Oscar: Seks højdepunkter og et lavpunkt
Med krigen i Gaza og Trumps katastrofale møde med Zelenskyj frisk i hukommelsen indtog late night-værten Conan O’Brien scenen i Dolby Theatre i Los Angeles som vært for Oscar-showet.
Engang var USA verdens ubestridte supermagt, men nu er den en stormagt i krise. Kloden brænder, og USA’s filmindustri har mærket det på egen krop.
Landets polariseringen synes at have nået et bristepunkt. Og med krigen i Gaza og Trumps katastrofale møde med Zelenskyj frisk i hukommelsen indtog late night-værten Conan O’Brien scenen i Dolby Theatre i Los Angeles.
I et forsøg på at komme faretruende lave seertal til livs har Oscar-showet gjort indtog på diverse streamingtjenester i udlandet. Vores naboer i Norden kunne følge festlighederne på Disney+, mens vi herhjemme fortsat måtte nøjes med TV 2’s kaotiske og usammenhængende dækning af årets største filmfejring.
Herunder udråber vi seks højdepunkter og ét lavpunkt.
Åbning med Erivo og Grandes
I et brag af en åbning tog vi direkte fra den øde løber til en dans ned ad the yellow brick road, som alle jo ved, leder til Troldmanden fra Oz.
Vi skulle ikke mere end syv minutter ind i det 97. Oscar-show, før de første tårer begyndte at pible. Heldigvis var man ikke alene om det, hvis man måtte tørre øjnene derhjemme.
Oscar-vinderen Michelle Yeoh (Everything Everywhere All At Once) i salen var nemlig helt opløst efter Wicked-kollegerne Cynthia Erivo og Ariana Grandes vidunderlige åbning af festlighederne.
Med tre hæleklik, iført rubinrød sko og med ordene ”There is no place like home” trådte Ariana Grande ind på scenen, til tonerne af Somewhere Over the Rainbow. Det var et magisk øjeblik, da hendes rubinrød tylkjole blæste skyerne om hendes ankler til side, mens hun gik helt til scenekanten for at skue over teatersalen.
Mere hornmusik og gang i den kom der, da musical-stjernen Cynthia Erivo satte liv i forsamlingen med et blændende cover af Diana Ross’ Home fra musicalen The Wiz.
Og var man ikke i forvejen tilhænger af Broadway-fænomenet Wicked, sørgede de to for, at de sidste mistroiske hedninge blev konverteret. Med en pletfri levering af det ikoniske og ekstremt teknikkrævende hit fra musicalen, Defying Gravity, steg Cynthia Erivo til slut til vejrs på en usynlig elevator, mens seerne verden over fik gåsehud.
Debutværtens elegante balance
For første gang var komikeren Conan O’Brien vært for Oscar-uddelingen. Og skulle man lige vende sig til hans slæbende pauser, hvor den 61-årige komiker ventede på bifald, der ikke altid kom, så leverede han en imponerende strøm af jokes, der balancerede elegant på grænsen.
Især elefanten i rummet, Emilia Pérez-skuespilleren Karla Sofía Gascón, blev behørigt drillet. Hun kom uheldigt i centrum efter nomineringen, da nogle gamle tweets blev gravet frem.
”Karla, hvis du vil tweete om mig og Oscar-uddelingen, så husk, at jeg hedder Jimmy Kimmel,” sagde Conan O’Brien og kom senere i showet med denne stikpille:
”Sjov fakta: Anora bruger F-ordet 479 gange. Det er tre gange mere end rekorden. Den er sat af Karla Sofía Gascóns publicist.”
I åbningsmonologen viste Conan også, at han var klar til at improvisere. Det stod klart, at han kommenterede på Timothée Chalamets tøj – som værten først havde set, få minutter inden han indtog scenen.
”Du bliver i hvert fald ikke kørt ned på din cykel i aften,” lød det med reference til den unge skuespillers knaldgule jakkesæt, der også har taget internettet med storm.
Kieran Culkins anekdote
Det er forrygende typisk for den lidt kulrede A Real Pain-stjerne Kieran Culkin, at vi skulle et godt stykke ind i hans ret generiske takketale, før der begyndte at ske noget.
Efter den afslappede skuespiller havde fået sagt alt det, der nu engang skulle siges til producenterne og Akademiet, var der nok tid tilbage på nedtællingsuret til, at Culkin lige kunne nå at klemme en enkelt anekdote ind.
Henvendt til sin kone Jazz Charton fortalte skuespilleren om et løfte, hun gav ham for et år siden, og som hun øjensynligt for længst havde glemt.
”Du får først et barn til, når du har en Oscar,” havde hun hånligt sagt til ham. Derpå fulgte en charmerende fræk salgstale fra Culkin, der tydeligvis er på toppen af verden.
