Plummers hykleriske etik

”etiske retningslinjer”.

Kenneth Plummer sidder i disse dage i DR-Byen og grubler over, hvad han skal stille op med den medarbejder, der har foretaget en hemmelig optagelse – en optagelse, som efter al sandsynlighed vil fælde forsvarsministeriets pressechef og få taburetten til at vakle under forsvarsminister Søren Gade.

Det handler om den meget omtalte lækagesag, og man skulle formode, at generaldirektøren funderer over, hvordan han kan forfremme sin dygtige medarbejder. Eller i det mindste finde en pris, som kan give vedkommende en fortjenstfuld hæder.

Det er jo journalistikkens allervigtigste opgave at være systemets vagthund og bide magtmisbrugere i haserne, og her har en medarbejder – oven i købet på eget initiativ – fremskaffet den rygende pistol, der vil ændre historiens gang.

For tid og evighed
Men nej, generaldirektøren overvejer hverken forfremmelse eller anden form for påskønnelse. Han overvejer, hvordan han kan straffe medarbejderen med suspendering, bortvisning eller det, der er værre.

Samtidig kæmper genereldirektøren for at få fingrene i optagelsen – ikke for at DR’s seere kan få glæde af den og sandheden endelig komme for dagen. Nej, generaldirektøren vil sikre sig optagelsen, så den kan forblive en hemmelighed. For tid og evighed.

Den er nemlig uforenelig med ”DR’s etiske retningslinjer” og et brud på ”kildebeskyttelsen”, siger Kenneth Plummer med en bekymret mine og tilføjer, at personen på lydbåndet var uvidende om, at han blev optaget.

Men siden hvornår er DR gået af vejen for at bruge skjulte optagelser som et journalistisk våben?

Moralsk anløbent ministerium
I 2005 afslørede DR lægen Søren Ventegodt med skjult kamera. Sidste år kærede DR et fogedforbud mod at vise et indslag om forholdene på behandlingshjemmet ”Møllen”, og i den forbindelse sagde daværende programdirektør Mette Bock:

”Det er klart, at når man bruger skjult kamera, skal det være, fordi man ikke ser andre muligheder for at dokumentere en sag af vigtig samfundsmæssig betydning. Det er ikke et redskab, man bare skal anvende efter forgodtbefindende.”

Er lækagesagen, der bragte soldaters liv i fare og kan give op til tolv års fængsel, ikke ”en sag af vigtig samfundsmæssig betydning”?

Er en halvlummer læge et vigtigere samfundsanliggende end et moralsk anløbent forsvarsministerium, der har en skandaløs Jægerbogs-oversættelse på sit cv?

Den skinhellige kildebeskyttelse
Og hvordan kan man skaffe anden dokumentation i lækagesagen end en skjult optagelse, når alle journalister, som i årevis indbyrdes har sladret om pressechef Jacob Winthers læk, pludselig skinhelligt søger dækning bag kildebeskyttelsen?

Journalisterne er bange for at skade deres egen karriere. Og frygten er ikke ubegrundet, for deres chefer står klar med en fyreseddel, hvis de tager bladet fra munden og siger sandheden.

Da TV 2's mangeårige reporter Kaare R. Skou sagde, at det var forsvarsministeriet, der lækkede fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldater til Irak i 2007, blev han øjeblikkelig sendt på tvungen afspadsering af TV 2’s nyhedschef, Michael Dyrby.  

Så meget for den frie presse og journalistikken som den fjerde statsmagt. Og så meget for kildebeskyttelsen, der oprindelig handlede om at beskytte borgerne mod magthaverne, men i dag åbenbart handler om at beskytte magthaverne mod borgerne.

De store fisk
Kenneth Plummers censur i den aktuelle sag er et rammende eksempel på, at skjulte optagelser er helt fint, når det gælder småfisk som momsunddragende grønthandlere, spekulative ejendomsmæglere, kvaksalvere, pyramidespilsforhandlere, ludere, lommetyve og udrangerede gunfightere.

Men når en af de store fisk bider på krogen, så er skjulte optagelser en uetisk, ussel og ondskabsfuld krænkelse.

”Jeg ved godt, hvem medarbejderen er, og vi ser meget alvorligt på sagen. Men personalesager holder vi internt i DR,” siger Plummer myndigt.

Ikke desto mindre kunne både Ritzaus Bureau og Ekstra Bladet torsdag meddele, at synderen er ingen ringere end den Cavling-nominerede Nils Giversen.

Fyreseddel til Plummer
Oplysningen er ikke bekræftet, men giver god mening.

Nils Giversen har tidligere arbejdet på TV 2 og kender særdeles godt TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt, der angivelig fik den dybt fortrolige information om jægersoldaternes udsendelse til Irak i 2007. Så hvis det er Giversen, som står bag den famøse optagelse, er der al mulig grund til at antage, at den vitterlig er en rygende pistol.

Sagen kommer på et højst ubelejligt tidpunkt for Kenneth Plummer, der i disse måneder forhandler med landets politiske magthavere om et nyt medieforlig, som har afgørende betydning for DR's fremtid.

Nu forsøger han at holde hånden over magthaverne ved at skaffe det fældende bevis af vejen, imens han overvejer at afskedige Nils Giversen. Men der er kun én i DR, som fortjener at blive fyret i denne sag, og det er generaldirektøren.

Opdatering kl. 19: DR meddeler, at medarbejderen, der foretog den skjulte optagelse, fratræder sin stilling med omgående virkning. Optagelsen er leveret tilbage til DR. Nyhedschef Ulrik Haagerup vil gerne offentliggøre den, men det vil Plummer ikke være med til. "Der er tale om en fortrolig samtale, som vi af etiske årsager ikke kan offentliggøre," siger Plummer, der selv har hørt lydfilen.