlige skuespiller blev Joen Højererslev, der i Kærlighed giver pote spiller en ensom mand uden de store evner for at have med mennesker at gøre.
Til gengæld kan han tale med hunde, og Joen Højerslev har imponerende måttet indspille mange af scenerne med en veltrænet vovse som eneste medspiller.
Med svigerfar til prisfest
Ingen af skuespillerne kunne have præsteret på højeste niveau uden et godt manuskript, og årets vinder af prisen for bedste manuskript blev Marco Lawson og hans akavede middagsselskab i Middagen.
Filmen er inspireret af Lawsons egne oplevelser med middagsselskaber hos svigerfaren Mikael Bertelsen, der i år uddelte Publikum Prisen.
Det er den eneste af aftenens fjorten vindere, som udpeges udelukkende af publikum, og årets folkelige favorit blev Hot Teen Couple, instrueret af Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen.
Filmen viser effektivt, hvor nemt beruset leg kan udvikle sig til alvorlige krænkelser.
Mange af de nominerede film ved årets prisuddeling tager på en eller anden måde stilling til virkeligheden problematikker, og én af aftenens priser er helliget dem, der aktivt arbejder for at løse virkelige problemer.
Særprisen Diversitet Prisen uddeles af FILM&TVGruppen i Journalistforbundet til den person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv.
I år gik prisen til diversitetsinitiativet Et Større Billede, som med enorm gennemslagskraft gjorde opmærksom på den alt for ensartede casting i danske film og serier. Det gjorde de med en plakatkampagne, der viser, hvor langt der stadig er fra fiktionens verden til virkelighedens farverige samfund.
Live-streamede prisfest
Årets felt i kategorien bedste dokumentar har været nådesløst højt, og samtlige nominerede kunne nemt have gået med prisen.
Vinderen blev dog instruktøren Rikke Nørgaard og hendes nærportræt af den danske Twitch-streamer SoWeQ i Once Upon a Time on Twitch.
SoWeQ var taget hjem fra sit liv på farten i Europa for at deltage i showet, som han live-streamede fra sit bløde sæde i Bremen Teater.
Prisen for bedste animation går igen i år til en film med tilknytning til Danmarks animationshovedstad Viborg.
Pernille Kjær, der er uddannet fra byens prestigiøse skole The Animation Workshop og er en del af det viborgensiske kunstkollektiv Plastic Collective, vandt prisen med sin meditative og meget atypiske nissefilm Forår.
Filmen er produceret af Martina Scarpelli, som selv vandt prisen som instruktør i 2019.
Arto Louis Alan Eriksens meget intense musik i den lige så intense og syrede Hypno vandt prisen for bedste musik.
Og prisen for den ofte oversete disciplin scenografi – som nu igen får sin egen linje på Filmskolen – blev uddelt til Signe Pallesen for de medfortællende rum i Overtoner, der rørende skildrer en mand, som har for travlt og glemmer sin kone.
Ekko Shortlist Awards 2023
Shortlist Prisen
VINDER: Et eksempel: Dem på gulvet
Instruktør: Selma Sunniva
Producer: Christian Lønhart
Amala
Instruktør: Nivetha Balasubramaniam
Producer: Penelope Bjerregaard
Babymos
Instruktør: Christoffer Rizvanovic Stenbakken
Producer: Christoffer Rizvanovic Stenbakken
Glory Hoe
Instruktør: Frida Retz
Producer: Frida Retz
Hjælp
Instruktør: Rasmus Smedegaard Bach
Producer: Rasmus Smedegaard Bach
Hot Teen Couple
Instruktør: Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen
Producer: Frida Mathilde Arhensberg & Olivia Brophy
Husker du Paris
Instruktør: Louise Hylland
Producer: Kristian Nordbøge Pedersen
Lig stille
Instruktør: Ida Marie Meurs-Gerken
Producer: Alberte Emilie Wanting
Load!
