Leder: Operation Morgenluft

Magtskiftet er på trapperne, og snart vil en ny, rød kultur- og mediepolitik formodentlig stige op i øst.

Men mens vi venter på Operation Morgenluft, kan man passende gøre status over de forgangne år. Hvordan gik det kulturen under Mette Bock?

Mest opmærksomhed har straffeaktionerne vakt.

Den voldsomme beskæring af DR’s budgetter og, i noget mindre skala, mobningen af Radio24syv med udspekuleret bopælspligt. Støtten til medier på et højt niveau med et skarpt speciale er droppet, mens lokale, reklamefyldte ugeaviser er begunstiget.

I den sammenhæng kan man også se udflytningen af en række statslige institutioner fra hovedstadsområdet til provinsen. Der er så dejligt ude på landet.

Inden Mette Bock i 2011 kom i Folketinget for Liberal Alliance, var hun programdirektør på DR et par år. Efter en uenighed med direktionen sagde hun op i 2009 og kunne ved afgangen score en fratrædelse på to millioner, som dog var et beskedent beløb i sammenligning med de 773 millioner, hun med medieforliget sidste sommer fik DR’s budget beskåret med.

I det nye filmforlig har Det Danske Filminstitut måttet acceptere, at danske film fremover skal udgøre mindst 29 procent af biografernes samlede billetsalg.

Det var netop den andel, som danske film opnåede i 2018, men i 2017 og 2016 lå procenten på 21. Og i de sidste ti år har den kun fire gange ligget på 29 eller 30 procent. Med en sådan pisk over nakken vil de mere kunstneriske og innovative film have ringe chancer for at se dagens lys og biografens mørke.

Den blå regerings kultur- og mediepolitiske beslutninger ligner ikke en gennemtænkt strategi, men en tankeløs undergravning af den nationale mediekultur i disse år, hvor den så eklatant er under pres fra den globale medieovermagt.

Hvad er der gjort for at styrke dansk kultur over for de enorme, underligt anonyme mediegiganter, der som kæmpemæssige rumskibe fra en utilnærmelig civilisation glider ind over lille Danmark – Google, Facebook, Amazon og hele mylderet af streamingtjenester? Ikke rigtig noget.

De politiske initiativer har mere haft præg af vennetjenester i den lokale andedam.

Kulturen optager kun nogle få procent på de offentlige budgetter, men til gengæld er det et område med stor synlighed. Og det har kun været alt for åbenlyst, at det var her, Dansk Folkeparti fik betaling for sin opbakning til regeringens politik på de mere ”tunge” områder. Hed kulturministeren i virkeligheden Alex Ahrendtsen??

Her ved magtskiftet fornemmes en del lettelsens suk i danske medierog kulturinstitutioner. Måske vil nogle punkter i medieforliget blive taget op til revision. Man har jo lov at håbe.

Mens vi venter på Operation Morgenluft.