Overset talent laver to spillefilm

Han synes, at der er for mange ord og for få billeder i danske film.

Han har lavet sine fem seneste kortfilm på ægte film (ikke video), og han brænder især for at fortælle teenagehistorier.

37-årige Kaspar Munk har i filmbranchekredse været kendt som det oversete stortalent, der har løbet panden mod en mur, siden han som nittenårig blev afvist af Den Danske Filmskole.

”Jeg har mødt så mange nederlag og fået så mange afslag og afvisninger, som man kan forestille sig,” har Kaspar Munk, der er uddannet på den selvbestaltede filmskole Super16, engang sagt.

Men nu er muren begyndt at give efter.

Støtte fra Råfilm ...
Inden for få uger har Kaspar Munk fået støtte til ikke bare én, men hele to spillefilm.

Der var elleve ansøgninger i den sidste runde til Råfilm-puljen på Det Danske Filminstitut, som i en pressemeddelelse meddelte, at ”niveauet er meget højt, det bliver svært at vælge fra”.

Det blev Kaspar Munk og hans spillefilmprojekt Før og Efter, der – sammen med et andet projekt – var sværest at vælge fra. Filminstituttet støtter med cirka tre millioner kroner filmen, der produceres af Anders Toft på Nimbus Film og har et samlet budget på ti millioner kroner.

... og støtte fra Filmværkstedet
Og forleden fik Kaspar Munk så støtte til endnu et spillefilmprojekt, dog i mindre målestok.

Filmværkstedet har givet tilsagn om 30.000 kroner og gratis udlån af udstyr til En årstid i helvede, som efter planen bliver Kaspar Munks spillefilm nr. 2 og produceres for blot en million kroner, altså en såkaldt no budget-film.

”Jeg har gennem de sidste ti år arbejdet intenst og målrettet på at skulle lave en spillefilm til biografen, så jeg føler mig godt forberedt,” siger Kaspar Munk til Ekko.

”Men tidspunktet er man ikke selv herre over. Lige pludselig sker det, og så må man bare smide alt, hvad man har i hænderne,” fortsætter Munk og tilføjer, at han for øjeblikket bruger al sin energi på Før og Efter, som formodentlig allerede skal optages i marts 2009.

Gruppe ude af kontrol
I Før og Efter, der er skrevet af Jannik Tai Mosholt, skildrer vi fire teenagere over en skæbnesvanger dag i en almindelig dansk forstad, hvor en grænse overtrædes. Der er et ”før” og et ”efter”, og midt imellem er der et centralt billede, som ifølge filmens synopsis vil sidde længe i publikum.

En årstid i helvede har Kaspar Munk skrevet i samarbejde med dramatikeren Anna Bro. Filmen beskriver et symbiotisk venskab mellem to femtenårige piger, som er så tætte, at der ikke er plads til andre. Det er en film om den første svære kærlighed, om jalousi og ensomhed, men også om lyst, understreger Kaspar Munk.

Ungdomsfilmens revival
Hans to første spillefilm er med andre ord ungdomsfilm, en genre, der herhjemme havde sin storhedstid i 70’erne og starten af 80’erne med uforglemmelige perler som Mig og Charly, Kundskabens træ og Zappa.

Siden er genren faldet gevaldigt i prestige, og i de senere år er den ofte blevet brugt af debutanter som et springbræt til at lave film for voksne.

Den holdning deler Kaspar Munk ikke.

”For mig er teenagealderen den mest spændende. Her møder vi for første gang de følelser og kriser, vi som voksne oplever igen og igen, men sjældent med samme voldsomme styrke. Som ung forsøger man at være stærk, samtidig med at man er skælvende søgende, og den blanding er fantastisk brændstof til en fortælling,” mener Kaspar Munk.

80 procent i midten
Mange ungdomsfilm fokuserer på ekstremerne, enten de marginaliserede eller de meget rige og meget smarte. Kaspar Munks fokus er et andet.

”Jeg er optaget af de 80 procent af ungdommen, der befinder sig i midten. De helt almindelige unge. Her udspiller der sig også store dramaer, og her er skelsættende oplevelser, som vi alle kan identificere os med. Jeg ønsker at komme tæt på nogle personer og skildre den længsel og smerte, som kan føre os ind i et altoverskyggende mørke.”

"Det er i dette felt, at jeg kan skabe personlige film om og for unge. Men også for deres forældre, deres søskende, deres og vores virkelighed."

Super16 blev vendepunktet
Filminstituttets støtte er vigtig, men det afgørende vendepunkt i Kaspar Munks karriere indtraf, da han i 2002 blev optaget på Super16-uddannelsen.

Super16 har udviklet sig til et alternativ til Den Danske Filmskole og fostret anerkendte instruktører som Christina Rosendahl, Martin Barnewitz og Carsten Myllerup.

”Elev-kollektivet og de forpligtende rammer var godt for mig. De film, jeg tidligere havde lavet, var enten for fortænkte eller for løse, for ubegribelige eller for banale. På Super16 blev jeg tvunget til at anstrenge mig. Jeg fandt min egen stil og filmsproget, der passer til de historier, jeg gerne vil fortælle,” fastslår Kaspar Munk, som også har gået på skuespilworkshops i USA.

De store billedpoeter
Det var også på Super16, at Kaspar Munk lavede den kortfilm, Forsvunden, som har fået systemets mur til at åbne sig.

Her skildrer Munk de overvældende følelser, en pige oplever, da hun på en lejrskole for første gang bliver forelsket. Filmen er fattig på ord, men rig på billeder, der udtrykker pigens sjælstilstand.

”Dogmebølgen var meget optaget af skuespillet og replikkerne, men filmkunst kan mere end det. Mine filmiske helte er billedpoeter som Michelangelo Antonioni og Andrej Tarkovskij. Jeg er også inspireret af Robert Altmans oversete McCabe & Mrs. Miller og Peter Weirs næsten glemte Picnic at Hanging Rock, der har en gådefuld og nærmest metafysisk kvalitet.”

Tekstur betyder noget
Selv om der stort set ingen penge var til produktionen, er Forsvunden en imponerende visuel film – med kran- og flyvekamerature og optaget på 35mm. Kaspar Munk fortæller, hvordan han sammen med sin producer, Sonny Lahey, tog rundt på reklamebureauerne og fandt ubrugte stumper af 35mm.

”Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at video er lige så godt som celluloid, men det er selvfølgelig noget vrøvl. Billedets tekstur betyder noget. Celluloid er dyrere, men med fantasi og lidt stædighed kan meget lade sig gøre,” siger han med et smil.

”Mine to spillefilm kommer ikke til at ligne hinanden. En årstid i helvede er en symbolmættet fortælling i stil med Forsvunden, mens Før og Efter er en realistisk historie – men det bliver ikke traditionelt håndholdt kamera, for jeg vil tilføre historien mit billedsprog.”

Før og Efter ventes færdig i slutningen af 2009, mens vi tidligst får En årstid i helvede at se i 2010.