Peter Aalbæk har på ny fået kræft

I 2013 fik dansk films bramfri filmmogul Peter Aalbæk Jensen konstateret kræft i den ene nyre, og efter flere operationer blev han i 2022 erklæret kræftfri.

Men i et stort interview til Weekendavisen i går fortæller han, at sygdommen er vendt tilbage.

Han fortæller, at han er ”skidebange for at dø” og er begyndt at tale med en præst, men ellers kommer interviewet ikke nærmere ind på producentens sundhedssituation.

”Jeg har ikke læst interviewet, da jeg ikke tåler min egen person – tro det eller lad være,” siger Peter Aalbæk, da Ekko ringer til ham for en uddybning.

”Det med kræften er sgu ikke noget. Ud over min nyrecancer, som er helbredt, har jeg fået to andre kræftformer, et tidligt stadie af både tarm- og hudkræft. Men det er ikke værre end, at det kan holdes væk, hvis jeg ellers får passet mine tjeks. Det er ikke noget, som holder mig søvnløs.”

Hvert tredje år skal den 68-årige filmmand ”have en rustfri stålslange op i røven”, som han udtrykker det.

”Der er et kamera i, og så skærer de ud, hvad der er af polypper. Det er ikke behageligt, men jeg prøver at komme over det,” siger Peter Aalbæk Jensen og griner.

”Personalet er altid muntre folk. Sygeplejerskerne er i gevaldigt godt humør.”

Handel med Arcel
I januar 2023 kunne Mediawatch fortælle, at Peter Aalbæk Jensen arbejder på sit sidste filmprojekt, inden karrieren indstilles. Herefter vil han koncentrere sig om det ambitiøse arbejde med at bygge en bjergby i Herfølge og anlægge en skov på Lyø.

Planen er ”tre-fem film” baseret på Katrine Engbergs krimibogserie om privatdetektiven Liv Jensen, der begyndte med Det brændende blad.

Filmserien skulle være en aftager til den uhyresuccesfulde serie af Afdeling Q-film, som Albæk Jensen og Zentropa nåede at lave fire af, inden Nordisk Film overtog.

Siden januar 2023 har der dog ikke været meget nyt om Liv Jensen-projektet, men over for Ekko er Peter Aalbæk Jensen stadig forhåbningsfuld.

”Ligesom med Jussi Adler-Olsen og Afdeling Q holder jeg bare fast og klør på. Katrine er ved at sende mig bog nummer tre i serien, så lad os se. Jeg har uendelig tålmodighed med det projekt,” siger han.

Han forklarer, at Jussi Adler Olsen-filmatiseringerne, som startede med Kvinden i buret, skrevet af Nikolaj Arcel og instrueret af Mikkel Nørgaard, i sin tid kun blev realiseret ved et tilfælde.

”Nikolaj Arcel og jeg havnede i økonomisk uføre med En kongelig affære. Han tilbød at skrive manuskripterne til Jussi-serien, hvis jeg til gengæld garanterede fem millioner kroner for at redde hans film. Det var bare en handel, og jeg er glad for, at vi lavede dem begge, så jeg endte med at tjene på det.”

– Så du leder efter en manuskriptforfatter?

”Ja, eller en handel med en eller anden. Før eller siden er der én, som har brug for noget af mig. Så lægger vi bøgerne på bordet og siger, at vi godt kan tale sammen.”

Munter tyran
Selv om meget opmærksomhed for tiden går til projekterne i Herfølge og Lyø, har Peter Aalbæk Jensen stadig sin daglige gang på Zentropa.

”De trækker mig 400 kroner om måneden i min fyrstelige høje løn til frokostordningen, så den sørger jeg for at få noget ud af. Jeg spiser i kantinen mandag til torsdag, og fredag står jeg for maden,” siger han til Ekko.

Det hæderkronede filmselskab blev stiftet i 1992 sammen med Lars von Trier. Til Weekendavisen fortæller Aalbæk Jensen, at Trier var ikke så lidt mobset over, at selskabet ikke kun skulle producere hans film, men også kollegaen Susanne Biers.

”Det var, tror jeg, for ham en slags utroskab. Vi havde giftet os, men jeg giftede mig i perioder også med andre.”

Zentropa fik i årenes løb ry for at være et kaotisk sted med Aalbæk som munter tyran, der straffede de yngre elever ”småtterne” med smæk og belønnede dem med tusindkronesedler.

Instruktøren Anders Rønnow Klarlund kaldte i 2012 selskabet for en sekt.

Håner omsorgspolitik
Da Weekendavisen spørger Aalbæk Jensen, om selskabets ikoniske film – som Festen og Dancer in the Dark – kunne være blevet til uden den vilde kultur, er han ikke sikker.

”Jeg ved, at vi skabte de film, vi gjorde, på den måde, vi gjorde det på. Og den måde, den er ikke længere socialt acceptabel, den er fortid, og det er, ærlig talt, også i orden,” siger producenten, der solgte sine sidste aktier i selskabet sidste år.

”De har jo ikke længere brug for mig derinde, jeg er en orangutang af dødvægt, og Zentropa har aldrig haft det bedre end i dag. Men jeg må trods alt stadig gerne stå i køkkenet og skrælle kartofler, mens jeg råber sjofelheder og håner samtlige punkter i deres nye omsorgspolitik.”

Ifølge Peter Aalbæk Jensen lider Zentropa faktisk mest under, at folk har det for godt på stedet.

”For helvede, Zentropas største problem har i årevis været, at folk ikke smutter videre, de bliver hængende i femten til tyve år. Som den nuværende ledelse, i øvrigt. Og det dur jo ikke, Zentropa skal jo ikke være en sekt,” siger han til Weekendavisen.