Del 1: At overleve Ikea

Mit navn er Magnus B. Bjørlo Lysbakken, og jeg er, hvad de i det gamle Hollywood kaldte en emigré – en indvandret instruktør, gerne fra det nordlige Europa. Rigtignok sjældent fra Norge, men jeg er jo heller ikke i Hollywood. Jeg er i København.

For to år siden flyttede jeg fra min hjemby Bergen, hvor jeg er født og opvokset. Det var der Ibsen i sin tid opererede, og det var der, jeg for tre måneder siden optog min kortfilm Søvnløse nætter over tolv nætter i Nordens største Ikea.

Filmen handler om den unge nattevagt Carl, der opdager et hemmeligt samfund i Ikea. Herinde har folk det godt i deres eget lille Utopia, fri for pligter og konflikter, og snart trækkes Carl ind i en eskalerende virkelighedsflugt.

Med udgangspunkt i Søvnløse nætter har jeg indgået et samarbejde med Ekko om en ugentlig artikelserie. Her skal jeg skrive om forskellige sider ved filmproduktion, set fra et ungt, naivt og passioneret perspektiv.

Scope creep
Jeg har nemlig gennemgået nogle ganske absurde oplevelser det sidste halve år.

De kalder det scope creep.

Det er, når bolden ruller, og du ikke kan stoppe den. Budgetterne stiger, de logistiske krav øges, og ambitionerne løber løbsk. Man indser, at det vil koste mere at stoppe end at fortsætte.

Mit filmhold og jeg blev opmærksomme på, at vi befandt os i sådan en situation, da vi en dag stod i forhandlinger med Vestnorsk filmsenter, Norsk filminstitutt og et Ikea-varehus på 38.000 kvadratmeter.

Hidtil havde vi været en beskeden, dansk produktion støttet af Filmværkstedet, men nu var vi begyndt at jonglere med hundredtusindvis af kroner, vi ikke havde.

Til en vis grad var det også planlagt. Producer Henrik Arnrød og jeg ville ud på dybt vand, hvor vi ikke kunne bunde. Vi mente, det var dér, vi hurtigst ville lære at svømme.

Jeg plejede at sige, at jeg føler, jeg spilder min tid, hvis ikke jeg vågner med et stik af frygt om morgenen.

Under produktionen ledte søvnløshed og stress imidlertid til udvikling af hallucinationer og symptomer på skizofreni. Jeg vågnede om natten og snakkede med mennesker, der ikke eksisterede.

Produktionen levede op til sit navn. Søvnløse nætter blev en af de mest tærende og dybt virkelighedsfjerne oplevelser i mit liv.

Seriens opbygning
Grunden til, at jeg har sat mig for at nedfælde mine oplevelser, er ikke alt det virkelighedsfjerne. Det er snarere den lærdom, vi gennem forløbet fik om de mere almengyldige aspekter ved processen.

Efter Søvnløse nætter sidder jeg tilbage med en række anekdoter, observationer og refleksioner, som forhåbentligt kan have relevans for et bredt spekter af aspirerende filmskabere.

Tanken med artikelserien er, at hvert indlæg skal fokusere på et nyt aspekt ved produktionsprocessen.

Næste uge starter festen med temaet ”idé og manuskriptskrivning”. Derefter vil jeg fortsætte mit fokus på præproduktion med artikler om blandt andet ansøgningsskrivning og visuel planlægning, før jeg slår vejen forbi produktion og postproduktion.

En god ven sagde engang til mig: ”Det er det hele værd, hvis blot en eller anden i Kina får noget ud af, hvad jeg laver.”

Jeg vælger at lægge mig på den samme ydmyge linje. God fornøjelse!