Oscar-vinderen Børge Ring er død

Animatoren Børge Ring er død, 97 år gammel. 

”Børge har forladt bygningen. Han sov stille ind klokken 15 fredag eftermiddag. Fløjlsdjævlen er her ikke mere. Vi vil savne hans uendelige humoristiske sans,” skriver hans datter Anne-Mieke Bovelett på Facebook. 

Som den første danske instruktør nogensinde modtog han en Oscar. Det var i 1985 for bedste korte animationsfilm, Anna & Bella, hvor to aldrende søstre bladrer i et fotoalbum og ser tilbage på livet, som har indebåret søsterjalousi. 

”Jeg ville gerne vise, at man kan lave en tegnefilm for voksne om voksne emner – uden at forlade det sprog, som er tegnefilmens stærke side. Hvis man piller huden af denne her film, så sidder der en Tom & Jerry,” sagde Børge Ring i DR efter Oscar-triumfen.

Han instruerede to andre kortfilm: Oh, My Darling (1978), der skildrer et forældrepar, som ikke kan give slip på deres datter, samt Og møllen drejer (1999).

I sidstnævnte må et forældrepar afmægtigt se deres søn forsvinde ind i en boble af narkoafhængighed, hvor han ikke kan nås. Den bevægende film er baseret på Rings oplevelser med sin egen søn, hvilket han fortalte, da Ekko i 2004 besøgte instruktøren i hans hjem i den hollandske by Ravenstein. 

Musikalsk opdragelse
Som søn af komponisten Oluf Ring (Danmark, nu blunder den lyse nat) fik Børge Ring en musikalsk opdragelse, som kan spores i alt, hvad han har foretaget sig – en sans for rytme, timing og stringens. 

Hans interesse for film blev allerede tidligt vakt. Hans storesøster var lørdagsvikar for huspianisten i barndommens biograf Kosmorama i Ribe, og Børge Ring fik fripas til at komme med. 

Her så han kærlighedsfilm med Norma Shearer og Ramon Novarro, westerns med Tom Mix, spændingsføljetonen Den grønne bueskytte, tegnefilmen Felix the Cat og Buster Keaton- og Gøg og Gokke-komedier. Højest satte han dog Charlie Chaplin, som var ”alle tiders bedste skuespiller i topform med komik og tragik”.

Som tiårig så han sin første Disney-film med Mickey Mouse, hvilket var en skelsættende oplevelse. Fra da af vidste han, at han ville gå tegnefilmvejen. 

Tilbage til Fyn
I mellemtiden var familien flyttet til Skårup på Sydfyn. Her lavede han sammen med venner animationseksperimenter med et 16mm-kamera. 

Forældrene havde hellere set, at han var gået efter at blive noget fornuftigt, men de accepterede, at han i 1938 kom på Kunsthåndværkerskolen i København. Samtidig begyndte han i lære hos tegneren Jørgen Myller på en animationsafdeling under Gutenberghus Reklamebureau, der producerede reklamefilm. 

Han var også jazz-interesseret og spillede guitar og kontrabas. Talentet rakte til, at han kom til at spille professionelt for Leo Mathiesens orkester og for Svend Asmussen, Gerda og Ulrik Neuman på turnéer i Norden. 

Midt i det hele – i besættelsesårene – vendte han på grund af ”akkumuleret skyldfølelse” over sin livsstil tilbage til Fyn. Her tog han til forældrenes glæde sin studentereksamen og blev gift med præstedatteren og pianisten Nanny Wegener. 

En kostbar rådgiver
I 1947 åbnede han sammen med barndomsvennen Arne Rønde Christensen tegnefilmstudiet Ring og Rønde, der producerede reklamefilm for kunder som Persil vaskepulver, De Danske Spritfabrikker og Tuborg. De samarbejdede også med Nordisk Film. 

Nordisk Film havde planer om en helaftensanimationsfilm baseret på H.C. Andersens eventyr Klods-Hans. Børge Ring skulle være kunstnerisk leder. Det lykkedes ham at overtale sit store forbillede, David Hand, til at komme til Danmark som rådgiver. 

Den tidligere Disney-animator, der havde været med til at instruere Snehvide og de syv små dværge og Bambi, var en uvurderlig kunstnerisk læremester. Men han blev også et kostbart bekendtskab. 

David Hand insisterede nemlig på at hjemkøbe førsteklasses filmudstyr. Projektet blev imidlertid skrinlagt, og Nordisk Film sendte regningen for budgetoverskridelsen til Ring og Rønde, som ikke havde midlerne. 

Valget stod mellem at gå bankerot eller fusionere med Nordisk Film i et nyt selskab, Nordisk Tegnefilm, der blev oprettet til formålet. Ring og Rønde fik 49 procent af aktierne, mens Nordisk Film beholdt majoriteten og dermed det afgørende ord. 

Man ville gerne nyde godt af Børge Rings ekspertise, men holde ham i kort snor – og dét ville han ikke finde sig i. 

Varm og underfundig
I 1952 forduftede han til Holland, hvor han stadig følte, at det var sjovt at lave tegnefilm. Han fik fast job hos tegneserie- og animationsstudiet Toonder Studios – og frihed inden for de afstukne rammer. 

Måske var erfaringerne med Nordisk Film grunden til, at Børge Ring aldrig fik lavet en film i spillefilmlængde. 

I 1957 blev han enkemand, og i 1969 mødte han den nye kvinde i sit liv, den 25 år yngre kunstner Joanika, der arbejdede freelance for Toonder. Sammen med hende stiftede han som 50-årig familie. De fik en datter og en søn. 

Joanika overtalte Børge Ring til atter at blive freelance, og fra 1973 lavede han kun opgaver, som han syntes var sjove. Alle danskere vil have set hans reklamefilm Glædelig Jul og godt Tub’år, hvor julemanden i snevejr vender sin kane og kører efter en Tuborg-bil. Den lavede han for reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Han lavede også intro-sekvensen til Den lyserøde panter ser rødt, tegnefilm til Pink Floyd-koncerter, flere Asterix-film og Valhalla for danske A-Film. Og så selvfølgelig sine helt egne film, der var animationsfilm for voksne. Personlige, melankolske og ordløse som barndommens stumfilm. Men samtidig udtryk for den varme og underfundige humor, der kendetegnede Børge Ring – også når tingene så sortest ud. 

Et poetisk syn
Selv da hans og Joanikas hus i det sydøstlige Holland i 2012 brændte ned til grunden og alle deres ejendele gik tabt, blev han ikke slået ud. Han spøgte med, at det så helt poetisk ud, da hans papirer ”steg til himmels under ildsvåde og dalede ned igen som lysegrå konfetti”. 

Hovedsagen var, at Joanika, han selv og to katte reddede livet. Pyt med Oscar-statuetten og hans tegninger. 

Børge Ring har udtalt, at han godt kunne have tænkt sig at være blevet rig på sin metier, men han var ikke villig til at betale prisen. I stedet valgte han at følge sit hjerte og holde humøret højt, hvad han gjorde til det sidste.