På bunden af havet og oppe mellem stjernerne

De ligner et regentpar, der lader sig hylde af folket, sådan som de knejser på toppen af ubåden, der stævner ud fra havnen om aftenen. Kaptajnen og den unge kvinde i den røde trøje. Smukt og fredfyldt.

Femten timer senere er ubåden sunket, og den unge kvinde er sporløst forsvundet. ”Jeg er ked af det, men okay,” siger kaptajnen, der for rullende kameraer vender tommelfingeren opad, mens han forsikrer, at der ikke var ”andre end mig om bord på den tur”.

Intet lig, intet motiv. Det perfekte mord?

Måske for den megalomane, måske for skurken i en knaldroman af Agatha Christie. Men i virkelighedens verden dukker en torso op. Gerningsmanden har skåret arme, ben og hoved af og spændt metal til torsoen for, at den kunne drive ned på havets bund og bliver dernede for evigt.

Parteringen bringer gerningsmanden i tvivlsomt selskab med psykopaten Peter Lundin. Alligevel insisterer Peter Madsens forsvarer på, at han har valgt at ”begrave hende til søs”.

Poetisk, ja, nærmest romantisk. Men også grotesk selvudleverende.

For som enhver, der har læst American Psycho, ved, er forskønnende, sproglige omskrivninger psykopatens kendetegn. ”Et hoved er blevet sømmet til væggen,” fortæller Patrick Bateman, fordi det lyder bedre end sandheden: ”Jeg har skåret Tiffanys hoved af og sømmet det fast til væggen.”

Peter Madsens sponsor, Lars Wismann, er mere jordbunden.

”Jeg har ikke hørt om nogen, der er blevet begravet til søs siden Napoleonskrigene. Det skriger til himlen … Uanset hvad der er sket, så smider man jo ikke en afdød person over bord i Køge Bugt,” siger sponsoren til BT. 

Men enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Eller som en Twitter-bruger tørt konstaterer: ”Vi skal ikke dømme Peter Madsen, før vi har hørt hans femte eller sjette forklaring.”

Genial-gal Georg Gearløs
Peter Madsen er noget af en kultperson, ikke mindst i kreative kredse, hvor mange unge er blevet fascineret af hans iværksætterånd, technofester og frigjorte seksualitet.

Billeder af hans tro følgesvende på hjemmesiden talte deres tydelige sprog (indtil de blev fjernet): nørdede, midaldrende mænd og unge, smukke kvinder.

De har ladet sig fascinere af den genial-gale Georg Gearløs, der brænder i begge ender for sine projekter. Og det er de ikke ene om. Enhver kendis med respekt for sig selv har været nede i ubåden. Journalisterne har flokkedes om ham, fordi alle elsker excentrikere.

Og fordi historien rammer direkte i danskernes hjertekule: den lille mand, der med knofedt og ukuelig virketrang bygger verdens største hjemmelavede ubåd samt med remedier fra Silvan og Føtex – blandt andet en føntørrer! – udfordrer rumfartsnationerne USA, Rusland og Kina med sine hjemmelavede rumraketter.

Det er Klods-Hans, der i kraft af sin kreativitet vinder prinsessen og det halve kongerige.

Et parteret lig passer bare dårligt ind i H.C. Andersens romantiske eventyr. Det passer også dårligt ind i Max Kestners berømte dokumentar, Amateurs in Space, der blev vist på DR1 i maj og kan streames her. Uskylden er væk, og Peter Madsens hurtige skift mellem livsglad drømmer og galsindet koleriker er pludselig blevet uhyggelige.

Kværulantforrykthed
Inden for psykologien arbejder man med begrebet ”kværulantforrykthed”. Det beskriver personer med et særligt rethaverisk temperament.

Peter Madsens mails bliver i løbet af filmen tiltagende paranoide. Han mener, han konsekvent modarbejdes. Mens han og makkeren Kristian von Bengtson nærmer sig verdensrummet, bliver de rygende uvenner.

Han har svært ved at dele succesen med makkeren og de frivillige i foreningen. Han bryder sig ikke om, at makkeren bærer titlen ”Flight director”, samtidig med at han foragter makkerens behov for at holde weekend med sine børn. Og samme dag, som gruppen har gennemført et vanskeligt faldskærmsforsøg, fyrer han denne mail af:

”Kære Kristian.
Tillykke med testen … Men folks roderi i værkstedet … Ryd for helvede op efter jer selv! Til dem der ikke vil forstå: DER ER IKKE BRUG FOR JER! I ER IKKE VELKOMNE! FAT DET!
Peter.”

I værkstedet på Refshaleøen fortæller Peter Madsen, at han har lyst til gøre noget radikalt, så de frivillige forstår alvoren. Han siger, at han vil ”sperme ud over det hele med skrammel”.

Chimpanser lærer af deres fejl
Amateurs in Space kulminerer med en perfid mail, som Peter Madsen skriver til alle foreningens medlemmer om Kristian von Bengtson og hans manglende engagement.

Én svarer tilbage: ”Selv chimpanser lærer af deres fejl, Peter. Men ikke dig.”

I filmens sidste scene taler Peter Madsen med et af foreningens medlemmer, der ulmer af skuffelse. Opfinderen siger, at hvis man ser på begivenhederne ude af kontekst, er det faktisk ikke hans skyld, at deres forening er i opløsning.

Sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen, forklarer medlemmet tålmodigt Peter Madsen. Man kan ikke tage ting ud af kontekst.

Amateurs in Space er et portræt af en excentriker, der lever i sin egen verden. Men der er indtil flere påtrængende spørgsmål, som Max Kestner aldrig stiller.

Hvad er meningen med at bygge en raket og en ubåd? Hvad tilfører det videnskaben? Hvad gør det godt for naturen? Hvad giver disse kæmpe fallosser andet end opmærksomhed til Peter Madsen?

Det er en rejse fra stjernerne og ned til bunden af havet. Fra himmel til helvede. Før eller siden indhentes man af virkeligheden. Og i virkelighedens verden falder man bare, så lang man er.