Ordnede forhold på vej i filmbranchen
”Få nu lavet den overenskomst så vi kan skabe en branche, der kigger ind i fremtiden. Ikke i fortiden, som det er tilfældet lige nu.”
Sådan lød budskabet til den danske filmbranche fra producent Regner Grasten for over tre år siden.
I næsten fire år har der ikke været en overenskomst mellem fiktionsproducenter og filmarbejdere i den danske branche. Men det er nu blevet ændret.
Film- og tv-arbejderforeningen FAF har små 1000 medlemmer, og 70 procent af dem, der har stemt, har sagt ja til den såkaldte Fiktionsoverenskomst. Ikrafttrædelsen skal nu fastsættes med den anden aftalepart, Producentforeningen. Begge parter er glade for afklaringen efter en årrække, hvor individuelle aftaler har gjort markedet til et vildt vesten af lange arbejdsdage og manglende planlægning.
”Det vigtigste er jo, at der er ordnede forhold. Det helt overordnede er, at alle arbejder efter de samme regler og får den samme standardkontrakt,” siger sekretariatschef i FAF, René Høyer Jørgensen, til Filmmagasinet Ekko.
”Alle produktioner kommer til at arbejde med en grundløn, som alle filmfolk skal have, og en arbejdsuge på 40 timer. Så det er samme regler for alle.”
Bedre planlægning
I det nye Ekko #84 fortæller Sonja Richter, at en arbejdsdag er gået fra ti timer, da hun startede, til i dag at være tolv-fjorten timer. På den måde brænder folk ud af stress, fortæller skuespilleren.
Det billede kan de godt genkende hos FAF, som med den nye overenskomst regner med forbedring.
”Man kan godt sige, at tingene har kørt mere laissez faire, hvor tempoet har været skruet op, og dagene er blevet længere. Det håber vi reguleres af den nye Fiktionsoverenskomst. Hvis det bliver meget dyrt at lave en lang arbejdsdag, vil det også komme skuespillerne til gode,” siger René Høyer Jørgensen.
Han henviser til, at der i den nye overenskomst bliver lagt 35 procent oven i lønnen til filmarbejderne, hvis producenterne overskrider tidsplanen.
”Det bliver de producenter, der er dygtige til at planlægge, som vinder ved den her overenskomst. Dem, der er dårlige til at planlægge, kommer til at betale ekstra. Det bliver dyrt for dem, fordi vi har sikret bedre arbejdsvilkår for vores medlemmer. Det tvinger producenterne ind i en kultur og adfærdsændring, hvor man ikke bare kører fire timer længere, fordi man skal have nogle billeder.”
Streamingens bagside
Det helt store forhandlingspunkt i den nye overenskomst har været at lægge to forskellige overenskomster – for henholdsvis film og tv – ind i en samlet Fiktionsoverenskomst.
Det er sket som konsekvens af, at streamingmarked er braget frem med ankomsten af tjenester som Netflix og HBO Nordic på det danske marked. Også rettighedsbetaling – bedre kendt som royalties – er derfor blevet et emne, fordi de internationale streamingtjenester selv vil have rettighederne til film og serier.
”Vi havde en lang diskussion omkring de kunstneriske rettigheder. Der har været stor usikkerhed, om man kan bevare en Copydan-ordning som tidligere, og hvad gør man med internationale streamingtjenester som Netflix og HBO, der vil have alt overdraget?” fortæller René Høyer Jørgensen.
”Producentforeningen anser rettighedsoverdragelsen som værende en del af lønnen, men vi anser ikke rettighederne som noget, der overdrages direkte med lønnen. Vi har lavet en toårig overenskomst, hvor vi er blevet enige om, at klippere, fotografer og scenografer får en kompensation på sytten procent af deres grundløn for manglende Copydan-indtægter for brugen af deres rettigheder hos de internationale streamingtjenester som Netflix og HBO.”
– Hvorfor de tre grupper?
”De tre grupper er de tungeste rettighedsbærere blandt dem, der indgår i overenskomsten.”
Skænderi om detaljer
Hos Producentforeningen tiltrådte tidligere direktør for Radio24syv, Jørgen Ramskov, den 1. november som afløser for Klaus Hansen, der rykkede til FilmFyn.
Også i Producentforeningen er der tilfredshed med endelig at være nået til enighed.
”Overenskomsten har trukket alt for længe ud, men nu er den der. Og den skal bruges til at give begge parter en sikkerhed for, at der er nogle aftaler, som overholdes og fungerer fornuftigt,” siger Jørgen Ramskov.
– Hvad har de fire år uden en overenskomst betydet?
”Man har skullet forhandle fra sag til sag for at finde en ramme at være enig om. Det har krævet en masse tid, og det har været irriterende at skulle småskændes om detaljer, som en overenskomst kan regulere. Det er anstrengende for os som arbejdsgivere, men nok også for arbejderne. Det er meget bedre med en aftale om, hvordan vi gør det og afregner. Så nu er der arbejdsro i de to år, hvor overenskomsten kører.”
– Er der så optimisme til næste gang?
”Jeg tror da ikke, at nogen af os er interesseret i, at der går fire år igen. Men det er en branche med mange store forandringer, så det bliver ikke let. Nu har vi den her overenskomst på plads, og så starter vi allerede så småt med at snakke om, hvad der skal ske fremover.”
Ekko #84
Sonja Richter fortæller i Ekkos nye nummer, at arbejdsdagene er blevet længere i filmbranchen.
Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.
Hvis du tegner årsabonnement, kan du vælge mellem halv pris på tolv kvalitetsfilm eller én gratis biografbillet.
Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.
Kommentarer