På moralsk dybt vand

En magtfuld kvinde opfører sig i Tár præcis lige så forfærdeligt, som vi siden #MeToo-bevægelsen har hørt, at mænd i filmbranchen har gjort gennem tiden.

Lydia Tár er en af verdens førende komponister og dirigent for den tyske hovedstads verdensberømte symfoniorkester Berliner Philharmoniker.

Her hersker og regerer hun med hård hånd, mens hun skaber kunst i verdensklasse. Og hun ser sig ikke for fin til at udnytte sin magt.

Da en kvindelig cellist kommer til audition, sørger Tár for at sikre hende jobbet i en ellers blind casting. Imens spøger en anden grum sag i kulissen. En ung kvinde har sendt desperate mails til både Tár og hendes assistent, fordi hun føler sig blacklistet i alverdens klassiske orkestre efter at være kommet tæt på Lydia Tár.

Da kvinden begår selvmord, havner Tár i en shitstorm, som hun ikke sådan lige kan dirigere sig ud af.

Manden bag filmen hedder Todd Field. Selv om hans navn næppe vækker genklang hos mange, er han en af amerikansk films mest visionære instruktører og manuskriptforfattere.

Han har ikke lavet en film i seksten år, men nu er han tilbage med et psykologisk drama, der i sin overgrebstematik synes skræddersyet til tiden. For Field er problematikken dog eviggyldig, men det var vigtigt for ham at tackle den fra et kvindeligt perspektiv.

”Vi ved alle sammen, hvordan vi skal forholde os til mænd, som misbruger deres magt. Desværre har mænd historisk set været de eneste, der har haft en magtposition i samfundet, men nu begynder det heldigvis at ændre sig,” siger 59-årige Todd Field i et Zoom-interview med Ekko.

”Med Tár vil jeg gerne udforske, hvordan magt fungerer. Magtmisbrug kræver, at andre mennesker hjælper eller i hvert fald ser den anden vej. Og det gør folk, hvis de selv får noget ud af det. Jeg er interesseret i, hvorfor mennesker har en tendens til at ville dominere hinanden.”

Klinisk præcision
Todd Field har foruden Tár – som Ekkos anmelder giver fem stjerner – allerede lavet mindst ét mesterværk, selv om han kun har instrueret tre spillefilm. Efter nogle kortfilm og et afsnit af tv-serien Once and Again debuterede han som instruktør i det lange format med In the Bedroom fra 2001.

Den er baseret på Andre Dubus’ novelle Killings fra 1979 og handler om et ældre ægtepar, hvis liv falder fra hinanden, da deres voksne søn bliver myrdet.

Tom Wilkinsons familiefar begiver sig ud på en drabelig mission for at hævne mordet på sønnen. Det føles nærmest som et jordskred, at instruktøren skildrer gerningen uden moralsk fordømmelse, men lader publikum selv tage stilling.

En familiefar (Tom Wilkinson) ligger vågen om natten og tænker på at hævne sin søns død i In the Bedroom (foto: John Clifford).

In the Bedroom fik anmelderne til at udråbe Todd Field til amerikansk films næste store instruktør. Han stod herefter bag et afsnit af HBO-serien Carnivàle, før han i 2006 havde premiere på Little Children. Den blev ikke hyldet i samme omfang som forgængeren, men manuskriptet og flere af skuespillerne blev Oscar-nomineret.

Baseret på Tom Perrottas romanforlæg følger den en række personer i en tilsyneladende idyllisk forstad. Men nabolaget er på den anden ende, fordi en pædofil mand er kommet ud af fængslet og flyttet ind hos sin mor.

Og med skæbnesvangre skridt føres vi frem til et blodigt klimaks, hvor samfundets fordømmelse koster den pædofile mand hans ædlere dele.

Todd Field går frygtløst i kødet på de mest betændte tabuer. Hvad enten det gælder selvtægt eller pædofili, griber han emnet an med klinisk præcision.

Det samme er tilfældet med Tár, hvor instruktøren flytter fokus fra amerikansk forstadsliv til den internationale kunstscene.

Hovedpersonen udgiver en bog med den prætentiøse titel Tár on Tár, hvor hun analyserer sig selv. At hendes navn stavet bagfra er ”rat” – engelsk for ”rotte” – italesætter filmen selv, da assistenten Francesca tager et opgør med sin hensynsløse chef.

