Filmnørdens ferie: Oscar-vindende kortfilm

En Oscar-statuette for bedste kortfilm kan være springbrættet til endnu større succes. Det er der flere eksempler på i anden omgang af Ekkos nye sommerserie.

Ikke alle Oscar-vindende kortfilm findes på nettet, men ud af de tilgængelige er her et bud på ni af de bedste gennem 25 år.

Med hjemlige briller har kategorien specielt være spændende i de sidste sytten år, hvor danske kortfilm har triumferet tre gange ud af hele ni nomineringer. To af dem er med på listen. Den er kronologisk sat op efter årstal og som slutter af med en nomineret belgisk perle, der bare måtte med. 

The Appointments of Dennis Jennings (Dean Parisot, USA 1988) 

Nutidens førende komikere som for eksempel Louis C.K. har hentet stor inspiration hos den karismatiske komiker Steven Wright. Wright er selv medforfatter til den her tidstypiske 80’er-komedie, hvor han spiller en neurotisk mand, som søger hjælp hos en psykiater for at få styr på følelseslivet.

En hjælp han nok kunne være foruden, da psykiateren – veloplagt spillet af Rowan Atkinson – gør tykt grin med ham over for kollegaerne og tilmed scorer hans kæreste. Det skal dog vise sig at være en temmelig dårlig ide at udsætte den ustabile Wright for den slags. Instruktøren lavede senere letbenede komedier som Galaxy Quest og Fun With Dick and Jane.

The Lunch Date (Adam Davidson, USA 1990)

Optaget i sort-hvid og iscenesat, som var den lavet i 1950’erne, er The Lunch Date en særpræget og ganske kort film. En ældre dame misser sit tog og sætter sig ind på en restaurant. Hun er væk et øjeblik fra sit bord, og hun vender tilbage for at opdage en sort mand sidde og spise af hendes salat.

Racistiske fordomme bliver udstillet i handlingen, inden et hjertevarmt plot-twist afsløres mod slutningen. Instruktøren fortsatte karrieren i tv-branchen og har stået bag flere afsnit af Six Feet Under, True Blood og senest Treme.

Schwarzfahrer (Pepe Danquart, Tyskland 1993) 

Denne tyske vinderfilm er også et slag i racismens ansigt. Black Rider er et fornemt eksempel på, hvor man for ganske få virkemidler kan fortælle en underholdende historie med noget på hjerte.

I ti minutter i en sporvogn sidder en ældre dame og lufter den ene rabiate holdning efter den anden om indvandrere i det tyske samfund. Ikke mindst en sort passager i sædet ved siden af hende står for skud for hendes uhørt grove fornærmelser. Men den, som ler sidst, ler som bekendt bedst ... Instruktøren er siden hen blevet en kendt dokumentarist i hjemlandet.

Franz Kafka's It's a Wonderful Life (Peter Capaldi, USA 1994) 

Richard E. Grant spiller Franz Kafka i denne absurde film om forfatteren, der på randen af vanvid sidder og skriver på novellen Forvandlingen. Det er en sort oplevelse, hvis man ikke kender til Kafkas berømte fortælling. Filmen blander på bizar vis både novellens handling – om en mand, der forvandler sig til et stort insekt – med slutningen på Frank Capras julefilm Det er herligt at leve.

Instruktøren er et kendt ansigt som skuespiller i britiske tv-serier og film og spillefilmdebuterer først til næste år med Ewan McGregor i hovedrollen.

Valgaften (Anders Thomas Jensen, Danmark 1998) 

Tre år i streg var Anders Thomas Jensens nomineret for bedste kortfilm, inden han velfortjent modtog guld-statuetten for Valgaften, der indtil videre er hans sidste kortfilm. De gode intentioner udvikler sig til et sandt mareridt for Ulrich Thomsen, der kæmper for at nå frem til stemmeurnerne i sidste øjeblik.

Med instruktørens skarpe sans for vittige og grove one-liners er specielt Ole Thestrup i sit es som den racistiske taxachauffør. En enestående klassiker i dansk kortfilms historie.

Wasp (Andrea Arnold, England 2004) 

En enlig mor kæmper desperat mod hverdagens hårde vilkår i Englands fattige betonmiljø. Fra problemer med de lokale lømler til kærligheden, hun møder på pubben – og som krakelerer.

Wasp er velfortalt og benhård socialrealisme, der tematisk er i tråd med Andrea Arnolds kritikerroste gennembrudsfilm Fish Tank, hvor instruktøren viste, at hun løfter arven videre efter Ken Loach.

Six Shooter (Martin McDonagh, Irland 2005) 

En sort komedie om en mand (Brendan Gleeson), der stiger på et tog, hvor filmens handling udspiller sig. I togvognen møder han en ung fyr, der blandt andet byder på en bizar historie om en ko, som sprænger i luften.

Undervejs forvandler rejsen for medpassagerne sig til en ubehagelig oplevelse, da filmens titel dramatisk begynder at give mening. Instruktøren blev Oscar-nomineret igen tre år senere for manuskriptet til sin spillefilmdebut, In Bruges, og har seneste instrueret Seven Psychopaths.

Spielzeugland (Jochen Freydank, Tyskland 2008) 

En lille drengs bedste ven og jødiske nabofamilie står over for at blive deporteret til en kz-lejr. I undren over familiens bedrøvelige blikke bilder moren ham ind, at familien skal med toget til et legeland. En velment løgn, der pludselig fører mod katastrofale konsekvenser.

Toyland, der er fortalt i sort-hvid billeder, er en rørende skildring af livets håbløshed under Tysklands mørke fortid. Filmen var en stor prissluger på alverdens festivaler og trækker på genkendelige momenter fra handlingen i Sophies valg.

De nye lejere (Joachim Back, Danmark/USA 2009) 

”Velkommen i bygningen,” lyder det fra en mand med et haglgevær i hånden til de to nye lejere, der netop er flyttet ind. Danmarks seneste Oscar-vinder i det korte format er fuld af manuskriptforfatter Anders Thomas Jensens karakteristiske sorte humor. Det ringer konstant på døren hos de to uheldige lejere, der må være vidner til, at flere mister livet i deres lejlighed.

Og det er nok den eneste film i historien, der starter med en opskrift på kanelboller i filmens rulletekster. Siden Oscar-triumfen har reklameinstruktøren Joachim Back endnu ikke debuteret med en spillefilm.

Fait D'Hiver (Dirk Beliën, Belgien 2002) 

Det ville være forkert at sige, at denne originale og vittige film burde havde vundet Oscar’en, da statuetten dette år gik til Martin Strange-Hansens Der er en yndig mand. Men den belgiske perle må med her på listen.

En familiefar holder i kø på motorvejen. Han ringer hjem og får sin lille datter i røret, der fortæller, at moren ikke kan komme til telefonen, da hun ligger i soveværelset med onkel Wim. ”Jamen, du har ikke nogen onkel Wim?” lyder det undrende og panisk fra faren i røret, der hjælpeløst fanget på motorvejen må høre om ”onkel Wim” i datterens beretning, der udvikler sig i en morsom og makaber retning.