Östlund vinder Nordisk Råds Filmpris

Dokumentar eller fiktion? En ærlig gengivelse af virkelige begivenheder eller en racistisk beskrivelse af mørkhudede indvandrere i Sverige?

Ruben Östlunds Play har vakt ophedede diskussioner, siden den fik premiere på Cannes-festivalen i foråret 2011.

Men selvom Play deler vandene, er jurymedlemmer fra de fem nordiske lande blevet enige om at tildele filmen Nordisk Råds Filmpris, der hvert år gives til en film af høj kunstnerisk kvalitet og med forankring i den nordiske kultur.

”Gennem sit gennemgående kunstneriske projekt – at dissekere og analysere menneskets opførsel – giver Östlund tankevækkende indsigt i sociale roller og rollespil,” skriver juryen i sin begrundelse og fortsætter:

”Den stilrene billedside, den ubønhørlige fremdrift i historien og de utrolige præstationer af ikke-professionelle skuespillere gør Play til et smerteligt drama, der presser os til at reflektere over vigtige temaer i moderne vestlige samfund.”

Intelligent tricktyveri
38-årige Ruben Östlund er da også overrasket over valget af Play.

”Det er modigt af juryen, for folk er blevet provokeret alle de steder, filmen er blevet vist. Men samtidig behandler den et emne, der er meget relevant og vigtigt i samfundet i dag, og det er noget, der optager mange,” siger han til Ekko.

Play er en rekonstruktion af en række virkelige hændelser fra Göteborg, hvor en bande indvandrerdrenge lokkede mobiltelefoner og penge fra etnisk svenske jævnaldrende.

Midlerne var ikke vold eller eksplicitte trusler, men et udspekuleret, intelligent tricktyveri, der udspillede sig over mange timer.

Östlunds gengivelse er baseret på utallige interviews med ofre, gerningsmænd og politi, og filmen skildrer begivenhederne virkelighedstro med lange, ubevægelige indstillinger, der giver filmen et dokumentarisk præg.

Forskel på fiktion og dokumentar
Det nervepirrende magtspil mellem drengene bliver afbrudt af humoristiske tableauscener med en vugge, der bliver glemt i et tog, og et panfløjteband, der går på fastfood-restaurant.

Alligevel virker filmen så autentisk, at den blev udtaget til sidste års danske dokumentarfestival Cph:Dox.

”Hele diskussionen om dokumentar og fiktion er ret forvirrende, fordi folk forveksler realistisk skuespil med dokumentarfilm. For mig at se er forskellen på dokumentar og fiktion, at der i fiktion er skuespillere, der spiller karakterer i en scene. Med Play er det for eksempel vigtigt for mig, at drengene i filmen ikke bliver taget for at være dem, de spiller,” siger Ruben Östlund.

”Ofte prøver man i stedet at lave en skelnen ud fra, hvad der er realistisk. Men både dokumentar og fiktion er kun et billede af virkeligheden, så dokumentaren er ikke mere sand end fiktionsfilmen. Og derfor har jeg heller ikke noget imod at blive sat ind i en dokumentarsammenhæng.”

Kan lide det voyeristiske
Ruben Östlund har tidligere brugt rekonstruktionsmetoden i kortfilmen Händelse vid Bank, der bliver udgivet med næste nummer af Ekko på dvd’en Nordic Reality.

Men hvad kan denne særlige stil ifølge instruktøren?

”Jeg kan godt lide det voyeuristiske perspektiv. Det gør, at publikum nærmest bliver sat som en passager i bussen, der ikke ved, om man skal vende hovedet for at se på et optrin, om man skal gribe ind eller ej,” forklarer Ruben Östlund. 

”Målet i Play er sætte fokus på et aktuelt problem og få publikum til at stille spørgsmålet: ’Skal vi gøre noget ved det eller bare se på?’

De rige står for skud
Nogle kritikere er blevet stødt over filmens ligefremme skildring af udspekulerede sorte drenge, der narrer og frarøver uskyldige hvide.

”Der har været en ret aggressiv debat i især lande som Sverige og Frankrig. Jeg tror, det skyldes, at filmen tvinger os til at se vores fordomme i øjnene. Jeg prøvede at vende kameraet mod mig selv for at kigge på mine egne fordomme og spørge mig selv, hvad jeg kan gøre ved dem,” forklarer instruktøren.

”Hudfarve relaterer sig til klasse og en historisk ubalance. Jeg tror ikke, vi bryder os om at blive påmindet om, at vi selv er medskyldige i den ubalance, og det minder Play os på en måde om,” fortsætter instruktøren, hvis næste film dog vil adskille sig fra hans foregående i både stil og emne.

”Jeg har besluttet, at det nu skal være de rige og velhavende, der står for skud. Så filmen skal handle om en familie, der tager på skiferie.”

Anden svenske sejr i træk
Play tog Nordisk Råds Filmpris foran næsen på Finlands The Punk Syndrome, Islands Á Annan Veg og Norges Kompani Orheim.

Danmarks indstilling var En kongelig affære, hvis instruktør Nikolaj Arcel også blev forbigået for to år siden, hvor han var nomineret for Sandheden om mænd. 

Det er andet år i træk, Sverige trækker sig sejrrigt ud af kampen om Nordisk Råds Filmpris. Sidste år vandt Pernilla August for sin debutfilm, alkoholikerdramaet Beyond.