Pletskud i den danske filmbranche

Når skuespillere bruger våben, er de som oftest ægte af slagsen, der skyder med løst krudt. Og selv om det selvfølgelig er mere sikkert, end når der skydes med skarpt, kan man stadig komme til skade. 

Det kommer nok bag på de fleste, at der på den måde er en vis fare forbundet, hver gang der bliver afgivet skud i en film.

Men det vil de to unge mænd Daniel Karpantschof og Søren Haraldsted ændre på. De har sammen startet firmaet Copenhagen Industries, der i en årrække har været i gang med at udvikle våben, som er ufarlige og samtidig realistiske nok til at blive brugt på filmoptagelser.

Når man skyder med deres våben – kaldet Violette – giver det signal til en lille computer, som styrer nogle ventiler, der åbner og lukker for propan og oxygen. Det bliver blandet i et brandkammer og antænder, så der kommer et brag og ild – alt det, man får fra et rigtigt våben, minus projektilet.

”Med rigtige våben er der altid en fare for, at det kan gå galt. Den løse ammunition, der oftest bliver brugt i film og tv-serier, er der mere krudt i, fordi man gerne vil have en visuelt flot mundingsild. Men det giver også en meget kraftig energiudladning, som kan brække knogler, og ét menneske mister om året livet under produktioner,” fortæller 35-årige Daniel Karpantschof.

”Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver rigtige våben aldrig sikre. Det er og bliver designet til at slå ihjel. Og det er på sin vis frygteligt, at vi bruger dem til kultur og underholdning.”

– Hvordan har I forholdt jer til det moralske dilemma?

”Vi gør os løbende overvejelser i forhold til, hvad vi laver. Vores holdning er, at våben altid har været en del af fortællinger – også dem om, hvorfor våben ikke er gode at have. Det andet er, at hvis folk endelig skal bruge våben på deres optagelser, skal de hellere bruge nogle, der ikke kan slå ihjel. Vi vil gøre det nemmere og billigere at skyde sikkert.”

Efterlyst for våbensmugling
Daniel Karpantschof og Søren Haraldsted fandt ud af, at der måtte være et marked for falske filmvåben, da Haraldsted ved en fejl blev efterlyst af Interpol mistænkt for våbensmugling.

Det skete i forbindelse med optagelserne af Flammen & Citronen (2008), hvor tre mænd havde arbejdet i flere måneder på papirarbejdet for at kunne tage våben med til Prag. Da et af papirerne gik tabt hos de tjekkiske myndigheder, begyndte alarmklokkerne at ringe.

Det fik dog en fredelig udgang, da der kom orden i papirerne.

”Hverken Søren eller jeg er store våbenfans. Vi er mere fans af historiefortælling. Det har været utroligt besværligt og omkostningstungt at arbejde med våben, selv om de altid har haft en plads i film og tv-serier,” fortæller Daniel Karpantschof.

De to mænd tænkte, at det måtte kunne gøres nemmere. Og det blev de bekræftet i, da de talte med den danske fotograf Mikael Salomon. Han har instrueret to afsnit af den enorme krigsserie Kammerater i krig (2001) – produceret af Steven Spielberg og Tom Hanks – og kunne fortælle en interessant anekdote.

Filmholdet havde bakset meget med at få tilladelse til at flytte 60 kasser med våben fra USA til Bulgarien, hvor optagelserne til HBO-serien om Anden Verdenskrig skulle foregå.

Spielberg blev nødt til at ringe til den daværende britiske premierminister Tony Blair, som ringede videre til sin bulgarske kollega, og først da kom der grønt lys til produktionen af miniserien, som siden er blevet en af de mest hyldede i tv-historien.

”Våben på film er et gammelt problem, men nu kan det løses, fordi teknikken er blevet mindre, og ting som en 3D-printer kan bringe omkostningerne så langt ned, at det giver mening,” siger Daniel Karpantschof.

”Vi kigger selvfølgelig på det globale marked, for så meget bliver der heller ikke skudt i danske film. Men der er sket et skift i branchen over de sidste tyve år.”

Skudt forbi
Copenhagen Industries arbejder stadig på en egentlig lancering, der ligesom så meget andet er blevet påvirket af corona-krisen.

Men faktisk nåede firmaet at have sit første våben med i en dansk spillefilm, der fik premiere, inden alle landets biografer lukkede: Ole Christian Madsens terrordrama Krudttønden om Omar el-Husseins angreb i 2015. Det har dog ikke været en entydigt god oplevelse, fordi mændene savnede at se deres navne i rulleteksterne.

”Vi har lagt for mange tusind kroners arbejde i den film, så det er simpelthen dumt og uanstændigt, at vi ikke bliver krediteret,” siger Daniel Karpantschof.

”Det irriterer mig og gør lidt ondt, for vi gav dem en masse velvilje, så jeg føler mig sgu lidt røvrendt.”

Produceren af Krudttønden, Malene Blenkov fra produktionsselskabet Creative Alliance, fortæller Ekko, at den manglende kreditering er en hændelig fejl. Hun oplyser, at Daniel Karpantschof og Søren Haraldsted er blevet krediteret på filmens IMDb-side, så der skulle være mulighed for en nominering ved næste års Robert-uddeling for bedste visuelle effekter.

Filmisk innovation
Der er store ambitioner for fremtiden hos Copenhagen Industries.

Selskabet viste sig frem på Berlin-festivalen i februar og har indledt internationale partnerskaber med blandt andre streaminggiganten Netflix og filmselskabet Universal.

”Vi arbejder på en række projekter, så det bliver nemmere at arbejde med special effects. Vi startede med våben, fordi de har været et problem i branchen siden The Great Train Robbery fra 1903, som vi kunne være med til at løse, men vi har også blikket rettet på andre ting,” siger Daniel Karpantschof, der trods den usikre fremtid lige nu er optimistisk.

”Danmark har altid været foregangsland i forhold til at skabe filmhistorier. Af en magisk årsag er der en masse filmisk innovation i vores lille land.”