”Politikerne har givet os en udfordring”

”Vi underfinansierer lige nu filmene, og derfor siger vi, at der er brug for at tilføre dansk film penge, hvis vi skal holde ambitionsniveauet,” sagde direktøren for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, i Ekko #79 op til forhandlingerne om filmaftalen.

Han tilføjede, at hvis der ikke kom flere penge, så ville man være tvunget til at nedskære antallet af årlige spillefilm.

Nu har samtlige partier i Folketinget indgået en filmaftale for de næste fem år, og Claus Ladegaard har hverken fået flere penge eller færre film. Politikerne har bestemt, at der årligt skal produceres 20-26 spillefilm om året.

”Det er bestemt en udfordring,” siger Claus Ladegaard til Ekko.

”Der kunne godt have været tilført yderligere finansiering, og det er et af de punkter, hvor man kunne have forestillet sig et bedre forlig. Nu må vi agere med de penge, vi har fået. Det kræver, at vi skal være meget opmærksomme på, at der skal være stor forskel på ikke bare filmenes budgetter, men også vores støttebeløb.”

– Men før forhandlingerne lød det nærmest, som om det ville være umuligt at lave tyve spillefilm om året, hvis der ikke kom flere penge?

”Jeg havde som sagt gerne set flere penge, og at antallet af film var mindre reguleret. Men når der er blevet indgået et politisk forlig, bliver vi nødt til at arbejde med det, der er. Heldigvis har vi nu fået en større fleksibilitet i forhold til, hvordan vi fordeler pengene. Og jeg mener ikke, at det bliver sværere at lave film, der er kunstnerisk ambitiøse, end det har været tidligere.”

Ambitiøst, men ikke umuligt
I filmaftalen forventer politikerne ikke bare, at dansk film holder skansen. Markedsandelen for danske spillefilm i biografen skal også løftes fra de foregående års 20-21 procent til 29 procent, og otte-ti film skal hvert år udtages til en af verdens seks-syv toneangivende festivaler.

”Det er ambitiøst, men ikke umuligt,” siger Claus Ladegaard, der tidligere selv har nævnt en markedsandel på 25 procent som et realistisk mål.

”Det komplicerede er, at vi ikke helt er herre over det selv. Mange andre faktorer afgør, om vi når markedsandelen og kommer på festivaler. Vi er afhængige af konkurrencesituationen på biografmarkedet og på de internationale festivaler. Hvilke film er vi oppe imod? Vi er selvfølgelig også afhængige af de ansøgninger, vi får fra filmbranchen.”

”Men når det er sagt, så foretrækker jeg en filmaftale, der opstiller målsætninger, i stedet for den igangværende, hvor politikerne har fastlagt, hvad pengene skal bruges på. Den nye filmaftale er bestemt en udfordring til os og filmbranchen, og den må vi da bare tage.”

Publikumssucces er mere end billetsalg
Politikerne har også opstillet et mål om, at mindst ti danske film om året enten skal sælge 250.000 biografbilletter i gennemsnit eller ses af mindst én million mennesker på relevante platforme, inklusive tv og video on demand, over en treårig periode.

Claus Ladegaard er glad for, at andre platforme end biografer også bliver en del af målsætningen.

”Én ting er, at film bliver set i biografen, men på den lange bane er også det vigtigt, at de film, vi støtter, også bliver set af mange mennesker på forskellige platforme. Det er også godt, at der lægges op til, at de mindre sælgende titler skal gøres hurtigere tilgængelige på digitale platforme, og at produktioner til børn og unge kan arbejde mere platformneutralt.”

Streamingtjenester som Netflix og HBO vil ikke oplyse seertal, men det er et problem, der kan løses, mener Claus Ladegaard.

”Hvis de ikke vil oplyse deres tal, er der heldigvis andre måder at måle det på.”

Mangfoldighed stadig på dagsordenen
Claus Ladegaards store mærkesag er, at dansk film skal have en større kulturel betydning. ”Filmene skal række ud efter publikum med noget vigtigt om at være menneske lige nu i det her land. Dér er dansk film ikke stærk nok,” sagde han i Ekko #79.

Men politikerne har alligevel valgt at holde fast i nogle mere håndfaste og gammeldags succeskriterier: publikumstal og festivaler.

”Min afgørende ambition for dansk film er kulturel, men det er svært at måle. Derfor holder man fast i de to gamle måleapparater. I mangel på bedre er det en god måde at gøre det på,” forklarer Claus Ladegaard.

”Den kulturelle betydning skal i høj grad fremmes ved, at vi på Filminstituttet går i dialog med branchen. Hvordan udvikler og producerer vi film, som har en relevans for de mennesker, der skal se dem. Det er stadig en helt afgørende målsætning for filmskabere.”

Heller ikke en anden mærkesag på Filminstituttet – kønsmæssig ligestilling og etnisk mangfoldighed – er nævnt med et eneste ord i filmaftalen. Men det er filmdirektøren ikke skuffet over.

”Vi arbejder for ligestilling og mangfoldighed, fordi vi mener, at det vil løfte kvaliteten af dansk film. Og det behøver for min skyld ikke at stå i en filmaftale. Det handler om kvalitet i filmene. Filmaftalen får os ikke til at skrue ned for indsatsen.”