Østergaard: ”Tintin er ikke fantasy”

Anders Østergaard kender Tintin som få andre. For otte-ni år siden gav Tintin-tegneren Hergés efterkommere sensationelt den danske journalist og instruktør ubegrænset adgang til det enorme Tintin-arkiv i Bruxelles.

Østergaards opdagelser – heriblandt et tolv timer langt, myteomgærdet interview med Hergé – blev i 2003 til det poetiske dokumentarportræt af tegneren (og dermed af Tintin-serien): Tintin og mig.

I lørdags fik Anders Østergaard så mulighed for at se, hvad blockbustermesteren Steven Spielberg har fået ud af sin fordybelse i Hergés fantastiske univers i Tintin: Enhjørningens hemmelighed. Og hans fornemmelse i maven var overordnet positiv.

”Jeg gik derfra med en følelse af, at jeg var glad for, at filmen var lavet, og at den udvidede mit forhold til Tintin. Og jeg er grundlæggende glad for, at nogen holder liv i Tintin-verdenen og bringer den videre til en ny generation,” erklærer den danske instruktør.

Umulig at animere
Flere har langet ud efter den særlige motion capture-teknik, som Spielberg har brugt til filmen. Men ikke Anders Østergaard.

”Det var det helt rigtige at gøre. De tidligere forsøg på at animere tegneserien puritansk har også være underlige, og live action-udgaverne har slet ikke fungeret,” siger han.

”Jeg rodede selv med det, da jeg lavede Tintin og mig. Jeg måtte droppe en hvilken som helst form for animation af Tintin. Så i stedet opfandt vi en metode, hvor vi bevægede os rundt i tegningerne. Film og tegnefilm er som olie og vand, det er to helt forskellige måder at vise bevægelse på.”

Frygter for Peter Jackson
Til gengæld misser Spielberg undervejs – ifølge Anders Østergaard – et helt centralt aspekt ved Hergés Tintin-hæfter. Det sker, når Tintin mod slutningen af filmen hvirvles ind i en hæsblæsende action-sekvens i byen Baghar, fuldendt med bazukaer og kørende hoteller.

”Man fornemmer en angst hos Spielberg for, at det bliver for kedeligt. Dér falder kæden fuldstændigt af. Tintin-universets magi er, at det er virkelighedens magi. Det er ikke et fantasy-univers, hvor tyngdeloven ophæves, og man flyver rundt i vilde rutsjebaneture,” siger Anders Østergaard.

”Det er ikke, fordi Hergé ikke kunne lide action. Hvis du tager Soltemplet og ser, hvordan togvognen bliver koblet fra i Andesbjergene, og de raser ned gennem bjergene, har du lige præcis det, Spielberg gerne vil have. Men det er jo en realistisk kinetik, Hergé bruger, ikke en udsyret fantasy-kinetik,” fortsætter han og tilføjer, at han er lidt nervøs for, hvad der kan ske, når instruktøren bag Ringenes Herre, Peter Jackson, kaster sig over næste Tintin-film.

”Han vil jo gerne bygge film op, som var det forskellige niveauer i et computerspil, så vi til sidst helt glemmer, hvad filmen egentlig handler om,” siger Østergaard.

Tintin er os
I sin anmeldelse for Ekko skrev tegneserieeksperten Jakob Stegelmann, at han ikke kunne få øje på Tintin, når han kiggede på Jamie Bells motion capture-animerede figur.

Men Anders Østergaard havde ikke forventet at se Tintin.

”Tintin ikke er en menneskeskikkelse. Han er et hul, vi kan kigge igennem, han er os,” påpeger Anders Østergaard. Instruktørens egen yndlingsfigur er den fordrukne Kaptajn Haddock – og ham, synes Anders Østergaard, rammer Spielberg på kornet.

”Haddock er modsat Tintin et menneske, og det fornemmer man klart. Og mange af bifigurerne er også flot skåret.”

Tintin: Enhjørningens hemmelighed er blevet set af 140.000 danskere i åbningsweekenden, den tredjestørste åbning af en film i år.