Opskriften på en populær stinker

Det vælter frem med populære stinkere for tiden.

”Alle for tre er et hurtigt fix af urin-, splatter- og mobbehumor,” skrev Ekkos anmelder. Dræberne fra Nibe blev i Information kaldt ”et lallet forsvar for resignationen”, mens Klassefesten 3: Dåben ifølge Ekstra Bladet var ”beskæmmende på alle tænkelige planer”.

Det er påfaldende, at samtlige af de voksenkomedier, som er indtrådt på biografmanegen i løbet af det seneste år, er blevet buet ud med grove tilråb fra anmeldertribunen.

Ekkos anmeldere bidrog til koret med én sølle stjerne til intet mindre end fire danske komedier i træk.

Endnu mere påfaldende er det, at udsigten fra publikumspladserne tilsyneladende er en anden.

Klassefesten 3: Dåben er med et billetsalg på 538.513 den næstestørste publikumssucces i 2016, kun overgået af krimidramaet Flaskepost fra P.

Dræberne fra Nibe har solgt pæne 207.807 billetter.

Alle for tre har i åbningsweekenden og med snigpremierer solgt næsten 100.000 billetter. Undercover halter lidt efter sine komediesøskende med 57.000 solgte billetter.

Ti juks-kriterier
At publikum og kritikerne ikke er enige om, hvad der er sjovt, er ikke nyt.

Alle for tre-forgængerne og den første Klassefesten er – ligesom Player, Julefrokosten, Blå mænd, Sprængfarlig bombe og Nynne – eksempler på film, der har skabt en kløft mellem anmeldere og publikum.

Men i øjeblikket synes tendensen at peake i, hvad der næsten ligner et folkeoprør imod den gode smag.

Vi har studeret fænomenet for at se, hvad der forarger anmelderne, men tilsyneladende får publikum til at juble. Så her er opskriften på en populær stinker:

1. Tag et talent og spild det

Cast en eller flere seriøse og dygtige skuespillere og lad dem blamere sig i akavede og pinlige situationer.

Særligt godt fungerer det, hvis skuespillerens utilpashed skinner igennem på lærredet, som det er tilfældet, når Anders W. Berthelsen i Klassefesten 3: Dåben drukner sin professionelle værdighed i skvulpende sammenstød med en vand-fødende kvinde.

Det bliver ikke mindre pinligt, når den anerkendte og ellers dygtige Sonja Richter – der har spillet Ofelia i Hamlet – suger oliven ind gennem sine to næsebor og ud af munden for dernæst at blive trukket efter en motorcykel i rollen som Ralf og Timos dyreaktivistiske søster i Alle for tre.

2. Lad intet være helligt

Tag en håndfuld ømtålelige, politisk ukorrekte og tabubelagte temaer og behandl dem respektløst.

Det kunne være døden i Alle for tre, der lader en aldrende Kurt Ravn udånde med en stor og larmende hørmer. Eller hvad med den alvorlige terrorfrygt, som formålsløst bliver hånet i Dræberne fra Nibe, hvor en muslimsk taxachauffør udstyres med en bin Laden-tatovering?

Men undlad endelig at fornærme med et budskab eller bare en snert af samfundsmæssig relevans. Det kan anmelderne nemlig finde på at belønne.

3. Ned med bukserne

Nøgenhed i sig selv afskrækker ikke nødvendigvis anmelderne, men lav en parade af hud, baller og kønsdele, så vil publikum more sig lige så meget, som anmelderne vil græmmes.

Alle for tre giver os for eksempel fornøjelsen af en spankulerende, splitterragende Mick Øgendahl, og i Klassefesten 3: Dåben forkæles publikum med et nærbillede af Nicolaj Kopernikus’ uheldige penis under en fejlslåen kikkertoperation.

Bukserne må kort sagt ned, hvis man vil sikre sig publikums gunst og få anmelderne til at vende det hvide ud af øjnene.