Daryl Hannahs Slava Ukraini
Blot to dage efter det katastrofale pressemøde i Det Ovale Værelse mellem Trump og Zelenskij havde man forventet en massiv opbakning fra Hollywood til Ukraines pressede præsident.
Robert De Niros ”Fuck Trump”-tale ved Tony Awards i 2018 er berømt, men filmbranchen har været opsigtsvækkende tavs, siden Trump tiltrådte som præsident den 20. januar. Og allerede på den røde løber, hvor TV 2’s udsendte reporter ihærdigt prøvede at få stjernerne til at udtale sig om den politiske situation, vendte de ryggen til.
Det kunne være som følge af en ikke helt forkert erkendelse af, at kunstneres opråb om Trump igennem årene ikke har mindsket hans popularitet. Men det virker snarere som en blanding af resignation og angst for, at Trump med sin nærmest enevældige magt er i stand til at straffe filmbranchen.
Undtagelsen var Kill Bill-skuespilleren Daryl Hannah, der skulle præsentere prisen for bedste klipning. Hun gik hen til mikrofonen, lavede v-tegnet med sin højre hånd og sagde lavmælt: Slava Ukraini.
Det betyder ”Hæder til Ukraine” og er oprindelig en ukrainsk nationalhilsen, som under invasionen fra Rusland er blevet et symbol på modstanden mod aggressionen.
To små ord, som gjorde en verden til forskel i Oscar-showet. Midt i festlighederne blev virkeligheden ikke helt glemt.
Magisk Bond-hyldest
Forførste gang i næsten 80 år blev de nominerede sange i kategorien ”bedste originale sang” ikke fremført live under ceremonien. I stedet delte sangskriverne deres refleksioner i et kort og kedeligt videosegment.
Et underligt valg fra Akademiet, for de omkring fem musikalske pauser, som publikum er blevet forvænt med, er dejlige åndehuller i kavalkaden af takketaler og reklamepauser.
Vi blev gudskelov ikke helt snydt takket være et vidunderligt James Bond-medley.
Domænet 007 har skiftet hænder fra Broccoli-familien til giganten Amazon, og for at markere ændringen gik dette års guvernør-ærespris til familien, der har produceret og vogtet franchisen gennem årtier.
Margaret Qualley – der spiller den yngre Demi Moore i The Substance – åbnede ballet som en rødklædt Bond-babe i en Gentlemen Prefer Blondes-inspireret dansesekvens til tonerne af Monty Normans ikoniske horn-tema.
Senere kom K-pop-stjernen Lisa fra pigegruppen Blackpink på banen. Hun medvirker for tiden i tredje ombæring af hitserien The White Lotus, så hendes solide cover af Paul McCartneys Live and Let Die var smart reklame.
Rap og sang-divaen Doja Cat bragede igennem med Diamonds Are Forever, inden de Grammy-nominerede talent Raye leverede en flot udgave af Skyfall.
Zoe Saldanas emotionelle rutsjebane
Den franske musical Emilia Pérez – om en transkønnet, mexicansk kartelboss – har mødt megen modstand, men ingen kunne negligere Zoe Saldanas kraftpræstation som advokaten Rita, og Hollywood kvitterede med prisen for bedste kvindelige birolle.
Hun holdt aftenens mest kaotiske takketale, en sand emotionel rutsjebanetur, hvor hun med en skuespillers talent både var i følelsernes vold og samtidig kontrollerede dem.
Det startede med grådkvalte primalskrig til moren. Så kom en værdig hyldest til karakteren Rita og resten af holdet bag filmen, så endnu en tåresalut til den nærmeste familie og en veloplagt kommentar til ægtemandens frisure.
Saldana sluttede rørende af med historien om sin bedstemor, der kom til USA fra Den Dominikanske Republik i 1961.
”Jeg er den første amerikaner med dominikansk oprindelse til at vinde en Academy Award, og jeg ved, at jeg ikke bliver den sidste.”
Fesent farvel til David Lynch
Det er en absurd opgave, man som Oscar-arrangør må udføre, når de mange afdøde filmlegender skal rangeres til det årlige indslag ”In Memoriam”. Men gøres skal det, og alle kan ikke få lige lang tid.
Alligevel var det et skuffende farvel til indie-instruktøren over dem alle, David Lynch, der døde i januar.
Gene Hackman – som ganske vidst gik bort for få dage siden under mere dramatiske omstændigheder – fik en veloplagt afskedssalut af Morgan Freeman, mens Lynch måtte nøjes med en lille fremhævelse til sidst i mindemontagen sammen med skuespilleren James Earl Jones.
David Lynch er en af filmmediets helt store mestre, og det må have været et stik i hjertet på mange filmfans over hele verden, at hans død fik så relativt anonym en plads i Oscar-ceremonien.
facebook
twitter
Kommentarer