Plads til Batman i soveværelset

Hollywood spytter i disse år den ene superheltefilm ud efter den anden. Hvad der engang var forbeholdt nørderne, er nu blevet folkeeje.

Men der findes stadig en hård kerne, der ikke bare dyrker de store blockbusters. De kender Hulkens skostørrelse og Spider-Mans øjenfarve, og de investerer det meste af deres tid, energi og penge i superhelteuniverset.

En af dem er Benjamin Preisler Herbst, der har viet sit liv til merchandise i et omfang, så selv de mest forkælede unger ville blive grønne af misundelse.

”Jeg er aldrig rigtig stoppet med at lege. Jeg gik direkte fra at lege til at sælge legetøj,” fortæller han, da vi møder ham i butikken Superhelten, som han er indehaver af.

Figurer i glasmontre
Benjamin Preisler Herbst er 25 år og har solgt legetøj over halvdelen af sit liv.

”Jeg kom meget i yndlingslegetøjsbutikken A.B som lille, og som elleveårig fik jeg lov til at hjælpe til – endda stå bag disken. Men jeg var så lille dengang, at jeg måtte trække den nederste skuffe ud og stå på den for at kunne se over disken.”

I dag, fjorten år senere, er den betydelige samling af figurer, han havde som barn, vokset til et overflødighedshorn af superheltefigurer og statuer.

Ved første øjekast ligner Superhelten på Nordre Frihavnsgade på Østerbro nemlig en helt normal legetøjsbutik. De første hyldemeter er proppet med udklædningstøj, bamser og prinsesser.

Lidt længere inde bliver det en anelse mere ejendommeligt. Efter Lego-æskerne og flippermaskinen er passeret, er bagvæggen beklædt med superheltefigurer fra gulv til loft. Iron Man, Captain America, Wolverine, Superman.

Allerbagerst finder vi det, det hele drejer sig om: samlerobjekterne. I et lille lokale oplyser spotlamper de enorme statuer og figurer, der bor i glasmontrerne.

Vild med Wonder Woman
”Jeg har samlet figurer i mange år og besluttede mig så for, at jeg gerne ville have én statue, som skulle være fed. Nu har jeg over 60,” fortæller Benjamin Preisler Herbst om sin besættelse.

Benjamin Preisler Herbst skriver sig dermed ind i gruppen af tegneserie-entusiaster, der har et næsten fetichistisk forhold til figurerne. Mange af dem kommer i Superhelten.

Her er der for eksempel kunder, der kun efterspørger én superhelt. Som ham, der køber alt med Batman, eller ham, der kun samler på Flash og tilmed har et helt rum specielt indrettet til samlingen. Malet rødt, selvfølgelig.

En tredje er så vild med Wonder Woman, at han drømmer om at lave en film med hende, helst med Christina Hendricks i hovedrollen. Han hedder Nicolas Winding Refn og er hyppig gæst i butikken.

”Jeg er sikker på, han allerede har manuskriptet klar. Han har en ting med Wonder Woman,” griner butiksejeren.

Scorenørder
Benjamin Preisler Herbst betegner sig selv som en nørd – uden at skamme sig.

”For mig er nørd et ord, der betyder, at du ved, hvad du snakker om. Og det kan aldrig blive noget negativt.” 

Den opfattelse står han ikke alene med. Fankulturen og nørderiet er blevet moderne. Den intellektuelle nørd-brille ses hyppigt i gadebilledet, og iværksættere som Mark Zuckerberg og Steve Jobs har fået heltestatus.

”Holdningen til at være nørdet har ændret sig. Efterhånden er det jo blevet et adelsmærke, som mange, der måske ikke engang er så nørdede igen, påtager sig,” forklarer Lars Konzack, lektor i informationsvidenskab og medforfatter til bogen Netgeneration og Nørdkultur. 

”Billedet af den mandlige, ensomme nørd er ikke længere så entydigt. Faktisk vil jeg sige, at nogle af de her mænd efterhånden er begyndt at kunne score på, at de er lidt nørdede, hvis de gør det på den rigtige måde,” fortæller han.

Umættelige samlere
Da Benjamin Preisler Herbst spørger, om jeg vil se hans private samling af figurer og statuer, lyder det lyder da også umiddelbart som noget, man hører klokken tre om natten på en bar. Ikke desto mindre er det et tilbud, der er svært at afslå.

Hans hjem minder om et museum. I det vigtigste rum står superheltestatuer på rad og række i glasskabe, som en sportsmand ville udstille sine pokaler.

”Når man samler så meget, som jeg og min kæreste gør, kan man ikke mættes. Hver gang vi kigger på andres lejlighed, er det første, jeg kigger på, hvor mange figurer der kan være, hvor glasskabene kan stå, og om der ville være plads til vores nørderum,” griner Benjamin Preisler Herbst.

Falske nørder
Men hvad sker der med nørdekulturen, når eksempelvis superhelte pludselig bliver allemandseje?

Lars Konzack forklarer, at nogle i fankulturen føler et vist ejerskab over nørdstemplet, og at man på diverse internetfora bliver nødt til at vise, at man kan snakke med om detaljerne:

”Der er en stor diskussion om ’fake nerds’ – er folk nørdede nok? Især hvis man bare lige har set én film og tror, man ved alt. Hvor meget skal der til, før man kan sige, at man er ekspert i det her?”

Hvis Benjamin Preisler Herbst har ejerfornemmelser, skjuler han det godt.

”Jeg har det ikke sådan, at noget er mit domæne. Superhelte og film er for alle, og jo flere nørder vi bliver, jo bedre. Flere på markedet giver bare større mulighed for at bevise, jeg er den bedste til det, jeg laver,” siger han med et smil.

Han tilføjer, at han og samlervennerne stadig har alle superhelteuniversernes detaljer for sig selv: ”Jeg tror ikke, at størstedelen af dem, der ser superheltefilm, interesserer sig meget for superhelteuniverset. De ser Batman, fordi det er en stor actionfilm.”

Nej tak til platter
Men hvad laver voksne mennesker egentlig med en halv meter høj Wonder Woman-statue i bondagebeklædning?

”Det er et rigtigt godt spørgsmål! Lad mig besvare det med et andet spørgsmål:Hvad laver folk med platter på væggen, dyre ure, biler, lysestager fra Christina-what’s-her-name og alt det pjat?” spørger Benjamin Preisler Herbst. 

”Jeg skal ikke være den, der fortæller folk, hvad kunst er, for alt er i mine øjne kunst. Men det er det, jeg gerne vil bruge penge på.” 

Ville sælge ærter på Strøget
Og penge skal der til. Figurerne er i høj kurs – så hvordan får man råd til figurer og statuer nok til at fylde en Østerbro-lejlighed, når man kun er 25 år og har en legetøjsbutik?

”Haha, det er et godt spørgsmål. Jeg er villig til at sælge ærter på Strøget for at få det til at køre,” fastslår Benjamin Preisler Herbst.

”Jeg har meget få laster, så jeg bruger meget af min løn på statuer. Man kan jo altid sælge dem, hvis det skulle gå helt galt. Lige nu tillader jeg mig selv at have råd.”