4. Giv familien fingeren

Befolk komedien med dårlige fædre som Timo, der i Alle for tre håner sin søn for at male med pigefarver og er fem år bagud med børnebidraget. Eller dårlige sønner som i Klassefesten 3: Dåben, hvor der ikke er den voldsgerning, den kørestolssiddende, hjerneskadede gammelfar ikke udsættes for.

Eller nedkog ægteskabelig lykke til et spørgsmål om tilstrækkelig seksuel tilfredsstillelse som i Dræberne fra Nibe. Brug så de forliste familieværdier som katalysator for intet andet end humoristisk forløsning, og shit-succesen er i hus.

5. Spark nedad

Træd på samfundets laveste, latterliggør de allersvageste minoriteter, og skulle du løbe tør for idéer, så rul en handicappet.

Timo og Ralf i Alle for tre er humorhelte, når de stjæler en invalid kvindes kørestol og efterlader hende i vejkanten. Og i Klassefesten 3: Dåben går hjulene under den hjerneskadede bedstefar op i flammer.

Befolk filmen med svansede danselærere, småt begavede politibetjente, psykopatiske, fordrukne russiske lejemordere og islamistiske taxachauffører. Og bekræft i det hele taget alle fordomme. Især dem om, at folk fra provinsen er dumme.

6. Lad kropsvæskerne flyde

Ekskrementer og ukontrollerbare ringmuskler frembringer tilsyneladende samme form for kvalmende nydelse hos komedie-elskere, som hjernemasse og indvolde genererer hos splatterfans.

Hvis man rigtigt vil lefle for masserne, skal der åbnes for kropssluserne. Der er intet, der får popcorn og sodavand til at glide ned hos publikum – og anmelderne til at vride deres skriveblok i forargelse – som synet af Troels Lybys ansigt vædet i tis eller en overdimensioneret snotklat dinglende fra Mick Øgendahls hånd.

Kunsten beherskes til fingerspidserne i Undercover, der tager publikum med på en klejnes rejse op i julemandens anus, ind i munden på Linda P og derefter ud i den anden ende.

7. Udbasuner sex-frustrationer

Seksuelle frustrationer er noget, som mange kan identificere sig med – især mænd.

Det er i hvert fald det ræsonnement, der ligger til grund for Dræberne fra Nibe, hvor komplekset foranlediger Edward og Ib til at hyre en lejemorder, der skal gøre det af med deres stramme koner. Også i Klassefesten 3: Dåben drives handlingen frem af Andreas’ indestængte trang til at få noget på den dumme.

Om seksuelle frustrationer er et tema, som det danske publikum kan identificere sig med, eller om det bare er sjovt i sig selv, skal vi ikke kunne sige. Men årsagen er også underordnet. For seksuel frustration sælger.

8. Hyld egoismen

Irriterende og usympatiske hovedpersoner er et sikkert hit.

Lad dem være smålige, kvindehadske og racistiske som den gnavne Edward i Dræberne fra Nibe. Lad dem være selvoptagede og sexfikserede som Andreas i Klassefesten 3: Dåben. Eller lad dem være nassende og snyltende småkriminelle som Timo og Ralf i Alle for tre.

Hitchcock sagde engang, at jo bedre skurken er, jo større succes får filmen. For danske komedier kan man sige: Jo mere frastødende helten er, jo højere griner publikum.

9. På med paryk og stiletter

Mænd i dametøj er en gammel klassiker, som er blevet brugt i Some Like it Hot (1959), hvor Tony Curtis og Jack Lemmon i kjole og hæle giver anledning til en morale om ærlighedens dyder.

Tricket virker stadig, og i en dansk komedie kræver det intet alibi – som i Dræberne fra Nibe og Alle for tre, hvor nylonstrømperne og stiletterne nærmest trækkes ud af ærmet for at få Ulrich Thomsen, Nicolas Bro og Mick Øgendahl til at se sjove ud.

10. Undgå ethvert formål

Bland ovenstående ni elementer sammen i et miskmask, som er tåkrummende pinligt og befolket af de rene tåber.

Lad dem udgøre en selvtilstrækkelig cyklus og undgå for alt i verden at tillægge historien nogen form for budskab eller dybere mening.