Instruktør: Helene Madsen Smed
Producer: Jesper Holm
Lykkepiller
Instruktør: Andreas Hentze Madsen & Mathias Sørensen
Producer: Oliver Pilemand
Lys på vej
Instruktør: Johan Ask Pape
Producer: Johan Ask Pape
Min nat med Bobby
Instruktør: Caroline Polke
Producer: Caroline Jensen
Otosan
Instruktør: Hyo Cortzen & Emilia Tusindfryd Bechraki
Producer: Hyo Cortzen, Emilie Tusindfryd Bechraki, Daniel Rasmussen, August Bonnen & Nick Gray
Sande helte
Instruktør: Sarah Carlsen
Producer: Amalie Holmstrøm
Sleepwalker
Instruktør: Oliver Pilemand
Superposition
Instruktør: Irmelin Rode & Peter Martin Mejndor
Producer: Irmelin Rode
Søster
Instruktør: Emma Balcázar
Producer: Gustav Foldorf, Emma Balcázar & Haris Samar
Tap Slissemand
Instruktør: Kasper Juhl & Frederik Carlsen
Producer: Frederik Carlsen
Tradition
Instruktør: Teys Schucany
Producer: Robin Hounisen & Daniel Mühlendorph
Åben
Instruktør: Smilla Høyer
Producer: Sofia Klitgaard, Astrid Davidsen & Liva Juul Wong Sørensen
Publikum Prisen
VINDER: Hot Teen Couple
Instruktør: Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen
Producer: Frida Mathilde Arhensberg & Olivia Brophy
Fiktion
VINDER: Et eksempel: Dem på gulvet
Instruktør: Selma Sunniva
Producer: Christian Lønhart
Annie Forever
Instruktør: Kathrine Skibsted
Producer: Zara Kristensen
Kazarians Pagt
Instruktør: David Metz
Producer: Katrine Dolmer, Emilia Moth & Ida Dolmer
Kærlighed giver pote
Instruktør: Albert Morel
Producer: Asta Stuhr & Julie Carla Mortensen
Norwegian Offspring
Instruktør: Marlene Emilie Lyngstad
Producer: Carl Osbæck Adelkilde
Dokumentar
VINDER: Once Upon a Time on Twitch
Instruktør: Rikke Nørgaard
Producer: Anna Cold Winge Leisner
Ghosts of Moria
Instruktør: Michael Graversen & Florian Elabdi
Producer: Michael Graversen
Organiseret vildskab
Instruktør: Phie Ambo
Producer: Malene Flindt Pedersen
Study of a Fight
Instruktør: Marie Suul Brobakke
Producer: Jesper Jack
Wild Wounded Animals
Instruktør: Jakob Pagel Andersen
Producer: Jesper Jack
Animation
VINDER: Forår
Instruktør: Pernille Kjær
Producer: Martina Scarpelli
Beanboy
Instruktør: Emily Hanning
Jog-Trot
Instruktør: Steffen Jørgensen
Producer: Janus Nevel Ringsted
Mano
Instruktør: Toke Madsen
Producer: Kristina Sletting Jensen
Wallrider
Instruktør: Klaus Tue Madsen
Producer: Josefine Pil
Kvindelige skuespiller
VINDER: Annie Forever – Maria Rich
Et eksempel: Dem på gulvet – Benedikte Hansen
Icelandic Poppies – Andrea Heick Gadeberg
Stå, engle, på vagt – Solbjørg Højfeldt
Venn – Amanda Sandberg Fætten
Mandlige skuespiller
VINDER: Kærlighed giver pote – Joen Højerslev
Kazarians pagt – Anders Mossling
Middagen – Søren Malling
Norwegian Offspring – Jan Gunnar Røise
Overtoner – Aria Farjadi
Manuskript
VINDER: Middagen – Marco Lawson
Aquari – Leo Clara Mendes
Et eksempel: Dem på gulvet – Kristine Plechinger Tüchsen
Heartbreak – August Aabo & Andrea Winding
Splittet – Jahfar Muataz & Frederik Rye
Fotografering
VINDER: Norwegian Offspring – Thomas Dyrholm
Et eksempel: Dem på gulvet – Loui Ladegaard
Jorden kalder – Sebastian Bjerregaard
Kuglen & keglen – Tobias Scavenius
Ulv – Victor Knötzel
Klipning
VINDER: Norwegian Offspring – Ania de Sá
Middagen – Mikael Nørlund
On the Verge – Line Brochorst Andersen
Annie Forever – Elise Lucia Langager
Fucked – Timo Dziallas
Scenografi
VINDER: Overtoner – Signe Pallesen
Amala – Susi Castelo & Ci Ciliane
Kazarians Pagt – Sune Wildau Hansen & Johan Kaas
Splittet – Ronja Hage Tange & Patricia Weber
Stenofonen – Lasse Kjederqvist
Lyddesign
VINDER: Norwegian Offspring – Emil Salling
Aquari – Diana Queirós & Sofie Fors Holmark
Et eksempel: Dem på gulvet – Nora Øland
Hypno – Otto Valentin Pedersen
Kuglen & keglen – Simon Pedersen
Originale musik
VINDER: Hypno – Arto Louis Alan Eriksen
Between the Ocean and the Snow – Peder, Asger Baden & Per Møllehøj
Heartbreak – Ida Duelund
Kazarians Pagt – Lasse Elkjær
Splittet – Tobias Kropp
Kommentarer