Lydia Tár er langt fra en åben bog, og det samme kan siges om manden bag hende.

Multitalent
Ligesom Lydia Tár og hans andre karakterer fremstår Todd Field som et enigmatisk og sammensat menneske.

Han er født 1964 tæt på den solrige filmby Los Angeles i forstaden Pomona, hvor hans forældre drev en kyllingefarm. Som toårig flyttede han med familien nordpå til Portland i den regnfulde delstat Oregon, hvor faren fik et job som sælger, mens moren var skolebibliotekar.

Allerede som helt ung viste Field interesse for underholdningsbranchen. Han tog som otteårig bussen ind til byen for at besøge tryllekunstnerbutikken, hvis ejer lærte drengen om korttrick og illusioner.

Som teenager spillede han trækbasun i et jazz-skoleorkester og arbejdede som operatør i den lokale biograf. I samme periode udviste han evner på baseballbanen, og sport fylder da også en del i In the Bedroom og Little Children.

Todd Field spiller i Eyes Wide Shut klaverspilleren Nick Nightingale, som Tom Cruises hovedperson møder på en natklub undervejs på sin erotiske færd (foto: Manuel Harlan).

Karrieren i filmens verden startede foran kameraet. Han snød sig i 1986 til debutrollen som svenskeren Anders Johansson i den fransk-canadiske tv-serie Lance et compte, der handler om ishockeyspilleren Pierre Lambert. Field lod, som om han var svensker, og først da rollen var i hus, gik han til bekendelse.

Samme år blev han gift med hustruen Serena Rathbun, der er datter af den Oscar-vindende manuskriptforfatter Bo Goldman, som har skrevet Gøgereden og En duft af kvinde. Parret har i mange år boet langt fra Hollywood på den amerikanske østkyst i det vindblæste New England, hvor In the Bedroom og Little Children udspiller sig.

Mens de boede i Los Angeles, castede Woody Allen en ung Todd Field til at spille crooner i Radio Days fra 1987. Skuespilkarrieren tæller også roller i katastrofefilmen Twister og som klaverspilleren Nick Nightingale i Kubricks Eyes Wide Shut.

Hans cv som skuespiller stopper i 2005 med rollen som jødisk videnskabsmand i Tyskland under Anden Verdenskrig i The Second Front. Den russisk-amerikanske krigsfilm er temmelig rædderlig, fordi den modsat Todd Fields egne film ikke besidder et gram af kompleksitet.

Engle og djævle
Han har dyrket en stille tilværelse som familiefar i delstaten Maine og nyder at være baseball-træner for sine børn og andre unge i lokalområdet.

Det moderne samfunds øjeblikkelige fordømmelse på sociale medier skræmmer ham. I Tár bliver shitstormen ført ud i livet af anonyme brugere på internettet.

”I dag får vi blæst information i hovedet med en sådan hast, at vi næsten ikke kan komme gennem hverdagen. Vi bliver bedt om at have holdninger til mennesker, som vi ikke har mødt og aldrig kommer til at møde. Rygter, meninger og fakta smelter sammen i en pærevælling, fordi der ikke er tid til at tænke,” siger Todd Field.

”Idéen med Tár er at tage et grundigt blik på en person med magt, og så må man gøre op med sig selv, hvad man tænker om det menneske,” fortsætter instruktøren, der ikke ønsker at gøre sig til moralsk dommer.

”Det virker som et krav fra nogle – også filmanmeldere – at man som instruktør skal tilkendegive sin hensigt med en film. Jeg kan godt forstå behovet, fordi medierne i dag er på en bestemt måde, men jeg forelskede mig i sin tid i en særlig type film, hvor man som publikum får lov til at sidde med svarene til sidst.”

”Det er den slags film, jeg interesserer mig for, og de film, jeg selv vil lave. Alle mine tre film handler om, hvem der er skyldige og uskyldige, og om det overhovedet er muligt kun at være det ene eller det andet. Nogle gange er vi engle, andre gange djævle.”

Forliste projekter
Der er mange spøjse historier, når man begynder at grave sig ned i, hvem Todd Field egentlig er.

Googler man hans navn, falder man hurtigt over et rygte om, at han har tjent en formue på tyggegummi. Det er sandt, at han sammen med vennen Rob Nelson udviklede et tyggegummi ved navn Big League Chew, der blev markedsført til baseballspillere som et alternativ til at tygge tobak.

