Paprika Steen i hopla

Der var både smil og tårer i den fyldte sal i Grand Teatret, da Ekko i onsdags holdt snigpremiere på spillefilmen Applaus (premiere 24. september).

I filmen spiller Paprika Steen sig helt ind i rollen som den kendte og feterede skuespiller Thea. Hun har været i behandling for et massivt alkoholmisbrug, og nu forsøger hun at genoprette kontakten til sin eksmand (Michael Falch) og parrets to sønner.

Efter filmen lod Paprika Steen og instruktør Martin Zandvliet sig interviewe på scenen af Ekkos Peter Schepelern.

Øvet sig i femten år
Schepelern gav hurtigt divaen ordet ved at spørge, om Applaus ikke er den film, alle skuespillere drømmer om at lave. 

”Selvfølgelig er det en drøm for en skuespillerinde, specielt i min alder,” svarede Paprika Steen kækt. ”Det tilfalder normalt kun Judi Dench og sådan nogle.”

”Men jeg har jo også øvet mig på rollen i femten år,” sagde hun med et glimt i øjet og hentydede dermed til sit ry i dansk film som en besværlig diva.

Paprika Steen fortalte, at inspirationen til rollen især kommer fra den amerikanske skuespillerinde Gena Rowlands, der brillerer i husbonden John Cassavetes’ hudløse film fra 1970’erne.

”Rowlands har dyrket noget af det pinlige, specielt i Love Streams , hvor hun virkelig er crazy. Hun er sjov, men vi ved ikke, hvorfor vi griner. Hele den der dobbelthed har jeg også forsøgt.”

En film om svigt
Martin Zandvliet har formået at lave sin første spillefilm som instruktør, selv om han aldrig har gået på Den Danske Filmskole. Schepelern ville høre, hvad hans trick var.

”Vi har jo snydt lidt. Vi fik jo kun lov til at lave 40 minutter til at starte med, og så fik vi lov til at lave 60 minutter, og så lavede vi en spillefilm. Jeg tænkte, at jeg har ét skud i bøssen, og så er det nu, at det skal fyres af,” sagde Martin Zandvliet.

Ligesom for Paprika Steen indeholder filmen personlige aspekter for Zandvliet, som især kan identificere sig med Theas svigt.

”Det er skide svært at forene det normale liv med at leve i den eventyrverden, som film er. Filmen handler også om vores egne dæmoner. Men der er mange ting i det. Da jeg var tre, forlod min far mig for at søge lykken. Og han har drukket hele sit liv, så der er også en masse svigt i det,” sagde Martin Zandvliet.

Indflydelse på manuskriptet
Selv om Paprika Steen er det altdominerende centrum i filmen, mener skuespilleren ikke, at hun har haft stor indflydelse på manuskriptet.

”Ofte får jeg spørgsmål som: ’Improviserer I ikke bare i Elsker dig for evigt ?’ Og: ’Har du selv skrevet Okay ?’

”’Nej,’ svarer jeg hver gang, ’der er et manuskript.’ Men selvfølgelig bidrager jeg med nogle replikker undervejs. Når man for eksempel skændes i en scene, så ryger der nogle finker af panden, som ikke lige står i teksten,” sagde skuespillerinden.

Engang imellem hader man
For Paprika Steen er Thea en interessant rolle, fordi hun ikke, som kvinder ofte bliver på film, portrætteres som et offer.

”Hun føler måske sig selv som offer, men det er ikke en offerhistorie. Hun er ligesom offer for sig selv. Der er hele tiden chancer og muligheder, men hun bruger dem ikke.”

— Hun hader jo også almindelige mennesker , kommenterede Peter Schepelern.

”Sådan har man det jo engang imellem,” kom det rapt fra divaen.

Ude i foyeren igen var dommen klar for de fleste publikummer: Filmen lå på fire eller fem stjerner, men Paprika Steen, hun fortjente seks.