”I journalister fokuserer for meget på Vesten”

Oliver Stone har været en aktivistisk systemkritiker, siden han vendte såret hjem fra Vietnam i starten af 70’erne.

Hans vigtigste film fra 80’erne – Wall Street, Salvador og Platoon – er arrige signalementer af amerikansk grådighed og hensynsløs udenrigspolitik. De sidste tyve år har han skabt kontrovers med relativt ukritiske portrætter af statsoverhoveder som Fidel Castro, Hugo Chávez og Vladimir Putin.

Men for instruktøren er det afgørende at kunne belyse tidens vigtigste emner fra en ny vinkel. 

”Jeg laver dokumentarer som korrektiver til de historier, vi får fortalt i medierne. Og jeg føler faktisk, at vi kommer nærmere sandheden end de historier, vi ofte hører i USA. Mediernes nyheder har det med at være stærkt pro-amerikanske, og hvis det var sandheden, ville jeg da også være tilfreds.”

”Men det er ikke sundt, når medierne forsøger at binde os en historie på ærmet,” siger den 77-årige instruktør, da vi mødes til et interview efter verdenspremieren på Lula i Cannes.

Politisk skueproces
Filmen, som han har instrueret med sin mangeårige samarbejdspartner Rob Wilson, skildrer den siddende brasilianske præsident Luiz Inácio da Silva, primært kendt som Lula. Fra en ludfattig opvækst over præsidentpaladset til fængsel for korruption – og tilbage igen.

Korruptionsanklagerne fældede både Lula og hans efterfølger i præsidentembedet, Dilma Rousseff, og banede vejen for den højreekstreme præsident Jair Bolsonaro.

Lula blev idømt 25 års fængsel og nåede at sidde inde i tretten måneder. Han blev løsladt, da graverjournalisten Glenn Greenwald – som også var den første, der rapporterede om whistlebloweren Edward Snowden – afslørede anklagerne som en politisk skueproces organiseret med vidnemanipulation og en hjælpende hånd fra USA. 

”Så snart Lulu kom ud af fængslet, ringede han til Glenn Greenwald for at takke ham. Men Lula var ikke det mindste interesseret i at tale om fængslet. Det eneste, han gik op i, var det næste valg.” 

Her udfordrede han Bolsonaro – og vandt. 

”Af alle de politiske ledere, jeg har mødt, er Lula den, der bekymrer sig mest om mennesker. Folk siger, han er korrupt og rig, men det så jeg intet tegn på. Hvis han var det, ville han formentlig bo i et større hus. Han er en meget beskeden mand.” 

Statskup i retssalen
Oliver Stone har beskæftiget sig med Sydamerika gennem hele karrieren, og den nye film er en opfølger til dokumentaren South of the Border fra 2009.

Her interviewede han en række sydamerikanske præsidenter, hvis venstreorienterede politik førte til et opgør med den amerikanske dominans i kontinentet. En bevægelse, der blev kaldt ”den lyserøde bølge”, fordi den var mere moderat end ræverød socialistisk. 

Kun Lula er stadig ved magten. De andre er enten døde eller afsat efter anklager om korruption – eller det, der er værre. 

Det er et fænomen, filmen benævner lawfare, en kombination af ordene for ”lov” og ”krigsførelse”, og som går ud på at begå karaktermord snarere end snigmord på kritiske politikere.

Det præsenteres som en ny, diskret måde for USA at vælte fjendtligt indstillede regeringer. Tidligere støttede de militærkup i lande som Chile og Brasilien.

”At den lyserøde revolution led et alvorligt tilbageslag skyldes især USA. Snowden-afsløringerne tegner et langt større og mere detaljeret billede af amerikansk indblanding i fremmede lande, end jeg tror, de fleste af jer indser. I fokuserer for meget på historierne i Vesten,” siger Oliver Stone.

Han nævner aflytningen af Tysklands daværende forbundskansler Angela Merkels telefon, som blev en diplomatisk krise. Men spionagen ramte også mange andre statsledere såsom Brasiliens Dilma Rousseff.

”Obama undskyldte over for Merkel, men ikke over for Dilma. Og se bare, hvordan hun taler til ham i filmen: Hun vil end ikke se ham i ansigtet!”

”Uh, jeg hader Obama,” udbryder Oliver Stone og skærer ansigt. 

”Han er simpelthen så uægte. Eller, okay, måske hader jeg ham ikke ligefrem. Men hør ham lige tale i filmen, det er simpelthen så falsk. Lula er den ægte vare – han er tro mod sig selv.”

Forsvarer Rusland
Det er efterhånden forventet at høre kontroversielle udtalelser fra Oliver Stone, som under interviewet foreslår, at Mexico burde samarbejde med Rusland. Og han roser den saudiarabiske kronprins Mohammed Bin Salman, der jævnligt anklages for brud på menneskerettighederne. 

”Han er enormt intelligent, Oxford-uddannet, høj og flot som en filmstjerne. Jeg talte med ham i forbindelse med min dokumentar om atomkraft, Nuclear Now, og på det tidspunkt vidste han mere om emnet, end jeg gjorde.”

”Men selvfølgelig er der også en anden side af manden,” medgiver Oliver Stone uden at uddybe.

Han er flere gange blevet beskyldt for at være for ukritisk i sine dokumentarer, og særligt efter invasionen af Ukraine har hans forsvar af Vladimir Putin vakt opsigt.

Ganske som den russiske præsident ser han Ruslands invasion af Ukraine som et modsvar på det amerikansk dominerede NATO’s udvidelse mod øst.

”USA er et ekstremt aggressivt land, og hvad enten vi vil indrømme det eller ej, har vi spillet en enorm rolle i krigen i Ukraine. Så længe ukrainerne spiller med, kommer de til at ofre deres landsmænd i stor stil. De vil have alle de våben, de kan få, men hvor skal det ende? Med Tredje Verdenskrig? De taler jo ikke engang om fred.” 

Danmarks sidste krig
Når nu han er så kritisk over for Vesten, er spørgsmålet, om Oliver Stone overhovedet tror på demokrati?

Han nikker med et smil og trækker på det.

”Det er da et stærkt ord. Vores system i USA med to partier fungerer i hvert fald ikke. Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi ikke har flere partier, eller hvordan det kan være lovligt at bruge så mange penge på at vælge en præsident. I lande som England og Frankrig er der jo regler for, hvor meget man må bruge på en valgkamp, og hvor længe den må vare.” 

Selv hvis Stone er stærkt kritisk over for demokratiske præsidenter som Obama og Biden, er han ikke i tvivl om, hvem han vil se vinde i det kommende amerikanske præsidentvalg.

”Hvis Trump bliver valgt, spår jeg flere fascistiske statskup i Sydamerika,” siger han og advarer samtidig mod at falde for fjendebilleder.

”Amerikanere har det med at kaste om sig med ordet ’fascist’, når de beskriver folk, som er imod USA. Men det er for let at stemple alle sine fjender på den måde. Også selv om Bolsonaro jo er en oplagt fascist, sådan som han bliver ved at rose det brasilianske militærdiktatur.” 

– Er der andre misforståelser, du gerne vil gøre op med?

”Der er alle mulige ting, men tiden er knap, og det er svært at lave film. Men jo, måske noget om Danmarks sidste krig. Var det i 1832 mod Holland?”

– I 1864 mod Prøjsen. Vi hjalp også amerikanerne med at aflytte Angela Merkels telefon!

”Nå, det er virkelig interessant. Så burde vi da lave en dokumentar imod Danmark!” griner Oliver Stone kun let truende.