På sms med de afdøde

Personal Shopper har delt de danske anmeldere. Eller rettere: Langt de fleste har faktisk været ganske positive over for Olivier Assayas’ spøgelseshistorie, hvor Kristen Stewart spiller en tøjindkøber, der kan tale med de døde.

Men Ekkos anmelder har set sig sur på filmen og i særdeleshed Stewarts præstation, der ikke byder på meget andet end ”mumlen, stønnen og biden i læberne”.

Reaktionerne var også temmelig blandede på Cannes-festivalen i 2016, hvor Personal Shopper havde premiere. Her mødte Ekkos udsendte instruktøren til et interview dagen efter, at filmen havde modtaget buhråh ved pressevisningen.

”Det er Cannes, og det er en del af pakken. Man forventer ikke, at der er stilhed, og det ønsker man heller ikke,” siger 62-årige Olivier Assayas, der har godt med erfaring fra det sydfranske. Personal Shopper er hans femte film i hovedkonkurrence på festivalen.

”Det siger også noget om stedets energi, at folk faktisk reagerer på filmene. Jeg føler tit, at folk sover i biografen, men her er der i det mindste et levende forhold til film,” siger instruktøren.

Poesien i en sms
Forholdet mellem levende og ikke-levende er netop, hvad der er på spil i Personal Shopper.

Kristen Stewart spiller Maureen, en tøjindkøber i Paris, som prøver at få kontakt til sin afdøde tvillingebror. De to havde lavet en pagt, at de skulle kontakte hinanden, hvis en af dem døde af deres medfødte hjertefejl.

Og en dag begynder hun pludselig at modtage sms’er fra et hemmeligt nummer, som ved en hel del om hende. Er det broren, der forsøger at få kontakt?

”Jeg har villet sætte noget konkret på det abstrakte begreb, som sorg er. Når vi mister nogen, der står os nær, bliver vi ved med at kommunikere med en stemme i hovedet. Men det er en indre proces, så når man vil filme den, må man skabe en synlig virkelighed,” fortæller Olivier Assayas, der også var interesseret i anatomien af en tekstbesked.

”Som alle andre er jeg fascineret af sms’er, for det er ikke prosa som en e-mail, men faktisk en slags poesi. Det handler om at fatte sig i korthed, og man er meget opmærksom på ordenes betydning. De skal udvælges nøje, og kommateringen betyder meget. Man bliver nærmest hypnotiseret, når man har en samtale på sms og venter på den næste besked,” siger instruktøren med et grin.

”Det er ikke særligt filmisk, men det er hypnotisk, og noget af det kommer med, når man filmer det.”

Gik hele vejen
Trods den blandede modtagelse i Cannes sidste år fik Olivier Assayas faktisk sin første pris på festivalen af juryen, der blandt andre talte Mads Mikkelsen.

Prisen for bedste instruktør blev delt mellem Assayas og Cristian Mungiu, der fik overstrømmende god kritik for sit politiske hverdagsdrama Prøven.

For Olivier Assayas var det et eksperiment at give sig i kast med den overnaturlige gysergenre efter succesen med den mere traditionelle Skyerne over Sils Maria. Dér spiller Kristen Stewart også en personlig assistent, men for en kendt skuespiller, ironisk skildret af Juliette Binoche.

”Hvis man ikke tager chancer, laver man kedelige film, og det er en kedelig proces,” siger Olivier Assayas og griner igen. Han kan dog godt finde paralleller mellem sin seneste film og den aktuelle.

”På en måde inspirerede Skyerne over Sils Maria mig til at lave Personal Shopper, fordi der også er fantasi-elementer i førstnævnte, der løber som en understrøm gennem filmen. Det overnaturlige har altid inspireret mig, men jeg er aldrig gået hele vejen. Personal Shopper er mit forsøg på at gå hele vejen med den slags elementer, der legemliggør muligheden for det overnaturlige.”

Skøn og ond
Olivier Assayas er ikke overraskende uenig med Ekkos anmelder i, at Kristen Stewart er en ulidelig skuespiller, der er ganske uudholdeligt koket i Personal Shopper.

Tværtimod ser den franske instruktør sin amerikanske skuespiller som den autentiske modvægt, der skaber balance i en overnaturlig fortælling.

”Jeg lavede filmen med Kristen, fordi hun er så nede på jorden og ægte. Hun har ikke hovedet i skyerne, og hendes karakter kæmper for at tro på det overnaturlige. Derfor er det mere realistisk og kraftfuldt, når det endelig kommer til hende,” siger Olivier Assayas.

Efter at have skrevet manuskriptet til Personal Shopper så han italienske Michelangelo Antonionis klassiker Blowup for første gang, siden han var teenager.

Assayas blev forbløffet over, hvor meget de to film ligner hinanden, men også over, hvor god en metafor modeverdenen stadig er 50 år senere.

”For mig er den moderne verden defineret ved den voksende materialisme og ved, at den kvæler vores fantasi, vores spiritualitet. Så modeindustrien er et rammende udtryk for den moderne verden, fordi der er fremmedgørelse og fascination. Elegancen og skønheden tiltrækker, men den verden er også overfladisk og ond.”