Planetarium beskyldes for at vildlede publikum

Dokumentaren Apollo 11, der skildrer månelandingen for 50 år siden, har fået forrygende anmeldelser.

Så filminstruktøren, storyboardtegneren og kunstmaleren Simon Bang havde store forventninger, da han som almindelig biografgænger sammen med en manuskriptforfatter købte billet til en visning i Planetarium, som havde annonceret heftigt på Facebook.

”Vi havde forberedt os på at få månestøv i øjne og næse, men intet af det kom vi til at opleve,” skriver Simon Bang i en e-mail til Filmmagasinet Ekko og fortsætter:

”Optagelserne er blevet restaureret efter alle kunstens regler, men til ingen nytte i Planetariums biograf. Filmen egner sig slet ikke til kuppelvisning. Nærbilleder af unge, håbefulde astronauter bliver blæst op i 14 x 20 meter, så det ikke ligner ansigter, men snarere overfladen på Mars.”

”Og ved splitscreen kan man se noget af en filmoptagelse i hver yderkrog af øjet, men centralt i synsfeltet stirrer man direkte ind i den sorte bjælke, der adskiller de to filmoptagelser.”

Kolde i røven
Efter visningen spurgte Simon Bang sig selv, hvordan anmelderne kunne være gået så galt i byen. Indtil det gik op for ham, at den version, som Planetarium viser, er kraftigt beskåret. Den varer 43 minutter, mens originalen varer dobbelt så lang tid, nemlig 93 minutter.

Alligevel bruger Planetarium anmeldelser af den originale version, som anmelderne har set på et almindeligt lærred, i sin markedsføring.

”Dokumentarisk mesterværk. Oplev eller genoplev den ikoniske månelanding, der er blevet skamrost af anmelderne,” skriver Planetarium øverst på sin hjemmeside.

Man skal ind på en underside og læse, hvad der står med småt, for at finde oplysningen om filmens varighed. Her kaldes den korte version for ”First Steps Edition-versionen”, og intet sted bliver det oplyst, at der er tale om en halvering af den roste film.

Simon Bang skrev to gange til Planetarium uden at få svar. Derefter ringede han og kom til at tale med kundechef Lesley Hansen. Han bad om at få sine penge retur. Han havde betalt 160 kroner, hvilket er det dobbelte af en normal biografbillet, men prisen inkluderer også adgang til Planetariums permanente udstilling.

Filminstruktøren fik ikke pengene retur.

”De var venlige, men grundlæggende kolde i røven. Planetarium kan ikke se problemet i, at de sælger noget andet end det, de reklamerer med. De lokker med Rolls-Royce og giver os en Skoda. Det er ikke bare vildledende markedsføring, men også ødelæggelse af et stort filmisk værk,” mener Simon Bang.

Forbrugerne skal researche
MacGillivray Freeman Films, der har stået for den korte version, oplyser i traileren, at der er tale om en ”eksklusiv udgave af filmen til museer og videnskabelige institutioner”. Man citerer anmeldelser af den lange version fra New York Times og Newsday, men oplyser over for Ekko, at det er med skribenternes accept.

”Hver eneste filmkritiker gav os lov til at inkludere et citat i traileren for den korte version. Begge versioner er mesterlig klippet og har essentielt det samme indhold,” skriver Lori Rick, der er lanceringsdirektør i MacGillivray Freeman Films.

Planetarium har på billetten også citeret danske anmeldelser, men i modsætning til det amerikanske filmselskab har man ikke fået tilladelse til at bruge det i markedsføringen.

”Vi var ved lanceringen ikke opmærksom på, at der fandtes forskellige marketingmaterialer til de forskellige versioner af filmen. Det har vi justeret efterfølgende, således at vores marketing og kommunikation nu stemmer helt overens med den version, vi viser i Planetarium,” siger Thomas Louis Vadont, som er digital redaktør i Planetarium.

”Filmselskabet har lavet en skræddersyet version til museer og til steder som Planetarium, der har en kuppelsal. I starten skrev vi på hjemmesiden, at filmen varede en time, fordi det er den tidsramme for den samlede forestilling, inklusive en digital rumrejse. Da nogle gæster undrede sig, ændrede vi det til 43 minutter. Der har aldrig stået halvanden time,” fortsætter Thomas Louis Vadont.

”Jeg vil gerne tilføje, at det også lidt er op til folk selv at lave research. Gør man ikke det, så kan man jo altid komme til at lave et fejlkøb. Som forbruger har man en undersøgelsespligt.”

En smagssag
– Hverken på jeres hjemmeside eller på de sociale medier oplyser I forbrugerne om, at det er en kraftigt forkortet version af den anmelderroste film!

”På vores Instagram-side har jeg efter et par klager skrevet, at den er ’First Steps Edition’ på 43 minutter. Vi har premiere på den korte version, før den lange version kom i biografen, og dér kunne vi nok godt have kommunikeret skarpere om, at der var tale om en forkortet version. Vi vil jo ikke skuffe nogen.”

– Det er da godt at høre, for Simon Bang skriver til os, at I virkede kolde i røven, da han klagede!

”Det mener jeg ikke, vi er. Vi lytter netop til, hvad vi får af kommentarer, og i lyset af det her vil vi fremadrettet være ekstra opmærksomme på at fortælle, hvad vi tilbyder. Vi er ikke interesseret i at forvirre folk.”

– Simon Bangs anden klage går på, at Apollo 11 slet ikke er egnet til kuppelvisning!

”Den film, vi viser, er specielt produceret til kuppelsale, så det må være en smagssag. De 50 år gamle optagelser er helt forrygende restaureret, og selv om det ikke er HD-kvalitet, er det rimeligt godt gået.”

– Men kan Bang ikke have ret i, at splitscreen ikke fungerer, fordi man sidder og stirrer ind den sorte bjælke mellem de to billeder?

”Så må han dreje hovedet lidt til højre eller venstre. Nu stopper det! Hvis han ikke er interesseret i at vende hovedet, så har han simpelthen valgt den forkerte biografsal. Lærredet er så stort, at det omslutter publikum og giver dig en oplevelse af selv at være til stede – midt i filmen – og splitscreen funger fint i Planetariums Kuppelsal.”