Shortlist: Parfumepigernes skræk

På yderkanten af Frederiksberg står en skyskraber af blygrå beton.

Da Domus Vista blev bygget i slutningen af 60’erne, var det et ambitiøst prestigeprojekt, en strømlinet fæstning med 470 identiske lejligheder til borgerskabets bedste børn.

Nu er atriumgården ikke længere fyldt med levende pianomusik og selskabsfester med galante herrer i smoking, men med kunstige palmer, butiksdød og storpulsende pensionister i elektriske rullestole. Partybarometeret har bevæget sig fra galla til halvlunken grisefest.

En enkelt beboer holder imidlertid drømmen om en svunden tid i live. Niels Rydung har boet i Domus Vista i 44 år, været sammen med 400 prostituerede og er hovedperson i Forever Domus Vista, som i syv uger lå på Shortlistens top 10 og nu kan ses på All Time Shortlist.

Vi møder de to unge instruktører bag filmen, Alexandra Kristjansen og Ida Sofie Benkert Holtet i førstnævntes lejlighed på Nørrebro for at snakke om deres rendezvous med Niels. På bordet står rødvin, kaffe og fyldte askebægre, og hylderne i stuen bugner af dvd-bokse med filmhistoriens helt store mestre.

”Vi har tit cyklet forbi Domus Vista og tænkt, at der var noget unikt ved den bygning. Det ser så dødt ud, men der måtte gemme sig et eller andet i de 470 lejligheder,” siger Ida Holtet.

Bordel og erotisk museum
Via bygningens kioskmand, der kender samtlige beboere, får pigerne kontakt til Niels, som kioskmanden omtaler som en mand med en stor interesse for erotik. Med tryk på stor.

”Vi ringede til Niels og spurgte, om vi måtte komme forbi. Og når man er to unge piger, må man altid gerne komme forbi Niels, fandt vi ud af,” siger Ida Holtet og griner.

”Vi ringede på døren. Så åbnede Niels, og vi kom ind i lejligheden. Og så tænkte vi: Holy shit!”

I den otte minutter lange film beskriver Niels Rydung selv sin lejlighed som en mellemting mellem et bordel og et erotisk museum. Gulvet er dækket med zebrastribede tæpper, på væggene kæmper rosenrødt folie, lysguirlander og nøgenportrætter af unge piger om pladsen.

Kioskmanden anbefaler også andre beboere i den sære ende til pigerne – blandt andet en overklassekvinde, der bliver forsørget af en græsk pelshandler, men hun ville ikke mødes, fordi hun ”døjer ekstremt med skedesvamp.”

En skjult skat
Egentlig var planen at lave en multiportrætfilm med flere af bygningens beboere. Men da pigerne møder Niels, er de ikke i tvivl om, at han skal være hovedperson i deres film.

”Da vi træder ind i lejligheden, får vi bare dollartegn i øjnene,” siger Alexandra Kristjansen, og Ida Holtet supplerer:

”Vi havde en følelse af, at det var en skjult skat, vi havde opdaget. At her stod vi med en pissegod historie.”

”Det første, han siger, da vi kommer ind, er: ’Vil I have en kop te? I skal lige vide, at jeg har været sammen med 400 ludere – og sådan er det.’”

Karantæne fra Magasin
Niels har boet 44 år i Domus Vista.

Den 77-årige erotiske forfatter ser yngre ud end sin alder og insisterer på at holde legemet sundt ved at bruge trapperne op til lejligheden på 22. sal. Han går i læderjakke, stramme, moderigtige jeans og tager dagligt ind til København for at opstøve unge piger.

”Hver dag går Niels i Magasin og prøver at flirte med parfumepigerne. Han har fået karantæne flere gange. Han havde en vane med at forære dem upassende gaver. Det lyder jo som noget fra en helt anden tid – noget, man gjorde for 50 år siden,” siger Alexandra Kristjansen.

”Jeg har et helt skab fyldt med mærkelige gaver, vi har fået af Niels. En rose, hvor rosen er et par røde g-strengstrusser. Anden gang vi besøgte ham gav han os en bundløs net-bodystocking.”

Bange for kvinder
I starten havde Niels svært ved at hvile i sig selv over for to piger med et videokamera. Men gennem flere måneder med besøg i hans kitschede højhushule får de to instruktører opbygget et tillidsforhold. Og pludselig vælter det ud med ærlige historier.

Om et barndomshjem med en dominerende mor og en svag far, hvor sex var et fyord. Om synet på kvinder som ”levende skulpturer.” Og om forelskelsen i en ung narkoprostitueret. I filmen ser vi, hvordan hun har skrevet et brev til Niels med sit eget blod, kort tid før hun dør af en overdosis.

