Peter Bogdanovich er død

Peter Bogdanovich var en af Hollywoods store skikkelser i nyere tid. Som instruktør, manuskriptforfatter, producer, skuespiller, filmanmelder og forfatter gjorde han sig i snart sagt alle filmbranchens funktioner,

Nu er han død, 82 år gammel. Dødsårsagen er komplikationer som følge af Parkinson, siger hans datter ifølge amerikanske medier.

Dermed har filmverdenen mistet en af de stemmer, der som del af bølgen New Hollywood sendte amerikansk film i en ny og spændende retning i slutningen af 1960’erne.

Bogdanovich debuterede i 1968 med den fremragende Targets, der blander instruktørens interesse for filmhistorie med hans blik for det moderne menneskes problemfyldte liv.

I filmen spiller det aldrende gyserikon Boris Karloff – der er Frankensteins monster i gyserklassikeren – en mismodig skuespiller kendt fra horrorfilm. Hans veje krydser en Vietnam-veteran, der traumatiseret af krigen bliver massemorder.

I løbet af 70’erne laver Peter Bogdanovich energiske perler som The Last Picture Show, What’s Up, Doc? og Paper Moon.

Førstnævnte gav instruktøren de eneste to Oscar-nomineringer (instruktion og manuskript) i hans karriere. Filmen endte med at vinde to statuetter for Ben Johnson og Cloris Leachmans biroller i dramaet om skoleelevers opvækst i 1950’ernes nordlige Texas.

What’s Up, Doc? er en vild screwball-komedie med Barbra Streisand og Ryan O’Neal, mens Paper Moon er et nostalgisk komediedrama, hvor samme O’Neal spiller over for sin tiårige datter Tatum O’Neal. De agerer et umage makkerpar, som under 30’ernes Depression hustler sig gennem tilværelsen.

På den måde havde Bogdanovich, inden han fyldte 35 år, allerede skrevet sig ind i filmhistorien. Mens hans senere spillefilm aldrig nåede samme niveau, fandt instruktøren nye måder at være en vigtig stemme i filmbranchen.

400 film om året
Peter Bogdanovich blev født i New York i 1939. Han var søn af to immigranter – moren østrigsk jøde og faren kristen serber – der kom til USA kort inden, Peter blev født.

I New York plejede han som ung en enorm filminteresse og så angiveligt op mod 400 film om året i en periode.

Fra han var tolv til 30 år, havde han et katalog med små anmeldelser af samtlige film, han havde set.

Inspireret af filmskaberne i den franske nybølge – som startede tidsskriftet Cahiers du Cinema, før de blev instruktører – startede Bogdanovich med at skrive filmkritik.

Da han flyttede fra New York til Los Angeles, hjalp den legendariske producer Roger Corman med at give Peter Bogdanovich en chance som instruktør.

Han brugte senere sin store viden om filmhistorien til at lave dokumentaren The Great Buster: A Celebration (2018), der handler om stumfilm-legenden Buster Keaton.

Tidligt i karrieren lavede Bogdanovich film om instruktørforbilleder som Howard Hawks og John Ford, mens Orson Welles og hans Citizen Kane blev fremhævet af Bogdanovich som filmen, der for alvor antændte hans drøm om et liv i filmens verden.

Kærligheden til filmhistorien fik også Peter Bogdanovich til at arbejde for endelig at få udgivet Welles’ The Other Side of the Wind. Den blev optaget i midten af 70’erne, med Bogdanovich i rollen som en ung og fremadstormende instruktør, og så dagens lys i 2019.

Filmkunstens forkæmper
Kendt for altid at være iført en farverig charmeklud gjorde Peter Bogdanovich sig også en del foran kameraet som skuespiller.

Han har små roller i flere af sine egne film, mens han nok er bedst kendt for rollen som psykoterapeut i den anerkendte gangsterserie The Sopranos.

Kollegaen Francis Ford Coppola udtaler, at han er knust over at høre om Bogdanovich’ død. Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro skriver på Twitter:

”Han var en kær ven og filmkunstens forkæmper. Han har ene og alene interviewet og nedfældet historien om flere klassiske filmskabere end nogen anden i sin generation.”

Peter Bogdanovich var gift to gange og efterlader sig døtrene Antonia og Sashy Bogdanovich, som han fik med sin første Polly Platt.