Filmhistoriker og gæster skoser Planetarium

”I bedste fald er det uvidende og misvisende. I værste fald er det lodret løgn.”

Filmhistoriker Nicolas Barbano lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere Planetariums svar på kritikken, da det københavnske videnskabscenter i sommer havde premiere på dokumentaren Apollo 11.

En dansk filmmand havde læst de storrosende anmeldelser, som Planetarium havde brugt i sin markedsføring. Men han blev dybt skuffet, for trods en billetpris på 160 kroner var filmen halv så lang som den originale film, almindelige biografer viste, og billedkvaliteten var uacceptabelt dårlig.

”Filmen egner sig slet ikke til kuppelvisning. Nærbilleder af unge, håbefulde astronauter bliver blæst op i 14 x 20 meter, så det ikke ligner ansigter, men snarere overfladen på Mars,” skrev Simon Bang til Filmmagasinet Ekko og tilføjede:

”De lokker med Rolls-Royce og giver os en Skoda. Det er ikke bare vildledende markedsføring, men også ødelæggelse af et stort værk.”

Fiskeøje-optik
Thomas Louis Vadont, der er digital redaktør i Planetarium, afviste kritikken. Han fremhævede, at Apollo 11: First Steps Edition var ”en skræddersyet version til museer og til steder som Planetarium, der har en kuppelsal”.

Men det svar er forkert, mener Nicolas Barbano.

”Den film, Planetarium har vist, er ikke produceret til kuppelsale. Det er en nedredigeret, konverteret version af en film, der er produceret til almindelige biografer, inklusive IMAX-biografer,” siger filmhistorikeren, der med jævne mellemrum skriver for Ekko.

Film produceret til kuppelsale, der oprindelig hed Omnimax og i dag har skiftet navn til IMAX Dome, bliver optaget med en særlig optik – populært kaldet fiskeøje-optik.

Optikken betyder, at man får et vue over et meget stort synsfelt, som en normal optik ikke kan.

”Det passer perfekt, når man projicerer billedet på indersiden af en kuppel, fordi man som tilskuer får et synsfelt, som svarer til det, kameraet kan se,” siger Nicolas Barbano.

”Men når man ændrer et fladt billede, der er skabt til almindelige biografer, til et kuppelbillede, kommer der uundgåeligt en forvrængning. Rette linjer bliver krumme, det kan være svært at forklare med ord. Det føles, som om man har fået for meget at drikke eller er blevet slået i hovedet.”

Professor Tribini-facon
Nicolas Barbano forklarer, at problemet med Planetarium og andre kuppelbiografer rundt omkring i verden er, at der stort set ikke produceres film i det format længere.

Planetarium har fastholdt det kuppelformede lærred, der er eminent til at vise stjernehimlen og astrologiske shows. Men det er ikke egnet til at vise flade IMAX-billeder.”

– Så Planetarium burde efter din mening slet ikke vise en film som Apollo 11?

”Det kan man da godt, for at se en film på et kuppellærred giver et sug i maven. Men det er langt fra ideelt, og direkte at påstå, at filmen er specialproduceret til kuppelsale, er det rene vås. Det svarer til, at en vhs-distributør siger, at Ben-Hur er produceret til vhs.”

”Den teknik, der ligger til grund for IMAX, er så kompleks, at Planetarium skylder publikum at fortælle, hvad man kommer til at opleve. Og det er for flabet at sige, at man som forbruger har en undersøgelsespligt. Det her er ikke ting, som almindelige mennesker kan læse sig til.”

”Desuden er det exceptionelt dyrt at gå i Planetarium. Fidusen med at have en udstilling i lobbyen, som man også betaler for, forekommer mig at være på Professor Tribini-facon, hvor det er fuld tilfredshed, eller pengene er spildt.”

Dyrt og dårligt!
Mange af brugerne på Trustpilot, hvor man kan anmelde en virksomhed, er enige med filmhistorikeren.

Planetarium har fået 25 anmeldelser. 64 procent beskriver oplevelsen som ”dårlig”, mens tolv procent bedømmer den til at være ”under middel”. 24 procent har haft en fremragende eller god oplevelse.

De negative hæfter sig ved den dårlige billedkvalitet. Vinnie Granberg mener ikke at have set noget lignende siden vhs-dagene, mens Henrik P. Nielsen opfordrer personalet til at gå til Louis Nielsen. Jens Larsen skriver kort og godt: ”Føj! Dyrt og dårligt!”

Da vi vil spørge Planetariums digitale redaktør om filmhistorikerens kritik af hans udtalelser, takker han nej. ”Jeg må i princippet ikke udtale mig til pressen,” skriver Thomas Louis Vadont i en e-mail.

Det er heller ikke muligt at få et telefoninterview med administrerende direktør Mette Broksø Thygesen, men hun vil gerne svare på spørgsmål skriftligt.

– Barbano mener, at I enten er uvidende eller lodret lyver. Hvad siger I til det?

”Det er klart, at nogle af de dokumentariske optagelser fra 1969 ikke er produceret til en kuppelsal, og der kan være en forvrænget kvalitet. Derimod får man den oplevelse, som det er at se en film i en kuppelsal,” skriver Mette Broksø Thygesen og fortsætter:

”Vi ved fra forskning, at det at se en film i en kuppelsal betyder meget for den læring, man får fra filmen. Man oplever det på en anden og mere virkelig måde.”

Gæsterne er tilfredse
– Hvor mange af de film, I har vist i de seneste år, har været produceret til kuppelsale, og hvor mange har været konverteret?

”Jeg har ikke tal på det. I sig selv er der ikke noget usædvanligt i at konvertere en film. Der er forskellige typer af fremvisere, når man viser film i en kuppelsal, og de film, vi viser, bliver konverteret til vores system.”

– Er konverteringen ikke et problem for kvaliteten?

”Det mener vi ikke, at den er. Det kan betyde en anelse for beskæringen, men opløsning og kvalitet af billedet er det samme. Vi er naturligvis meget opmærksomme på kvaliteten af både lyd og billede.”

– På Trustpilot giver 64 procent af brugerne Planetarium bedømmelsen ”dårlig”. Er I helt uforstående over for kritikken?

”Siden starten af 2018 har vi haft omkring 220.000 gæster i Planetarium. Ud af dem har syv skrevet en negativ anmeldelse på Trustpilot. Det lytter vi bestemt til, men vores overordnede billede er, at gæsterne er tilfredse.”

”Vi har ikke lagt skjul på, at vi har brug for at udvikle Planetarium. Siden 2018 er udstillingen Made in Space åbnet, og vi har blandt andet vist vores egenproducerede film om Andreas Mogensens rumrejse. Så der sker meget. Og der kommer fortsat til at ske meget i Planetarium.”