Ekspert: Forkert at flytte Oscar-showet

Har Oscar-statuetten noget tøj på? Den står jo rank, flot og guldbestøvet.

Måske vejede kunsten tungere end glimmeret. Statuetten for bedste film var jo trods alt lige blevet sendt til Sydkorea.

Her nogle måneder senere kan det konstateres, at alt er ved det kedeligt gamle, når vi taler Oscar-prisuddelingen.

Filmkunstens afkroge
Oscar-showet anno 2021 er rykket to måneder til 25. april, og samtidig vil film, der er kommet direkte på streamingtjenesterne, blive inddraget.

To håbløse beslutninger, der er et knæfald for de stærkeste i branchen.

Oscar-akademiet stod med en gylden chance for at komme ud i filmverdenens afkroge og måske nominere kunstneriske og samfundsdebatterende film som Eliza Hittmans Never Rarely Sometimes Always, Josephine Deckers Shirley eller Kelly Reichardts First Cow.

På den måde ville Akademiet kunne ride videre på den kunstneriske anerkendelse, man fik efter Parasite-triumfen.

Men i stedet har man skelet til seertal og magt.

De stores pokerspil
Nej, jeg her er ikke helt tabt bag en indspilningsbus. Jeg ved godt, at der er store penge og filmmarkeder på spil.

Coronavirus har spredt sig fra et madmarked i Wuhan og smadret ubegribeligt mange ting.

Derfor skal filmbranchens faste datoer også nytænkes.

Efter annonceringen af show-udskydelsen er Wes Andersons The French Dispatch og Disney-filmen Mulan blevet udsat på ubestemt tid. Og mon ikke også, at Denis Villeneuves Dune og Steven Spielbergs West Side Story flyttes til 2021?

Storfilmene spiller poker. De skal trække mange mennesker i biografen, og de har ikke travlt, så længe amerikanske biografer er lukkede eller underlagt restriktioner.

Studehandel
Eftersom biografpremierer i hele verden gerne følger det amerikanske marked, betyder det, at de åbne biografer i lande, der ikke er lige så corona-ramte som USA, får det sværere og sværere.

Se blot de tomme, danske biografsale for tiden!

Oscar-akademiet lader her til at være bukket under for presset, og streaming har så fået lidt i døren i en studehandel.

Spørgsmålet er, hvem Oscar’en er til for: Filmkunsten? Nej. Biograferne? Nej. De pengestærke produktionsselskaber? Ja, desværre.

Taktfaste klapsalver
Det havde klædt Oscar-uddelingen at tage sin rolle i filmbranchen alvorligt.

Hvilket forfriskende år ville 2021 ikke have været, hvis Elisabeth Moss kunne modtage Oscar-statuetten for bedste kvindelige skuespiller i den eksperimenterende biopic Shirley, som havde premiere på Sundance-festivalen i januar?

Eller hvis Eliza Hittman kunne få prisen for bedste originale manuskript for Never Rarely Sometimes Always, der blev tildelt taktfaste klapsalver i Berlinalepaladset i februar?

Gamle hingste
I stedet kommer vi formentlig til at se de gamle hingste i Oscar-manegen.

David Fincher (Mank), Ron Howard (Hillbilly Elegy) og Aaron Sorkin (The Trial of the Chicago 7) er klar til at træde ind ved siden af Wes Andersons The French Dispatch.

Mank, Hillbilly Elegy og The Trial of the Chicago 7 udkommer i øvrigt alle sammen på Netflix i løbet af efteråret.

Det vinder biograferne intet ved. Men Oscar-uddelingens konservative medlemmer får den stjerneregn, der kan sikre pæne seertal, mens man pleaser de store filmselskaber.

Oscar ikke har noget tøj på.