Pedro Almodóvar vinder Guldløven

Den spanske instruktør Pedro Almodóvar vinder Guldløven for sit første engelsksprogede drama The Room Next Door, der har været en favorit på festivalpladsen siden premieren i mandags. 

Filmen handler om forfatteren Ingrid, der følger sin gamle, kræftsyge veninde Martha på livets sidste rejse, da hun beslutter at afslutte sit liv på sine egne præmisser. Filmen har Julianne Moore og Tilda Swinton i hovedrollerne og danske Alex Høgh Andersen i en mindre rolle.

Det er en rørende fortælling om at bevare værdigheden til det sidste, der umiskendeligt taler for at give terminalpatienter et alternativ til et skrantende liv i tiltagende smerte. 

”Det er min første film på engelsk, men ånden er spansk,” sagde 74-årige Pedro Almodóvar, da han bevæget tog imod prisen fra scenen i Sala Grando. Han har tidligere modtaget en æres-Guldløve for sin karriere i 2019, men det er første gang, at den hyldede spanier modtager en hovedpris fra en af verdens førende filmfestivaler.

Priser til favoritfilm
Isabelle Hupperts jury havde i det hele taget forelsket sig i mange af de samme film, som festivalpladsen har summet om de sidste ti dage. 

Jeg havde selv spået en instruktørpris til Almodóvar, men den gik i stedet til amerikaneren Brady Corbet for hans stilistisk unikke mastodontfilm The Brutalist. 

”Verden er ofte hård ved kunstnere, arkitekter og immigranter. Men til sammen har vi magten til at sige fra over for store selskaber, der forsøger at kontrollere os, og sige: ’Nej, min film er altså tre og en halv time lang!’” sagde Brady Corbet, da han tog imod prisen.

Festivalens andenpræmie, Sølvløven, gik til Anden Verdenskrigs-filmen Vermiglio. Filmen skildrer årets gang hos en lille familie, som bor i en bjerglandsby i det nordlige Italien. 

Det atmosfæriske georgiske abortdrama April vandt festivalens tredjemest fine pris, Juryens specialpris. Det er en lavmælt fortælling om en læge, der vakler under skam og fordømmelse, men stadig sætter alt på spil for at tilbyde undertrykte kvinder selvbestemmelse i et land, hvor abort er forbudt. 

Daniel Craig forbigået
Overraskende nok blev der ingen priser til hverken Dag Johan Haugeruds skønne samtalefilm Kærlighed eller til Luca Guadagninos Queer, som jeg ellers havde spået henholdsvis en sølvløve og en skuespilpris for Daniel Craigs modige hovedrolle præstation i sidstnævnte

Den pris gik i stedet til Vincent Lindon for rollen som en desperat far, der i den franske Jouer avec le feu ikke kan gøre andet end at se på, mens hans unge søn forsvinder stadig længere ud på en højreradikal glidebane. 

”Merci, Isabel, merci Isabel, merci Isabel!” lød det bevæget, da den franske skuespiller ydmygt gik på scenen. 

Prisen er fuldt fortjent, for Vincent Lindon vækker et universelt forældre-dilemma til live med en gribende præstation, hvor kærlighed, frustration og såret stolthed udspiller sig på hans medtagede ansigt.

Sorgramt Kidman vinder
Nicole Kidman modtog prisen for bedste skuespiller for sin vovede præstation som en topdirektør, der følger liderligheden ud i et risikabelt s/m-forhold med en langt yngre praktikant.

Filmens instruktør Halina Reijn tog imod prisen på Kidmans vegne og læste et brev højt, som forklarede, hvorfor den australske verdensstjerne ikke selv var til stede: Hendes mor døde tidligere på dagen.

Festivalens manuskriptpris gik til Walter Salles’ brasilianske drama I’m Not Here, en autentisk historie om en politikerfamilie, der først i 70’erne rammes af militærdiktaturets kampagne mod systemkritikere.

Solidaritet med Palæstina
Hovedpræmien i sidekonkurrencen Horizons blev uddelt til den rumænske komedie The New Year That Never Came, der handler om tiden op til faldet af den kommunistiske diktator Ceausescu i 1989.

Prisen for bedste dokumentar tilfaldt Alexandre O. Philippes Chain Reactions, der går i kødet på Tobe Hoopers banebrydende gyserfilm The Texas Chainsaw Massacre – som i øvrigt har 50-års jubilæum i år og dansk repremiere i næste uge.

Flere af aftenens vindere i Horizons brugte anledningen til at sætte fokus på aktuelle konflikter såsom krigen i Gaza.

Det gjaldt den palæstinensiske instruktør Scandar Copti, der vandt prisen for bedste manuskript med ensemblefilmen Happy Holidays. ”Vores film udforsker, hvordan traditioner og indoktrinering kan forvrænge vores værdier og få uretfærdighed til at fremstå acceptabel. Ingen af os er frie, før vi alle er frie,” sagde han.

Aftenens store vinder i Horizons blev Sarah Friedlands demensdrama Familiar Touch, der vandt hele tre priser: bedste debutfilm, bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle til Kathleen Chalfant.

Sarah Friedland er jødisk amerikaner. Hun udtrykte solidaritet med palæstinenserne og anklagede direkte Israel for folkemord: ”Det er vores ansvar som filmarbejdere at bruge de institutionelle platforme, vi arbejder med, til at tale imod Israels straffrihed på den globale skala.”

En farlig fremtid
Filmskabere har det med at slå et slag for social bevidsthed, men alligevel har det føltes, som om årets Venedig-program har været mere end almindeligt bekymret for verdens tilstand.

Derfor føltes det helt på sin plads, da Pedro Almodóvar rundede festivalen af med et par kloge ord om, hvad man kan stille op, når man føler sig overvældet af krig og vold.

”Vi går en farlig fremtid i møde. Der er så mange problemer, at fremtiden kan føles som en apokalypse, og der er øjeblikke, hvor vi ikke længere kan være glade,” sagde han til vindernes pressemøde med reference til verdens rasende krige og autoritære regimer.

”Vi må gøre, hvad vi kan for at forbedre livet for de mennesker, vi elsker. Det er det eneste, vi kan gøre for, at fremtiden skal føles mindre ildevarslende – og for at give os selv mere tid. Vi er nødt til at nyde det liv, vi lever.”