Politikere vil have flere penge til mediebranchen

Der er mange og vidt forskellige forslag i det medieudspil, som regeringen i dag præsenterede forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Men det blev fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens side slået fast, at man ikke vil rykke ved den økonomiske ramme på 4,8 milliarder kroner.

Fra forskellig side blandt de andre partier i Folketinget så man dog gerne, at der blev tilført flere penge til film- og mediebranchen.

”Vi har fremlagt et fuldt finansieret finanslovsforslag, hvor vi afsætter flere penge til kultur og medier. Så hvis man har viljen, kan det godt lade sig gøre,” siger kultur- og medieordfører i Venstre, Jan E. Jørgensen.

”Jeg taler ikke om en fordobling eller sådan noget, men vi anerkender, at der er kommet nogle nye medier, som kunne gøre sig fortjent til mediestøtte. Ikke mindst fordi de fanger nogle målgrupper, som traditionelle medier ikke har så godt fat i,” fortsætter politikeren, som dog ikke vil tage livet af de gamle medier.

”Løsningen er ikke at fjerne mediestøtten fra traditionelle medier, hvis det så betyder, at de bukker under. Hvis vi giver flere penge til Zetland, og Information eller Kristeligt Dagblad så lukker, har vi ikke været vores opgave voksen.”

Djævlen i detaljen
Information og Kristeligt Dagblad modtog som højdespringere sidste år henholdsvis 25,5 og 28,9 millioner kroner i redaktionel mediestøtte. Venstre har tidligere foreslået, at skrevne medier højst skal kunne modtage elleve millioner kroner i mediestøtte.

”Det er ret meget, men vi kan også se, at nogle af de store mediehuse leverer flotte regnskaber,” siger Jan E. Jørgensen.

”Så det tyder på, at de har formået at omstille sig til en ny virkelighed og heldigvis fundet måder at få folk til at betale for deres produkter, også digitalt.”

Politikerens kollega fra Enhedslisten, Søren Søndergaard, er meget optaget af, at Danmark fremover skal have et bredt repræsenteret medieudvalg. Han ser det som afgørende, at DR ikke stækkes yderligere, fordi public service-stationen i forvejen kæmper for at skabe tilbud med deres midler.

Regeringens forslag om at kræve fem procent i kulturbidrag af internationale streamingtjenesters omsætning i Danmark vil politikeren gerne kigge nærmere på.

”Vi skal have regnet på, hvor meget en streamingafgift på fem procent vil give, men hos Enhedslisten har vi også snakket om en afgift på digitale annoncer og en ændring af medieafgiften,” siger Søren Søndergaard.

”Det koster penge, hvis man skal opruste over for de store tech-giganter. Det er meget naivt at forestille sig, at man kan opbygge alternativer uden at have penge,” fortsætter ordføreren, der har flere spørgsmål til regeringens medieudspil.

”Det er et godt udgangspunkt for forhandlingerne. Der er mange gode takter og intentioner, men djævelen ligger altid i detaljen. Og der mangler både konkretiseringer og penge. Hvis man bare vil flytte rundt på pengene, er det ikke ambitiøst nok for os.”

Som en pjece på biblioteket
Jan E. Jørgensen er også kritisk over for regeringens udspil, som han mener byder på meget lidt konkret, når man tænker på, hvor længe det har været undervejs.

”Udspillet er sat op med en flot forside, lækre illustrationer og mange sider, men det meste er snak. Når det kommer til konkrete forslag, er det meget tyndt,” siger Venstre-politikeren.

”I forhold til tech-giganter pustede regeringen sig op og sagde, at nu skulle vi gøre noget ved deres algoritmer og negative påvirkning. Men når det kommer til stykket, vil de bare lave et center, få udarbejdet en rapport om året og indlede en dialog. Det svarer til, at man i gamle dage fik udarbejdet en pjece til at ligge på landets biblioteker!”

– Hvad foreslår du selv, at man gør ved tech-giganterne?

”Det er svært, men jeg har heller ikke selv foreslået at rejse til den amerikanske vestkyst og få Facebook til at makke ret. Der kan nok kun ske fremskridt i EU-regi. Jeg tror ikke, at den danske regering alene kan gøre frygteligt meget.”

Det er Søren Søndergaard enig i.

”Der bliver sagt til tech-giganterne, at de skal overveje at opføre sig ordentlig, for ellers kommer vi måske efter dem. Der er vores temperament hos Enhedslisten mere krasbørstigt, men det må vi se på i forhandlingerne,” siger medie- og kulturordføreren.

”I det hele taget må vi nok erkende, at vores muligheder over for tech-giganterne er begrænsede. Så meget desto mere vigtigt er det, at der altid er et alternativ med godt børnefjernsyn på DR, TV 2 og via Public Service-puljen.”

Kan slukke unges drømme
På et andet punkt er de to politikere dog uenige. Det gælder forslaget om, at tilskudsmodtagere skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området.

Søren Søndergaard bakker varmt op om det. Han foreslår ydermere, at medievirksomheder skal lave et slags public service-regnskab, hvor offentligheden får indblik i eksempelvis kønsfordelingen i de forskellige afdelinger.

Jan E. Jørgensen er mere skeptisk.

”Filmbranchen benytter sig i høj grad af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Hvis mediestøtte fremover forhindrer det, vil branchen få et kæmpe problem,” siger Jan E. Jørgensen.

”I min verden er en kunstner ikke en lønmodtager på helt samme vilkår som alle mulige andre. Derfor skal man passe på med at slukke unge menneskers drømme ved at sige, at de ikke må få en fod indenfor, hvis det ikke fra dag ét foregår på overenskomster.”

”På den anden side skal folk selvfølgelig ikke udnyttes. Der skal være en balance. Men man skal bare passe på med ikke at lægge alt for stramme rammer ned over en kreativ branche som filmbranchen.”

Begge politikere fortæller, at de går til forhandlingerne med en tro på, at man kan indgå en bred aftale, hvor de forskellige partiers mærkesager bliver tilgodeset.