Paven fører kirken ind i det 21. århundrede

Det vakte opsigt verden over, da der i efteråret kom meldinger om, at den katolske kirkes overhoved havde slået et slag for homoseksuelles rettigheder.

Pave Frans fortæller i dokumentaren Francesco – det italienske navn på Vatikanets 84-årige leder – at vi alle er børn af Gud, og at der er plads til os alle sammen i hans himmerige.

Filmen havde verdenspremiere på festivalen i Rom i oktober, men nu kan den endelig opleves herhjemme på streamingtjenesten Discovery+.

Den er instrueret af Evgeny Afineevsky, der senest stod bag Syrien-dokumentaren Cries for Syria fra 2017 og året før blev Oscar-nomineret for Winter on Fire, der handler om revolutionen i Ukraine.

Filmskaberen er ikke selv religiøs, men i mødet med paven stod han ansigt til ansigt med et menneske, der har magten til at skabe vigtig udvikling i verden.

”Pave Frans har et fantastisk budskab, som jeg gerne vil bringe ud i hele verden,” siger Evgeny Afineevsky over en telefonlinje fra Los Angeles, hvor den russiske instruktør bor.

”Det kan være med til at skabe den forandring, som der er brug for i dag, hvor det handler om at skabe samhørighed mellem mennesker.”

Giver folk en stemme
Evgeny Afineevsky er en russisk jøde, der er opvokset i Sovjetunionen, hvor ateisme var Gud.

Dertil er han åbent homoseksuel og mødte ikke megen forståelse fra den russisk-ortodokse kirke, da han som ung mand bevægede sig rundt i Rusland efter det kommunistiske regimes fald.

Derfor kan det virke noget mærkeligt, at han har fattet interesse for verdens førende religiøse leder. Men instruktøren havde efter sine film om hærgede krigszoner i Ukraine og Syrien brug for at kaste et mere positivt blik på tilværelsen.

”I arbejdet med mine to forrige film gik det op for mig, at menneskeheden er i krise. Og jeg fandt ud af, at film kunne være med til at få folk til at handle,” siger Evgeny Afineevsky.

”Jeg så, hvordan mine film kunne give folk over hele verden en stemme. Og efter at have dykket ned i de mørkeste hjørner af verden, ville jeg lave noget, som kunne skabe håb, optimisme og kærlighed,” fortsætter den 48-årige instruktør.

”Som overhoved for den katolske kirke kan Pave Frans samle mennesker fra vidt forskellige dele af verden. Det mangler i disse dage, så filmen handler ikke så meget om ham, som den handler om os alle sammen.”

Store skandaler
Den katolske kirke har i efterhånden mange år mødt modstand på grund af blandt andet afsløringer af store pædofili-skandaler begået af præster.

De mange udfordringer, som Pave Frans har måttet forholde sig til for at genoprette kirkens ry, bliver også omtalt i Francesco.

Men det er langtfra et kritisk portræt af den religiøse institution.

– Oplevede du et pres fra den katolske kirke i forhold til, hvordan filmen skulle være?

”Nej, fra start fik jeg fuld kunstnerisk frihed. Der var ikke noget tidspunkt, hvor jeg fik besked på at slukke kameraet, og jeg er taknemmelig for, at jeg fik lov til at skildre paven, som jeg oplevede ham,” fortæller Evgeny Afineevsky.

– Er det svært som aktivistisk anlagt at lave dokumentarfilm?

”Mange af mine venner er også filmskabere, der går ud til frontlinjen og fortæller historier om uskyldige mennesker. At gøre det har også konsekvenser for mig, men det er formålet med mit liv.”

På bølgelængde
Paverækken går helt tilbage til Jesu discipel Peter, der af Kristus blev bedt om at bygge en kirke.

Gennem historien har en lang række mænd bestredet det magtfulde hverv. Men det særlige ved Pave Frans er, at han ifølge den russiske instruktør ikke forsøger at gøre sig selv til Guds stemme på jord.

”Da jeg første gang mødte Frans, gik det op for mig, at paven ikke er det overnaturlige væsen, folk betragter ham som. Han er et ydmygt menneske. Når man sidder ved siden af ham, er det som at sidde med sin bror eller far,” siger Evgeny Afineevsky.

”Det er noget helt andet end det billede, man får af ham, når man læser om ham eller ser tv-udsendelser. Han får én til at føle sig rolig og på bølgelængde med ham,” fortsætter instruktøren, der har store forhåbninger for, hvad den aldrende pave kan udrette i sin levetid.

”Han forsøger at gøre kirken til et mere inkluderende sted, hvor der er plads til alle mennesker. Den katolske kirke er en institution med en lang historie, men jeg tror på, at han kan føre den ind i det 21. århundrede.”