Selv om der siden 1980 er blevet solgt 800 millioner poser af tyggegummiet, er Todd Field dog ikke blevet millionær af det. Han droppede forretningseventyret og satsede på filmens verden.

På hans Wikipedia-side er et helt afsnit dedikeret til projekter, der ikke blev til noget. De tæller blandt andet en serieudgave af Jonathan Franzens Purity, som skulle filmatiseres med Bond-stjernen Daniel Craig i hovedrollen.

Todd Field har også forsøgt at filmatisere Cormac McCarthys Blood Meridian og en thriller ved navn As It Happens, som han skrev sammen med den legendariske forfatter Joan Didion.

Cate Blanchett spiller i biografaktuelle Tár en kvindelig komponist, der ikke er bleg for at udnytte sin magt til at få tingene, som hun vil have dem (foto: Florian Hoffmeister).

Field har med andre ord forsøgt at stable noget på benene de sidste seksten år, mens han har levet af at lave reklamefilm for store virksomheder. Det litterære forlæg har været gennemgående i karrieren – som om han var bange for at lave en historie, der alene er født ud af hans eget hoved.

Netop det gør han med Tár. Figuren havde spøgt i instruktørens tanker i et helt årti, da filmselskabet Focus Features gav ham frie hænder til at skrive en film for dem.

Filmen er dog også blevet heftigt kritiseret. En af de hårdeste kritikere er Marin Alsop, der som en af virkelighedens få kvindelige elite-dirigenter ligner en inspirationskilde til Lydia Tár. Alsop bliver faktisk nævnt i filmen som kollega til Tár, men hun føler, at filmen mudrer skellet mellem virkelighed og fiktion.

Todd Field afviser at have baseret sin figur på Marin Alsop og nægter at lade sig begrænse.

”Som historiefortæller skal jeg kunne lave historier om mænd, kvinder, æsler eller hvad det nu skulle være. Det er mit job at finde på og bruge min fantasi,” forklarer instruktøren.

”Det gør filmen til en slags eventyr, at vi sætter en kvinde i centrum – endda en lesbisk kvinde, som historisk er blevet marginaliseret i samfundet. Vi er vant til at se patriarkalsk magt og mænd, som opfører sig dårligt, fordi de altid har siddet på magten.”

I kunstens tjeneste
I modsætning til hovedpersonen i Tár er Todd Field ikke vanskelig at arbejde sammen med, siger hans skuespillere, da vi taler med dem. Men han kæmper for sin vision.

”Der er sikkert mange grunde til, at han ikke lavede en film i seksten år, men jeg tror først og fremmest, at det er, fordi han lægger så meget i det. Han er omhyggelig og stålsat. Jeg har aldrig før arbejdet med nogen, der er så utrættelig omkring sin kunst som han,” siger Cate Blanchett, som spiller hovedpersonen Tár.

Den australske stjerne bakkes op af tyske Nina Hoss, som spiller Lydias hustru.

”Todd er selv musiker, og han har et fantastisk øre for musik, rytme og lyd. Han er meget præcis i sin instruktion, og jeg kunne se ham være nervøs for, om det hele nu fremstod perfekt. Han opildner én til at finde ind til den helt særlige følelse.”

En pædofil mand (Jackie Earle Haley) kæmper i Little Children med sine drifter, mens beboerne i det snorlige samfund holder godt øje med ham (foto: Robert Zuckerman).

Og den særlige følelse er at føre publikum ud på moralsk dybt vand og rejse ubehagelige spørgsmål.

Tár er fyldt til bristepunktet med scener, som får sympatien til konstant at forrykke sig, mens hovedpersonen synker dybere og dybere ned i et klistret dyb, som hun har skabt for sig selv.

Men de sidste tyve minutter sender Lydia Tár et helt nyt sted hen. Selv om hun er detroniseret, kan man også tolke det, som om hun lykkes med at opfylde et krav, der ifølge hende selv er afgørende, hvis man skal leve et liv i kunsten tjeneste: ”Man bliver nødt til at udslette sig selv fuldstændig.”

Måske er det hemmeligheden bag Todd Fields talent: Han evner at gå helt åbent til de emner og personer, han skildrer.