Pitt i samfundskritisk voldsrus

”Jeg synes ikke, vi burde have pressekonferencer før klokken ét. Er der nogen, der vil bakke mig op, hvis jeg starter en bevægelse med dét formål?” jokede Brad Pitt, da han havde svedt anden halvdel af et af journalisternes utallige dobbeltspørgsmål ud ved formiddagens pressemøde i Cannes.

Brad Pitt mødte en stopfuld sal af journalister sammen med resten af holdet bag Killing Them Softly, der er med i festivalens hovedkonkurrence.

Og superstjernens budskaber stod da heller ikke altid helt knivskarpt i den sydfranske æter. Måske også fordi han blandt andet blev mødt med spørgsmål som: ”Er der fastsat en dato for dit og Angelina Jolies bryllup?”

”USA er et land med store forskelle,” sagde Pitt.

”Det er et utroligt land, og dets grundlæggende værdier – integritet, retfærdighed, fairness – må beskyttes, især når landet er meget magtfuldt. Nå, nu kører jeg ud af en tangent om ting, der ikke relaterer sig til filmen – det er bare mig!” sagde Pitt, der har produceret og spiller hovedrollen i filmen, som er instrueret af australske Andrew Dominik.

Ærlig amerikansk genre
Det var dog ikke helt uden ræsonnement, at skuespilleren begyndte at tale om USA’s tilstand, for Killing Them Softly er en film, der trods sit thriller-plot har et ganske direkte politisk budskab.

Særligt Obamas optimistiske taler fra valgkampen i 2008 udgør bagtæppet i historien om den kyniske, pengehungrende lejemorder Jackie (Pitt), der bliver hvirvlet ind i en voldelig intrige i gangster- og gambling-verdenen.

Filmen udvikler sig til en kommentar til den aktuelle økonomiske krise – og slutter med bemærkningen: ”USA er ikke et land, men en forretning.”

”Crime films handler om kapitalisme,” forklarede Andrew Dominik. ”Det er den eneste genre, hvor karaktererne udelukkende er motiveret af penge. Det er derfor også den mest ærlige amerikanske genre – i hvert fald ud fra, hvordan jeg oplever mange amerikanere, ikke mindst i Hollywood.”

Eventyr indfanger uro
Instruktøren debuterede med den ultra-voldelige Chopper og slog igennem til et internationalt arthouse-publikum med sit originale take på western-genren, The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford, som også har Brad Pitt i hovedrollen.

Og flere journalister spurgte ind til instruktørens tanker om filmens meget eksplicitte voldsscener.

”Jeg kan godt lide vold. Film er drama, og det mest dramatiske udtryk, der findes, er vold. Jeg forstår ikke, hvorfor folk er så bekymrede over vold i fiktion. Det er ligesom med Grimms eventyr, som folk pludselig ikke kan lide mere. Deres eventyr dramatiserer børns bekymringer, de indfanger en uro i fantasiens form, og derfor virker de,” sagde Andrew Dominik.

Inspireret af Žižek
Killing Them Softly, som er en opdatering af George V. Higgins’ bog Cogan’s Trade, har en besætning bestående af skuespillere som James Gandolfini, Ray Liotta, Ben Mendelsohn, Sam Shepard og Richard Jenkins.

Og deres figurer repræsenterer hver især forskellige dele af menneskesindet, fortalte Dominik på sit djærve australske.

”Jeg er meget optaget af Žižek (den slovenske filosof, red.), som siger, at når man har tre karakterer i en film, så repræsenterer de forskellige sider af personligheden: id, ego og superego.”

”De seks centrale karakterer i min film repræsenterer hver sin del. Brad er ego, og Gandolfini er hans id og Jenkins hans superego. Brads karakter putter sin underbevidsthed i fængsel og lytter ikke til sit overjeg.”

Adspurgt, hvordan han betragtede den fortolkning, svarede Ray Liotta prompte med et glimt i øjet:

”Jeg aner ikke, hvad de taler om – id’s, did’s, og hvad har du. Jeg vil bare spille skuespil. Det andet der lyder som et kæmpe stykke arbejde!”

Som en popsang
Andrew Dominik indrømmede, at Killing Them Softly ikke er et værk, hvor budskaberne er pakket ind.

”Der er ikke noget i filmen, der er voldsomt subtilt. Alt taler til dig og fortæller historien, som den er. Det er en screwball-komedie, og karaktererne er arketyper,” sagde han.

”Jesse James var som en Leonard Cohen-sang, og med den her film ville jeg lave noget, der var mere som en popsang.”

Brad Pitt, ulasteligt klædt i lyst jakkesæt og tilbagestrøget, langt hår, udtrykte sin store begejstring for at arbejde sammen med Dominik – ikke mindst på grund af deres uoverensstemmelser.

”Jeg vil gerne producere film, der ellers har svært ved at blive lavet – og stå bag instruktører, jeg virkelig tror på. Samtidig går jeg efter historier, der siger noget om vores tid, og hvem vi er. Andrew har en meget fintunet forståelse for menneskelig adfærd. Og jeg elsker at være uenig med ham. Vi skændes en del!” afslørede Pitt, inden Dominik brød ind:

”Når man laver noget, hvor folk investerer deres følelser, bliver man meget passioneret. Sådan skal det være.”