”Niels’ mor boede et par etager nedenunder i femten år. Men hun var aldrig inde i hans lejlighed. Moren dør, da Niels er sidst i 60’erne, og ifølge ham selv er det først dér, han endelig kan være sig selv. Og dér, at lejligheden begynder at tage form,” fortæller Ida Holtet.

”Han har altid været bange for kvinder. Han mor var meget dominerende og streng. Og han er blevet afvist meget som ung. Første gang, han er sammen med en luder, er en øjenåbner af dimensioner. Man kan være sammen med kvinder på en måde, hvor man ikke bliver afvist! Han har aldrig haft et forhold til en kvinde, han ikke har betalt for,” forklarer Alexandra Kristjansen.

Succesrate 1:100
I filmen ser vi, hvordan Niels prøver at charmere to unge piger på københavnerbaren Floss, hvor han er kommet dagligt gennem tre årtier. Han inviterer dem hjem for at tage nøgenbilleder af dem, men missionen mislykkes.

”Man skal også tænke på, at hans relationer kun har med sex at gøre. Så giver det jo meget god mening, at han går efter de unge piger. Som han selv siger, er han jo æstetiker,” siger Alexandra Kristjansen og fortsætter:

”Det lykkedes ham måske én ud af 100 gange at score en pige, som ikke er prostitueret. Alle kender nok følelsen af engang i livet at ville prøve noget helt vildt og gå all in. Det er ikke altid han har sex med pigerne, men han tager billeder af dem, som han betaler for.”

Mange mænd ville betragte afvisningen på Floss som et nederlag. Men Niels Rydung tænker, det var en dejlig samtale. Han er en overlever. Går det ikke den ene dag, så går det nok næste dag.

”Til gengæld gør forestillingen om at møde en jævnaldrende med helt andre krav ham hunderæd. Den økonomiske transaktion er en forventningsafstemning,” supplerer Ida Holtet.

”Han taler ofte nedsættende om udsultede parforhold, hvor folk ikke har noget at snakke om. Han holder fast i, at kvinden er et mysterium. Den drøm vil han gerne bevare. På den måde passer Niels godt sammen med fortællingen om bygningen. Han lever også i en tidslomme og har nogle helt forældede idéer om verden. Han er en tabt drøm, som alligevel insisterer på at være der.”

Viralt hit
Ida Holtet og Alexandra Kristjansen har selv stået bag alle produktionsled af filmen, der begyndte som en eksamensopgave på Tv- og Medietilrettelægger-uddannelsen, hvor de også har mødt hinanden. Men efter en visning i filmklubben Klub Kurz i Husets Biograf tager tingene fart.

Forever Domus Vista udvikler sig til et massivt viralt hit og bliver set over 30.000 gange, og DR2 køber en visning af filmen.

Men filmen afføder også mange oprørte kommentarer. Især over Niels Rydungs kvindesyn. I kommentarer på nettet bliver han kaldt for ”klamme stodder” – og det, der er værre. Prostitution er en evig kilde til uoverensstemmelse. Er erhvervet fornedrende eller frigørende?

”Når to sure feminister som os møder en mand, der fortæller, at han har været sammen med 400 ludere, så skulle vi lige over en grænse,” husker Alexandra Kristjansen.

”I starten snakkede vi meget om Niels’ holdning til kvinder og alle de dårlige sider ved prostitution. Men det her er ikke en historie om prostitution. Det er et portræt af en mand, som har et meget anderledes liv,” understreger Ida Holtet.

Bitre på verden
”Han har jo mødt mange prostituerede, som havde det dårligt, og han kan godt gennemskue de negative konsekvenser ved prostitution. Men han lever også i en boble, hvor han fokuserer på de gode sider,” siger Ida Holtet.

”Niels synes, prostitution er en fantastisk branche. Rendyrket win-win. Og der er da ikke så få gange, han har foreslået os at gå ind i samme branche,” husker Alexandra Kristjansen og griner, inden tonen skifter og bliver mere seriøs.

”Vi er jo endt med at holde af ham og er stadig gode venner. Niels står op hver dag, glad og åben over for nye inputs. Han ringer altid helt frejdig og fortæller om endnu en fed artikel, han har læst i det franske tidsskrift Marie Claire. Eller at han nu lige har opdaget noget spændende musik, de kalder for techno. Det er fedt, at man i slutningen af 70’erne kan være så åben,” mener Alexandra Kristjansen og fortsætter:

”Han sumper ikke hen som mange af de andre derude. Vi har været oppe i andre lejligheder med andre på hans alder, der er bitre på verden og sure over, at deres rengøringshjælp er fra Afrika.”