Oppenheimer triumferer med syv Oscar-priser

Umiddelbart gik det helt som forventet.

Christopher Nolans film om opfinderen af atombomben, Oppenheimer, vandt syv Oscar-statuetter og de fleste af dem i hovedkategorier.

Det blev til bedste film, instruktør (Nolan), mandlig hoved- og birolle (Cillian Murphy og Robert Downey Jr.), fotografering (Hoyte van Hoytema), klipning (Jennifer Lame) og musik (Ludwig Göransson).

Dermed blev det episke drama aftenens helt store vinder. En flot, kompleks og meget ambitiøs film, der med sit tema om atombomben er blevet perfekt timet til den urolige politiske verdenssituation, hvor atomkrig ikke længere er et utænkeligt scenarie.

Det er næppe heller skadet filmen, at Nolan er kendt for at være en ægte cineast, der kæmper for biograferne i modsætning til streamingtjenester som Netflix, der blot vandt en enkelt pris. Nemlig for Wes Andersons kortfilm The Wonderful Story of Henry Sugar, der slog Lasse Lyskjær Noers Ridder lykke – Danmarks eneste nominering i år.

Aftenen anden store vinder blev Yogos Lanthimos’ fabel Poor Things, der vandt fire priser.

En af aftenens regulære overraskelser var prisen for bedste kvindelige hovedrolle til Emma Stone, der selv tydeligvis var meget forbløffet over, at hun havde slået Killers of the Flower Moons Lily Gladstone, der ellers stod til at skrive historie og blive den første indfødte amerikaner til at vinde en Oscar.

Det var heller ikke ventet, at Poor Things ville vinde prisen for bedste makeup og hår samt bedste kostumer, som forventedes at gå til henholdsvis Maestro og kæmpehittet Barbie.

Blockbusteren om den noget anakronistiske dukke måtte nøjes med en enkelt pris, men det var til gengæld aftenens måske mest populære vinder. Billie Eilish fik sin anden Oscar med sangen What Was I Made for? i en alder af bare 22 år, og hun modtog stående applaus efter tidligere på aftenen at have sunget nummeret live på scenen.

Priser til Europa
Det lyder måske alt sammen meget amerikansk – bortset fra, at Nolan er brite og Lanthismos græsk – men faktisk var det mest sigende ved årets Oscar-priser, at to europæiske film kom til at spille en central rolle.

Britiske Jonathan Glazers holocast-drama The Zone of Interest vandt ikke bare for bedste internationale film, men også for bedste lyd. Det bragte tårerne frem hos den tyske skuespiller Sandra Hüller, der spiller den ene af hovedrollerne, men selv var nomineret for sit spil i Justine Triets franske ægteskabs-thriller Frit fald.

Frit fald vandt for bedste manuskript, og både Triet og Glazer var nomineret for bedste instruktør, ligesom The Zone of Interest var blandt de ti nominerede bedste film.

Det siger noget om, hvor langt Oscar-uddelingen har bevæget sig. For få år siden ville det have været utænkeligt, at en så eksperimenterende, konceptagtig tysk- og polsksproget film som The Zone of Interest ville kunne dyste på lige fod med de amerikanske blockbusters.

Beklager vinderfilm
De nye vinde blev understreget, da den japanske mester Hayao Miyazaki med Drengen og hejren snuppede animationsprisen for næsen af ærkeamerikanske Spider-Man: Across the Spider Verse. Der var også en pris for bedste effekter til japanske Godzilla Minus One.

Og så vandt Ukraine sin første Oscar med dokumentaren om den russiske invasion, 20 dage i Mariupol.

Instruktøren Mstyslav Chernov holdt aftenens stærkeste tale, da han bevæget sagde, at han nok var den første Oscar-modtager, der beklager, at filmen er blevet til. Og at han gerne ville bytte statuetten for, at Rusland aldrig havde angrebet Ukraine.

”Film former minder, og minder former historien,” sagde han og understregede dermed, hvilken betydning filmmediet kan have, hvis det bliver taget alvorligt.

Mens præsidentkandidat Trump stormer frem med sit America First-budskab, har Oscar-akademiet åbnet døren for omverdenen. Det har i den grad løftet kvaliteten, og nu kan Oscar ikke bare kalde sig verdens største pris, men også den bedste.