Sydkoreansk billedstormer behøver ikke replikker

Park Chan-wook er en af filmverdenens mest visionære instruktører.

Han har med mesterlige værker som Oldboy og The Handmaiden været en af de førende stemmer, som har gjort sydkoreansk film til et arnested for svimlende flotte fortællinger.

Nu er han aktuel i danske biografer med Decision to Leave.

Thrilleren handler om en politiefterforsker, der midt i opklaringen af et mystisk drab forelsker sig i den hovedmistænkte: offerets enke.

Filmen får topkarakteren seks stjerner af Ekkos anmelder, mens Rasmus Brendstrup i det aktuelle magasin tegner et stort portræt af den sydkoreanske instruktør, der hyldes for sine frapperende billeder.

Ydmygheden lyser dog ud af Park Chan-wook, da Ekko møder ham under Cannes-festivalen sidste år og spørger, hvordan han har udviklet sig som filmskaber i sin 30 år lange karriere.

”Jeg ved faktisk ikke, om jeg har udviklet mig gennem årene. Jeg har lavet vidt forskellige film. Men det ser jeg som mit job som instruktør. Det handler om at udforske unikke fortællinger,” siger Park Chan-wook.

”Til hvert projekt er det mit arbejde at komme på den mest effektive og præcise måde at fortælle historien på. Så jeg har varieret min visuelle stil, men ikke nødvendigvis til det bedre eller værre,” fortsætter instruktøren med et grin.

”Jeg vil ikke selv kalde Decision to Leave en forbedring af min stil, men jeg gik tilbage til de grundlæggende virkemidler, der gør en film til en film.”

En sød detektiv
Decision to Leave ligner på mange måder en klassisk film noir i Alfred Hitchcocks ånd. Det var da også netop suspense-mesterens Vertigo, der i sin tid fik Park Chan-wook til at kaste sig over filmens verden.

Sydkoreaneren studerede i 1980’erne filosofi på universitetet, hvor han begyndte at skrive filmanmeldelser.

Men da jeg spørger instruktøren om, hvad der inspirerede ham til at lave Decision to Leave, lyder svaret prompte og noget overraskende: ”Ikke Vertigo!”

”Jeg læste bogserien om Martin Beck og fik lyst til at lave en film om en detektiv, der er så sød og venlig ved andre mennesker – selv de mistænkte. Jeg blev også inspireret af den koreanske folksanger Jung Hoon Hees Mist fra 1967 til at lave et romantisk drama – bland de to, og du har min film!”

Hør hele orkestret
59-årige Park Chan-wook er kendt for kun at tale sydkoreansk – selv når han instruerer berømte Hollywood-stjerner i engelsksprogede film og serier som Stoker og The Little Drummer Girl.

Hans kommende HBO-serie The Sympathizer har ingen ringere end Robert Downey Jr. på rollelisten.

Derfor talte Park Chan-wook selvfølgelig også modersmålet, da Ekko mødte ham i det sydfranske. Her gik sydkoreaneren hen og vandt prisen for bedste instruktør med sin imponerende orkestrering i Decision to Leave.

Det er da også en skønhedsåbenbaring af en film, som fortæller i billeder så stærke, at der nærmest ikke er behov for replikker.

Dramaet er båret af en intens efterforskning i. Stod den kvindelige femme fatale, som kan sno politimanden om sin lillefinger, bag det voldsomme drab, hvor hendes ægtemand faldt ned fra en klippe?

Ud over den skønne indpakning byder filmen på et fascinerende psykologisk spil mellem de to hovedpersoner. De er begge betaget af hinanden, men en konstant forskudt magtkamp gør det svært for dem at åbne sig.

”Der skulle være en balance mellem de to mennesker, som ikke er særligt gode til at udtrykke deres følelser. De vil begge hellere skjule deres sande ’jeg’, og jeg ville have filmens stil til at afspejle det. Publikum skulle have chancen for at tænke selv,” siger Park Chan-wook.

”Som instruktør er det sværere at lave film på den måde, hvor man ikke forklarer det hele. For at guide publikum hen mod det, jeg ville have dem til at se og føle, måtte jeg underspille nogle ting.”

”Det er som et symfoniorkester: Hvis stortrommen brager løs fra start til slut, kan man ikke høre nogen af de andre instrumenter. Jeg vil have folk til at høre både fløjten, oboen og alle de andre instrumenter.”

Værdifuld femme fatale
For nylig udgav det britiske tidsskrift Sight & Sound den nye udgave af deres liste over verdens bedste film. Her vandt det feministiske drama Jeanne Dielman foran netop Vertigo, og det blev læst som et klart tegn på en forandring i tidsånden.

Tiden er øjensynligt løbet fra fortællinger om farlige femme fatales, der ondsindet bruger velmenende mænd i deres skumle planer. I den forstand er Decision to Leave måske ikke just en film til tiden.

Park Chan-wook gjorde sig de samme tanker i arbejdet med filmen. Og han fandt frem til, at han kunne bruge de forudindtagede forestillinger til at skabe spænding uden stereotyper.

”Det er rigtigt, at en klassisk femme fatale ikke er særligt tidssvarende i dag. Karakteren hører fortiden til, fordi den objektiviserer kvinder. Men jeg synes stadig, at den figur fra 1940’ernes film noir-værker har en værdi,” lyder det eftertænksomt fra instruktøren.

”Dengang var det en måde at vise en stærk kvinde, der styrer sine omgivelser og egen fortælling. Men jeg er gået meget op i ikke bare at reproducere gamle klichéer.”

”Jeg introducerer hende først som en klassisk femme fatale, fordi hun bliver betragtet gennem mandeøjne. Men til sidst i filmen skal det gerne stå klart, at hun har drevet handlingen frem uagtet det mandlige blik på hende.”